Dyrkning af økologiske sukkerroer

I slutningen af 90´erne var dyrkning af sukkerroer populært blandt økologiske producenter. Derefter fulgte to årtier uden produktion af økologisk, dansk sukker, men siden 2017 har det igen været muligt at få kontrakt på dyrkning af økologiske sukkerroer til efterfølgende forarbejdning på Nordic Sugars produktionsfaciliteter på Lolland.

Før du ringer og bestiller frøene, skal du vide, at sukkerroer er en højværdiafgrøde, som det kræver flid, dygtighed og gode vejrforhold at lykkes med. Til gengæld er udbyttepotentialet stort og afregningsprisen fornuftig. Du skal have tegnet en kontrakt med Nordic Sugar på forhånd. Nogle år er det muligt at få kontrakter over flere år. Der kan være krav til afstanden fra sukkerfabrikken, som er placeret på Lolland og Falster. 

Du kan læse mere om kontrakter her: link til sukkerroer.nu.

Når du vil introducere sukkerroer, bør du vælge et tidspunkt med bedst mulig næringsstofforsyning. Sukkerroer er en højværdiafgrøde i dit sædskifte, men muligheden for at profitere er afgjort af, at du har valgt den rigtige strategi.

Forud for sukkerroer anbefales det at vælge en kvælstofopbyggende afgrøde (f.eks. kløverfrø, frøgræs eller kløvergræs) efterfulgt af en efterafgrøde, idet denne vil have gavnlig effekt for jordstrukturen og bekæmpe ukrudt. Samtidig vil det være muligt at gøde efterafgrøden. Det er særligt gældende for efterafgrøder forud for sukkerroer og der er særlige krav til efterafgrøden. Sukkerroer kræver god jordstruktur, og det er en fordel at dyrke sukkerroer efter kløvergræs, så længe du efterfølgende fokuserer på at bekæmpe græsukrudt og ikke har problemer med f.eks. smælderlarver, stankelben og snegle. Derfor er det en fordel at pløje kløvergræssen om i juli og så en efterafgrøde forud for sukkerroer.

Mange har også succes med at placere roerne efter en konkurrencedygtig kornafgrøde, f.eks. havre, efterfulgt af en kvælstoffikserende efterafgrøde. Sukkerroer kræver en mark, som er ren for rodukrudt og aggressive frøukrudtsarter som agersennep/-kål, hvidmelet gåsefod og sort natskygge. Placer derfor sukkerroerne efter afgrøder med god ukrudtskonkurrence.

Sukkerroer er meget følsomme over for lave reaktionstal (Rt) og giver kun optimalt udbytte i jorde med højt reaktionstal. Et passende reaktionstal afhænger af jordtype. Nedenfor ser du anbefalet reaktionstal ved dyrkning af sukkerroer.

Bemærk, at det i økologisk produktion kan være svært at få reaktionstallet ned igen. Få derfor taget jordprøver på dine marker og kalk ikke mere end højst nødvendigt. Du skal også tage hensyn til dine andre afgrøder i sædskiftet.

Jordtype	Reaktionstal
JB8 Svær lerjord	>7,5
JB7 Lerjord	7,5
JB5-6 Sandblandet lerjord	7,0
JB1-4 Sandjord	6,0 – 6,6
JB11 Humusjord	6,7

 

Strukturskader skal altid undgås. Undgå kørsel på våd jord efteråret før og inden pløjningen.

 Såbedstilberedning begynder allerede i efteråret. Pløjning udføres så jævnt som muligt sent om efteråret eller om vinteren på svær lerjord. På milde og lettere jorde kan pløjning om foråret praktiseres. Vinterpløjning kan være at foretrække, da jordstrukturen og såbedet bliver positivt påvirket af frosten om vinteren.

Jorden bør være relativt jævn efter pløjning, da det vil gøre det muligt med så få kørsler i marken som muligt at skabe et godt såbed bestående af små og store aggregater. Når jorden er passende tør, brydes vinterskorpen ved fældning. På lerjord bør udvises tålmodighed, indtil jorden er helt tør. Svær lerjord kræver en dybere, ensartet opharvning til ca. 5-10 cm dybde.

Foto: Martin Stoltenberg Hansen SEGES Innovation

Målet med at tilberede såbedet er at opnå et vækstmedium, der kan forsyne roefrøet med fugt, ilt og næringsstoffer. På alle jordtyper er målet, at der er et ensartet tyndt, løst lag, hvorunder alle frø placeres på et fugtigt og fast underlag med en god struktur i dybden.

Jordstrukturen må ikke være for fin, da megen og kraftig nedbør efter såning kan forårsage tilslemning og forhindre planterne i at spire frem. Det ideelle såbed er en blanding af små aggregater og lidt større jordklumper.

 Ideelt set ønskes en kimplante/roe for hvert sået roefrø. Dette kræver, at hvert roefrø placeres præcist i fast, fugtig jord og dækkes af et tyndt, løst jordlag. Såbedet skal i det øvre jordlag pakkes til en vis grad, da det forbedrer frøets og kimplantens mulighed for at optage vand og næringsstoffer. Du må ikke satse på nedbør lige efter såning – frøet skal kunne spire uden yderligere nedbør.

Såtidspunkt

Når jorden er tjenlig, etableres et falskt såbed (typisk sidst i marts). Vent 1-2 uger før roerne sås (ofte midt april). Ved økologisk dyrkning kan det være en fordel at så lidt senere for at udnytte muligheden for at etablere falskt såbed samt sikre hurtig fremspiring af roerne. Du kan nedsætte ukrudtstrykket med op til 60-70 %, hvis der er etableret et vellykket falskt såbed. Såning skal ske, når jorden er tjenlig, og jordtemperaturen er mindst 12°C med efterfølgende stigende temperaturer. 

Fakta om roefrø:
Roefrø leveres pilleret i standardstørrelse, typisk i pakninger à 100.000 frø.
Frøene er farvede, så de er lettere at finde i marken under og efter såning.
Frøene leveres til dyrkeren af Nordic Sugar, som kan garantere sporbarhed af den producerede sukker.

Såning

Ideel sådybde er 2,4 cm til bunden af sårillen (2 cm fra top af frø) målt fra jordoverflade. Sørg for, at såmaskinen inden påfyldning af frø er fuldstændigt rengjort for eventuelt konventionelt roefrø.

Frøene skal placeres i ensartet dybde og i kontakt med fugtig jord for at sikre ensartet fremspiring. Kontrollér derfor såmaskinens indstillinger jævnligt under såarbejdet. Fremkørselshastighed bør være 6 km/t eller mindre, da denne er afgørende for præcis og ensartet placering af frøet. Der bruges konisk sårulle, da fordybning over frø (eks. fingerrulle) vil fyldes ved blindbehandling og kan forøge fremspiringstiden.

Ved såning med robot gælder naturligvis andre forhold ift. fremkørselshastighed osv.

Foto: Martin Stoltenberg Hansen SEGES Innovation

Planteafstand

Den anbefalede planteafstand i rækkerne for dyrkning af økologiske sukkerroer er 16 cm., mens den mest anvendte rækkeafstand er 50 cm. Det svarer til 1,25 pakke frø pr. ha (125.000 planter pr. ha).

Den bedst egnede planteafstand i rækkerne ved brug af lugerobot er 21 cm, da robotten så udnyttes mest optimalt. Afstanden kan dog variere efter robottype.

Udsædsmængde og udsædstype

Plantetal ved optagning har stor betydning for udbyttets størrelse. For at opnå et maksimalt udbytte og god roekvalitet bør du sigte efter en jævnt fordelt plantebestand på 75.000 - 90.000 planter pr. ha. Dette vil give en optimal adgang til sollys, som er afgørende for sukkerproduktion i afgrøden. Det kan samtidig minimere problemer med ukrudt, dårlig roekvalitet og høstproblemer.

Udsædsmængden beregnes efter nedenstående formel:

Udsæd i pakke pr. ha = Ønsket antal planter pr. ha / 100.000 frø i pakke / Procent markspiring x 100

På OrganicXseeds.dk findes en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler og dispensationsmuligheder der gælder for brug af udsæd på økologiske ejendomme. Du kan desuden få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale økologikonsulent. 

Sortsvalg

Nordic Sugar udbyder hvert år økologisk opformerede roefrø af udvalgte sorter, som er godkendt af sortskommissionen til dyrkning af økologiske sukkerroer. Frøene bestilles via Nordic Sugar. Der må kun leveres økologiske sukkerroer, der stammer fra sorter, der er godkendt til økologisk dyrkning. Formålet med dette krav er, at Nordic Sugar kan garantere, at alt produceret sukker har fuld sporbarhed. Manglende overholdelse af dette krav vil medføre bortfald af kontrakt og eventuelt erstatningspligt til Nordic Sugar.

Der gennemføres økologiske sortsforsøg hvert år, og du kan læse om de forskellige sorters egenskaber her: Nordic Beet Sortsforsøg: resultater eller i Landsforsøgene® .

Gå efter sorter, der:

• Har en højt udbytte potential og sukkerprocent
• Giver en hurtig og ensartet fremspiring. Sorter med hurtig fremspiring giver større dyrkningssikkerhed og bedre udbytter.
• Har et stort bladdække, som sikrer bedre konkurrenceevne over for ukrudt.
• Har en lav modtagelighed over for bladsvampe.
• Er nematodetolerant sort, hvis der er roecystenematoder i dine marker.

Du bør sikre, at økologiske sukkerroer har de nødvendige næringsstoffer til rådighed. Nogle næringsstoffer findes allerede i tilstrækkelig mængde i jorden, mens andre kan tilføres. Sukkerroer har særligt behov for kvælstof, fosfor, kalium og magnesium og i mindre mængder bor og mangan.

Kvælstof (N)

Samlet anbefalet tilførsel: 80-100 kg udnyttet N/ha. Forventet forfrugtsværdi og tilgængelighed af N fra tildelt gødning og nedmuldet efterafgrøde afstemmes ved placering af min. 20-30 kg N ved såning i gødningspiller (Øgro, Fertikal, Binadan, YaraSuna m.m.).

Fosfor (P)

Anbefalet fosfortal (Pt): mellem 3-5. Fosfor skal være til rådighed tidligt i vækstsæsonen. P har en væsentlig starteffekt over for roer og kan med fordel placeres ved såning.

Kalium (K)

Anbefalet kaliumtal (Kt): mellem 7-10.

Magnesium (Mg)

Sukkerroer har et relativt stort behov for magnesium. Anbefalet magnesiumtal (Mgt): mellem 3-5.

Bor (B)

Sukkerroers behov: 300-500 g/ha. I tørre år kan der være behov for at tildele bor via bladgødskning i juni - husk erklæring. Ifølge Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion  skal du dokumentere behovet for at gødske med uorganisk mangan.

Mangan (Mn)

Manganmangel bør overvåges. Opstår ofte på jorde med højt reaktionstal, under tørre forhold og på løs jord. Kan tildeles via bladgødskning i løbet af maj – husk erklæring. Ifølge Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion  skal du dokumentere behovet for at gødske med uorganisk mangan.

Foto: Martin Stoltenberg Hansen SEGES Innovation

Gødningsstrategi

Økologiske sukkerroer optager kvælstof over en lang periode fra april/maj til september/oktober og kan optage kvælstof fra dybden. Afgrøden egner sig derfor til organiske gødningskilder med langsom næringsstoffrigivelse og grøngødning. Derudover er det en højværdiafgrøde, som ikke skal have specielt meget kvælstof, hvilket gør den velegnet til det økologiske sædskifte – hvis du kan styre ukrudtet.

Tildeling af gylle til efterafgrøde i efteråret

Efterafgrøde bestående af olieræddike/gulsennep, som er etableret senest d. 20. august, tildeles 80-100 kg udnyttet N/ha i gylle i perioden fra høst til 1. oktober forud for sukkerroer (der skal være indgået kontrakt med Nordic Sugar, og efterafgrøden må ikke være med til at opfylde evt. efterafgrødekrav).  Gødningsmængden tilpasses evt. forventet forfrugtsværdi.

Denne strategi vælges for at undgå trykskader fra gyllevognen i foråret. Der kan evt. tages en N-min. prøve i februar/marts for at afgøre, om der skal tildeles stratgødning i form af gødningspiller ved såning af sukkerroerne.

Tildeling af gylle i foråret

80-100 kg udnyttet N/ha i gylle tildeles tidligst muligt om foråret (gødningsmængden tilpasses evt. forventet forfrugtsværdi). Det er meget vigtigt, at trykskader så vidt muligt undgås, da sukkerroer er meget følsomme overfor disse. Derfor anbefales denne strategi normalt ikke.

Efterafgrøde som grøngødning med startgødning ved såning

Flere har succes med at så grøngødning bestående af korsblomstrede og kvælstoffikserende arter som hovedgødningskilde til sukkerroerne. Det er vigtigt, at etableringen prioriteres, og at blandingen sås inden d. 10. august. Se forslag på blanding under afsnittet om efterafgrøder. På denne måde undgås trykskader helt.

Som supplement placeres 20-30 kg udnyttet N/ha i gødningspiller ved såning. Alt efter hvor kraftig efterafgrøden står og mængden af kvælstoffikserende arter, kan mængden af startgødningen justeres.

Efterafgrøder er et vigtigt redskab til at sikre en god forfrugt, ukrudtssanering og en god jordstruktur forud for sukkerroerne. For at sanere mod rodukrudt og græs vælger de fleste sukkerroeavlere en efterårssået efterafgrøde – også selvom forfrugten er kløvergræs, kløverfrø eller frøgræs.

Typisk består efterafgrøderne af 2-3 arter. Efterafgrøder som olieræddike og gul sennep kan bruges til at sanere for roecystenematoder, hvis du vælger nematodetolerante sorter. En god efterafgrødeblanding forud for sukkerroer består af en korsblomstret art (vælg nematodetolerant sort) og 1-2 kvælstoffikserende arter. Et eksempel på en velafprøvet blanding med gode resultater er olieræddike (nematodetolerant sort), alexandrinerkløver og fodervikke. Efterafgrøden skal prioriteres og være sået senest 10. august. En vellykket efterafgrøde med kvælstoffikserende arter kan give op til 100 kg udnyttet N/ha til sukkerroerne.

For at undgå trykskader efter gyllevognen i foråret er det muligt at gøde efterafgrøden i efteråret forud for sukkerroer. Der må tilføres gylle i perioden fra høst til 1. oktober på arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning bestående udelukkende af olieræddike og/eller gulsennep forud for sukkerroer. Det er et krav, at der er indgået en kontrakt med Nordic Sugar, og at efterafgrøden ikke er med til at opfylde evt. efterafgrødekrav. 

Ukrudtet er den største udbyttebegrænsende faktor i økologiske sukkerroer. Du skal derfor være over ukrudtet året rundt.  Blandt dyrkere af økologiske sukkerroer er det en kendt sætning; ”En roemark, må man ikke vende ryggen til”.

Sukkerroer bør derfor ikke dyrkes på arealer, hvor rodukrudt forekommer i mere end beskedne mængder og heller ikke på arealer, der har store mængder frøukrudt. Det anbefales, at der ikke er over 200 ukrudtsplanter pr. m² (helst under 100 ukrudtsplanter pr. m²).

Sukkerroers følsomhed over for ukrudt og den relativt langsomme tilvækst i foråret, gør, at en effektiv strategi for ukrudtsbekæmpelse er helt central. Ukrudt konkurrerer med roerne om sollys, vand og næring, så ved at holde ukrudtstrykket lavt og bekæmpe det tidligt, kan der spares på indsatser og omkostninger samt opnås højere udbytter.

Du bør via et alsidigt sædskifte undgå opformering af specifikke ukrudtsarter – især rodukrudt, agersennep/-kål, mælder, sort natskygge og andre aggressive ukrudtsarter. 
Ukrudtsbekæmpelsen skal starte så tidligt som muligt. Ved tidlig mekanisk bekæmpelse sker en stor del af ukrudtsbekæmpelsen ved dækning af ukrudtet.

En strategi mod frøukrudt i økologiske sukkerroer kan inddrage følgende elementer:

Udsat såning og falsk såbed

Da sukkerroer kræver fugtighed i det øverste jordlag for at sikre spiring, skal du være påpasselig med, hvornår og hvordan du harver op til sukkerroer. Derfor er det bedst at undlade yderligere opharvninger efter at såbedet er etableret (gerne allerede fra slutningen af marts) og frem til såning (1-2 uger senere) - såkaldt ”udsat såning”.

 Såaggregater og stenplove har en god bekæmpelseseffekt overfor ukrudt, som ved såning er fremspiret i rækken, og kan dermed erstatte harvning eller strigling umiddelbart før såning. Ukrudtsspiring fremskyndes ved et luftigt og varmt såbed.

Blindharvning/-strigling og brænding

Blindstrigling kan udføres, før roerne sætter topspirer. Roerne sætter først rodspiren, og herefter kan fremspiret (og næsten fremspiret) ukrudt bekæmpes. Blindstrigling kan udføres 2 gange, afhængigt af ukrudtsbestanden i marken. Roer er meget følsomme over for strigling, så denne skal foregå meget øverligt, så roeplanter ikke berøres/skades.

Ukrudtsbrænding er også en mulighed og er særligt velegnet til fugtigt jord/vejr, når mekanisk bekæmpelse kan være problematisk.

Ukrudtsharvning/-strigling efter fremspiring

Roerne kan ukrudtsstrigles uden særlig afgrødeskade, fra de står med 2 blade. Striglen skal arbejde overfladisk med tænderne rettet bagud, og du bør køre med maks. 5 km/t. Striglingen bekæmper nyt, fremspiret ukrudt både i og mellem rækkerne.

Kombineret brug af radrensning og ukrudtsstrigling har vist sig at være meget effektiv. Ukrudtsstrigling vil reducere plantebestanden i marken, og det anbefales at anvende nogle af de andre mere skånsomme teknikker til ukrudtsbekæmpelse først. F.eks. kan du med nyere udstyr til radrensere både behandle i og uden for rækken før og efter fremspiring.

Radrensning

Radrensning skal ske tidligt og så tæt på roerækken som muligt. Ved anvendelse af redskabsstyring (GPS) kan der normalt køres helt indtil 2 cm. fra roerækkerne, selvom roerne er små, hvorimod kamerastyring er vanskeligt, når planterne er små. Alternativt anvendes manuel styring ved den første kørsel.

1. radrensning gennemføres så snart, der er fremspiret ukrudts-kimplanter, da det er på kimbladsstadiet den mest effektive radrensning opnås. Små roer kræver brug af beskyttelsesdiscs/-plader for ikke at dække roerne med jord, og der skal køres med lav hastighed.

Du bør rense hver gang, der er ukrudt på kimbladstadiet, dvs. ca. 3-4 gange i løbet af vækstsæsonen. Der kan monteres fingerharver, der kører i rækkemellemrummene, i forbindelse med radrensningen.

Efter 4-bladstadiet tager roerne ikke skade af at blive 50-60 % dækket med jord ved radrensning. Herfra må jorden hyppes op omkring roerne, så de delvist tildækkes. Det bekæmper de små ukrudtsplanter i rækkerne ved tildækning. Fingerrensere (roterende fingervalser, ”fingerweeders”) kan alene eller i kombination med hypning bruges til at bekæmpe en del af ukrudtet mellem roerne i rækkerne.

Optrækning af sent fremspiret ukrudt

Der er de senere år kommet ukrudtsoptrækkere på markedet. De fleste fungerer ved, at der er påmonteret små dæk parvist, som kører i hver sin retning. De hiver ukrudt op, som stikker op over roerne. Effektivt optræk af ukrudt kræver, at jorden er fugtig – ellers knækker ukrudtet.

Det kan være særligt relevant for især mælder, som spirer sent og ofte dukker op, lige inden roerne lukker rækkerne. På dette tidspunkt er behovet for ukrudtsbekæmpelse begrænset, men vi ser ofte, at markerne over sommeren kan gro til i høje mælder. Her kan en ukrudtsoptrækker sikre lys til roerne, så det ikke går udover sukkerproduktionen.

Foto: Casper Laursen

Lugerobotter og FarmDroid

Der har været afprøvet flere forskellige kamerastyrede lugerobotter i økologiske sukkerroer. Det kan spare tid og kan fjerne småt og mellemstort ukrudt i rækkerne. Ulempen er, at robotterne kan have svært ved at se forskel på ukrudt og roeplanter, hvis de har samme størrelse og lignende form. Derudover har der været vanskeligheder med at få dem indstillet rigtigt, de har løbende været ude af funktion i vækstsæsonen og er dyre i indkøb samt reparation. Det har bevirket, at ingen af de kamerastyrede lugerobotter er overlevet i de økologiske sukkerroer.

Til gengæld har så- og lugerobotten FarmDroid vundet så stort indpas, at der stort set ikke er en økologisk sukkerroerdyrker, som ikke har en (eller flere) FarmDroids i dag. FarmDroid er en lille, let, solcelledrevet, selvkørende robot, som både sår og luger. Den sår via GPS og ved derfor præcist, hvor roerne er. Når roerne er kommet op, luger robotten mellem roerne i rækken via de GPS-koordinater, som den registrerede ved såning. En FarmDroid robot kan passe 20 hektar.

Det er vigtigt, at du ikke tænker, at FarmDroid kan stå for hele ukrudtsbekæmpelsen alene. Du bør ofte kombinere ovenstående teknikker med FarmDroid. Falsk såbed/udsat såning er fortsat en nødvendighed. Det er også muligt at lave blindstrigling efter såning. Her er det vigtig, at du arbejder meget øverligt og kører forsigtigt, da du ikke må flytte roefrøene. Rykkes de, så ved robotten ikke, hvor roerne er og luger dem væk ved første rensning. Det er også muligt at få robotten til at lave blindbearbejdning efter såning, men da den kører langsomt, er det ofte ikke så effektivt.

Så længe roerne (og ukrudtet) er små, kan FarmDroid klare ukrudtsbekæmpelsen. Den skal så vidt muligt køre døgnet rundt. Da den kører langsomt, tager den flere dage om at nå hele marken (tager ca. 5 hektar om dagen). Det er en udfordring, når foråret er fugtigt og ustabilt. Flere monterer generatorer på deres robotter, så de kan køre, når solen ikke skinner.

Når roerne har 4-6 blade og er klar til hypning, har FarmDroiden som regel gjort det, den kunne. Så er det tid til at få radrenseren frem og hyppe roerne samt bruge fingerrullerne.

Kombineres falskt såbed, strigling (evt. brænding), FarmDroid og radrensning kan man nå langt med en effektiv ukrudtsbekæmpelse og opnå gode dækningsbidrag i sukkerroerne. Derfor er dette også en ofte brugt strategi blandt sukkerroeavlerne.       

Håndhakning/lugning

Roeavlerne er blevet så dygtige til ovenstående strategier med radrensere, robotter og FarmDroid, at manuellugning stort set er blevet overflødig. Det kan spare rigtig mange penge at undgå lugevognen og kan være svært at skaffe mandskab til at luge roer. Derfor ser vi næsten ikke manuel lugning i økologiske sukkerroer længere.

Det kan dog i nogle år blive nødvendigt. Håndhakning sker helst lige efter første radrensning, og det er vigtigt at fjerne al ukrudtet – også det tæt på roeplanten. Lugevogne har vist sig effektive til denne arbejdsgang. Skulle der forekomme stokløbere og vildroer i marken, skal disse fjernes manuelt.

Foto: Martin Stoltenberg Hansen SEGES Innovation

Bejdsning er som udgangspunkt ikke tilladt i økologisk dyrkning, så sygdomme og skadedyr forekommer hyppigere end ved konventionel dyrkning.

 De mest almindelige skadedyr i sukkerroerne er trips, stankelbenlarver og runkelroebiller. De kan i et vist omfang bekæmpes med et godt sædskifte.

Roecystenematoder kan foruden sædskifte håndteres med nematodesanerende efterafgrøder og tolerante roesorter. Du skal være særligt opmærksom, hvis du også har raps i sædskiftet. Afstand i sædskiftet mellem sukkerroer og raps (eller andre korsblomstrede afgrøder) bør være minimum 3 frie år af hensyn til opformeringen af roecystenematoder. Det er også vigtigt at undgå spildfrø af raps i roerne. Har du korsblomstrede efterafgrøder forud for roerne, skal du vælge nematodetolerante sorter.

Stokløbere kan medføre spredning af tusindvis af frø, som kan overleve i jorden i op til 20 år. De bør luges bort og kan ofte undgås ved brug af falsk såbed/udsat såning.

Bejdsning er som udgangspunkt ikke tilladt i økologisk dyrkning, så sygdomme og skadedyr forekommer hyppigere end ved konventionel dyrkning.

 Det anbefales at planlægge et sædskifte, der muliggør mindst 3 frie år imellem sukkerroerne, da det mindsker risikoen for særligt rodbrand. Rodbrand kan også forebygges ved at sørge for et tilpas højt reaktionstal, god næringsstoftilgængelighed samt god timing i såningen: Hvis såbedet er for koldt eller meget varmt er risikoen øget.

Meldug, ramularia og bederust hører til de bladsvampe, som oftest angriber sukkerroer, og kraftige angreb kan påvirke udbyttet. Den tidlige høst af økologiske sukkerroer, som praktiseres for nuværende, imellem medio september og medio oktober, begrænser svampeangreb.

For at forebygge forekomsten af sygdomme bør du ikke dyrke økologiske sukkerroer på den samme mark oftere end hvert 4. år. Har du spinat med i sædskiftet, skal du holde mindst to frie år imellem spinat og sukkerroer, da de deler visse sygdomme.

Økologiske sukkerroer skal normalt leveres sidst i september/først i oktober, så de kan oparbejdes, inden fabrikken modtager konventionelle sukkerroer. Optagning bør ske umiddelbart før levering, så der sikres maksimal tilvækst i marken og minimalt tab ved lagring.

Der bør fokuseres på grundig indstilling af roeoptageren (jord- og vejrforhold), så roerne optages så skånsomt som muligt (uden knækkede roespidser) og med så lidt jordvedhæng som muligt.

Foto: Martin Stoltenberg Hansen SEGES Innovation

Det gennemsnitlige udbytte af økologiske sukkerroer ligger i spændet 30-50 ton roer/ha eller 6-13 ton sukker/ha. Sukkerprocenten påvirkes meget af vejret og antallet af soltimer over sommeren og om efteråret. Du kan læse om de aktuelle priser og kontrakter her: Link til sukkerroer.nu.

Dækningsbidragene efter alle omkostninger er trukket fra ligger typisk på mellem 7.000 kr./ha og 20.000 kr./ha.

Når du dyrker økologiske sukkerroer, må du forvente store omkostninger til maskiner og evt. lugning. Du skal budgettere med maskinomkostninger på 8.000-11.000 kr./ha. Vælger du at hyre en lugevogn med mandskab, skal du forvente 11.000 kr./ha oveni. Ofte giver roerne 1-2 ton roer ekstra pr. ha med lugevogn end ved brug af maskiner og robot. FarmDroid er en stor engangsinvestering, men forventer du at kunne bruge den i min. 5 år, så ser dækningsbidragene fine ud.

Kvalitet

Kvaliteten af sukkerroer vurderes ud fra et højt sukkerprocent og lave niveauer af urenheder, især aminosyrer, kalium og natrium. Disse stoffer reducerer sukkerudbyttet og stammer typisk fra overgødskning med kvælstof og kalium, hvilket dog har mindre betydning i økologisk landbrug. Sukkerprocent i økologiske sukkerroer ligger normalt i interval fra 15-22%. Prisen til sukkerroer er baseret på et sukkerprocent på 16%, og prisen øges/reduceres med hver 0,1 procentpoint ændring i sukkerprocent.

Andre kvalitetskriterier er renhedsgrad af roer. Roden bør tages op med så lille en jordprocent og med så intakte roer som muligt. Kvaliteten af optagningen afhænger primært af føreren og sekundært af optageren. For at få et godt resultat skal optageren nøje justeres til jord- og vejrforhold. Det er vigtigt at fokusere på de parametre, som har betydning for høstkvaliteten, for at opnå et godt resultat og påvirke det økonomiske udbytte på bedste måde.

Anvendelse og afsætning

Økologiske sukkerroer anvendes i langt overvejende grad til produktion af sukker, men kan også bruges som foder og til bioenergi. F.eks. bruges sukkerroetoppen til biogasproduktion.

En interaktive dyrkningsvejledning med videoer fra 2020 kan findes her: Link til Segeseducation.