Udgivet 23.02.2023
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Bekæmpelse af agertidsel
Økologisk vejledning
Af Lars Egelund Olsen
Problemer med agertidsel løses med kendskab til biologien, forebyggelse og den rigtige strategi til bekæmpelse. Agertidsel er et problem i økologiske marker, men er mest udbredt på lerjord og trives på kompakt jord.
Forebyggelse mod agertidsel
Bekæmpelse af agertidsel
|
Kortlægning og spredning
En effektiv behandling gennemføres bedst ved at kortlægge agertidslens forekomst i marken. Derfor er det en god ide at registrere hvor i marken der er observeret tidsler. Kortlægning af agertidslens kolonier kan bidrage til at målrette den mekaniske bekæmpelse og hvis tidslerne registreres tidligt, kan man nå at afhugge dem på det rigtige tidspunkt.
En god ide kan være et lave et markkort hvor rodukrudt er indtegnet. På den måde er det lettere at lave en målrettet indsats og forhindre, at rodukrudtet spredes til hele marken. Ved behandlingerne af kolonier er det vigtigt at undgå at trække tidselrødderne væk fra kolonien og sprede dem i hele marken.
Der kan evt. anvendes FarmTracking til registrering af hotspots af rodukrudt på markniveau, så det er nemt og overskueligt at holde styr på rodukrudt. Så kan planteavlskonsulenten også følge med i MarkOnline på kontoret og den helt rigtige strategi til bekæmpelse kan anvendes.
Strategier til bekæmpelse
Afbryd væksten straks efter høst
Agertidslens vækst afbrydes straks efter høst med fuld gennemskæring. En gennemskærende behandling kan også gennemføres i efteråret og være med til at afbryde tidslernes vækst og svække planten.
Dobbeltpløjning
Dobbeltpløjning er en effektiv mekaniskbekæmpelse af agertidsel. Fordelen ved denne metode er at jordbehandlingen vil være afsluttet allerede straks efter høst og at der sikres et godt såbed forud for såning af efterafgrøden. En tidlig etableret efterafgrøde vil mindske udvaskning og være konkurrencestærk overfor ukrudtet.
Strategi for dobbeltpløjning
Straks efter høst udføres pløjning eller fuld gennemskæring med vingeskærsharve. Her overskæres de lodrette rodforbindelser og væksten i den grønne del af planten afbrydes.
Der sås en konkurrencestærk efterafgrøde senest d. 15. august
Til foråret pløjes der igen og der sås en konkurrencestærk afgrøde
Bestanden af agertidsler er påvirket af to gange pløjning. Bedst effekt med 89 procent reduktion er opnået ved den mest intensive behandling med harvninger fra høst og indtil foråret plus pløjning sidst i november og igen i april.
Den næstbedste effekt er opnået ved pløjning sidst i september, såning af efterafgrøder og pløjning igen i april med en effekt på 64 pct. Der er opnået 88 procent effekt på tidsler ved pløjning i august, såning af gul sennep og pløjning igen sidst i november plus en harvning med Kvik-killer inden såning i april. Se mere om resultaterne i Landsforsøg 2009.
Udsultning
Udsultning af agertidsel sker ved afhugning/overskæring af planten. Det er mest effektivt om foråret og sommer, når planten vokser og laver rodskud og bruger energi fra rødderne. Planten er mest følsom på 6- 8-bladsstadiet, hvor røddernes energidepot er lavest.
Agertidsel vokser i kolonier og afhugningen kan ske pletvis i kolonierne i marken eller gentagne gange i kløvergræs eller lucerne til slæt.
Nyere forskning har vist at kompensationspunktet for agertidsel optræder før 6-8-blade stadiet og at mekanisk bekæmpelse derfor skal ske tidligere end hidtil anbefalet, for at forhindre oplagring af energi i rødderne som kan bruges til regenerering.
Strategi for afhugning af tidsler:
- Der kan laves pletbehandling i kolonier af tidsler i korn, bælgsæd og frøgræs ved afpudsning, som gentages på 8-bladsstadiet.
- Nye skud eller rodskud fjernes i korn og bælgsæd uden efterafgrøder ved at lave jordbearbejdning lige efter høst
- I marker med frøgræs, skal kolonierne afpudses på seks til otte-bladsstadiet i efteråret.
- I marker med efterafgrøder er det afhængigt af typen af efterafgrøder.
- I marker med kløvergræs er tre til fire afpudsninger/slæt en effektiv måde at udsulte tidslerne på.
- Behandlingen afsluttes med en god pløjning, hvor det svækkede og sønderdelte rodukrudt nedbringes i en dybde på mere end 20 cm. De svækkede rødder der nedbringes, har måske kraft til at spire, men vil være svagere planter
- Efterfølgende etablering af efterafgrøder i august måned eller en konkurrencestærk vårafgrøde vil forstærke effekten af nedpløjningen.
Gentagne slæt i kløvergræs eller lucerne
Afpudsning af slætgræsmarker giver en konsekvent svækkelse af tidslerne. En god strategi mod tidsler er at have plads til en slætafgrøde i sædskiftet. Dette er en naturlig del på kvægbrug, hvor afpudsning af vraggræs og tidselskud efter hver græsningsrunde også kan svække tidslerne.
På en planteavlsejendom kan følgende strategi med en slætafgrøde i sædskiftet anvendes:
- Straks efter høst af korn, ærter, frøgræs, eller efter helsæd laves fuld gennemskæring
- Når der er nye tidselskud, laves gentagne harvninger
- Hvis jordtypen tillader det, laves der forårspløjning. Ellers laves der vinterpløjning.
- I det følgende år udlægges der kløvergræs som grønkorn eller grønært eller der vælges lucerne til slæt
- Fra midten til slutningen af juni høstes grønkorn
- Omkring 1. juli høstes grønært
- Jo tættere bestand af tidsler, jo flere slæt skal der tages
- Der tages to til fire slæt af kløvergræs og der skal være tre til fire uger mellem slættene.
- Det er vigtigt at slættene fortsætter ind i foråret.
Minisommerbrak
Ved minisommerbrak holdes jorden sort i sommermånederne. Det giver en effektiv bekæmpelse af al rodukrudt, fordi det sker på et tidspunkt hvor der er kraftig vækst i al rodukrudt og fordi strategien både er udsultning og udtørring af rødder og udløbere.
Minisommerbrak er en meget effektive metode til tidselbekæmpelse. Denne mulighed anvendes hvis der er et stort problem med tidsler eller der er en blandet bestand af rodukrudt, som f.eks. indeholder kvik, skræpper, agersvinemælk osv., og som ikke kan bekæmpes effektivt på anden vis.
Minisommerbrak kan gennemføres ved i perioden fra 1. juni til 1. august at harve gentagne gange med en kraftig stubharve med vingeskær, der giver en fuld gennemskæring af jorden. Fordelen ved minisommerbrak er, at bekæmpelsen udføres i en periode, hvor der ofte er en lav luftfugtighed.
Strategi for at holde jorden sort med minisommerbrak:
- Så en vårsæd om foråret.
- Lav slæt eller afpudsning i juni måned.
- Hold jorden sort med gentagne harvninger med fuld gennemskæring i juni og juli måned.
- Lav en god pløjning i slutningen af juli måned og så gul sennep eller olieræddike som efterafgrøde.
- Pløj igen til foråret og så en konkurrencestærk vårsæd.
Figur 1. Effekttal for minisommerbrak for kvik, følfod, agertidsel og agersvinemælk.
Radrensning
Radrensning kan ikke stå alene i bekæmpelsen mod tidsler. Radrensning i rækkeafgrøder og korn sået på øget rækkeafstand kan hæmme tidsler, men ikke bekæmpe eller løse problemet. Når planterne er små, vil de være nemmere at bekæmpe med radrenseren.
Udfordringen ved radrensning er de tidsler som står i rækken. Forsøg med radrensning af stubben har vist at radrensning kan hæmme tidsler. Ved velgennemførte radrensninger af stubben og forudsat at der er radrenset i afgrøden, kan tidslerne hæmmes med ca. 45 pct., sammenlignet med hvis der ikke er radrenset.
Agertidsels biologi
Agertidsel er en kraftig plante, som blomstrer i juni-juli med violette blomster. Planten danner kraftigt rodnet der kan ligge i en dybde på over to meter.
Agertidsel er kolonidannende, som betyder at knopskydningen fra de vandrette rødder i jorden danner nye skud og derved danner en koloni, som typisk breder sig med op til 2,5 meter om året afhængig af konkurrence fra afgrøden. Opformering af tidsler vil derfor kunne følges år for år i marken.
Agertidsel er en flerårig ukrudtsart. Plantens livscyklus strækker sig dermed over flere år, hvor udvikling af kraftige rødder, som fungerer som energidepot for planten, sker. Ny skudvækst kan derfor ske ved at bruge energi fra det store rodnet, som kan nå ned i to meters dybde.
Ved gentagne afhugninger af planten på det tidspunkt hvor energidepotet i rødderne er lavest svækkes planten og bestanden kan udryddes. Her har planten brugt mest af den oplagrede næring fra rødderne og endnu ikke fået det erstattet af ny energi fra fotosyntesen. Dette kaldes plantens kompensationspunkt.
Det er vigtigt at afbryde væksten og tilgangen af næring til rødderne. En dyb pløjning er vigtig for at reducere nye skud og antallet af rodskud falder jo dybere pløjelaget er. Små rodfragmenter der begraves dybt, har sværere ved at spire end fragmenter der begraves øverligt.
Forskning viser at de rodfragmenter som er tilbage i pløjelaget efter en dyb pløjning, har en mindre betydning for genvækst i forhold til de uforstyrrede rødder om skyder fra under pløjelaget.
Den dybde som, de rødder som forbliver intakte efter jordbearbejdning, ender i, har vist sig afgørende for tidslernes evne til at skyde igen. Således vil uforstyrrede rødder som er i eller under en dybde på 20 cm vil danne mere overjordisk biomasse end rødder som er i en dybde på mere end 20 cm.
Hidtil har anbefalingerne for bekæmpelse af agertidsel været på 8-10 blade stadiet, men nyere forskning har vist at kompensationspunktet for agertidsel forekommer ved 6-8-blade stadiet. Afhugning af tidsler på 8-10 blade stadiet har en god effekt på tidslerne, men i forhold til mekanisk bekæmpelse som f.eks. radrensning, kan der være en fordel ved at planterne er små.
Forekomst og formering
Tidsler forekommer oftest på lerjord og trives på kompakt jord, hvor der f.eks. er strukturskader forårsaget af kørsel på for våd jord.
I etårige afgrøder til modenhed, som vårsæd, vintersæd og bælgsæd, får tidslerne lov til at gennemføre deres livscyklus i fred og formere sig. Derimod klarer tidslerne sig ikke ret godt i afgrøder der afhugges ofte, som f.eks. kløvergræs og lucerne til slæt.
I en tæt, høj og hurtig voksende afgrøde som lucerme, rug eller vinterraps er tidslerne følsomme overfor den hårde konkurrence om lys.
Ved jordbearbejdning hvor rødder skæres over, er det vigtigt ikke at slæbe rødderne rundt i hele marken, da rodstykkerne kan skyde igen og dermed øge spredningen til resten af marken.
Rækkeafgrøder med radrensning og gentagne håndhakninger er egnet til at svække tidslerne.
Frøformering
Frøformering forekommer også hos tidsler og kan være relevant i dannelsen af nye kolonier. De fleste frø spredes kun 20 meter fra moderplanten. Størstedelen af de frø, der ofte ses flyve fra planten med vinden om sommeren er golde frø, fordi der ofte er for langt mellem han- og hunplanter til, at bestøvningen kan foregå.
Normalt har frøene en levetid i jorden på et år, men kan overleve i jorden i op til fem år.
Fremspiring sker både i maj og august, men det er forårsspirende planter der betyder noget, fordi de allerede det første år kan sende underjordiske udløbere ud i 1 meters radius fra hovedskuddet.
Efterårsvækst
Tidslerne har som flere andre ukrudtsarter ikke en decideret dvaleperiode, men der er begrænset skudvækst om efteråret.
Den begrænsede vækst i efteråret medfører at gentagne mekaniske bekæmpelser, ud over den vigtige afbrydelse af vækst efter høst, ofte vil være spildte kræfter. I et lunt efterår kan tidslernes vækst dog fortsætte og det er derfor vigtigt at holde øje med væksten og lave bekæmpelse på det rette tidspunkt. Jordbearbejdning kan i denne periode være relevant, hvis der dannes nye skud.
Udbyttetab
Tidsler kan give et betydeligt økonomisk tab, specielt i konkurrencesvage afgrøder. I vårbyg er der ved to til fem tidselskud pr. m2 påvist et udbyttetab på 20 pct.
Udbyttetabet i vinterhvede, havre og vårhvede er ved samme bestand ca. 10 pct. af udbyttet.
Udbyttetabet i bælgsæd vil være større, hvorfor man skal undgå at dyrke bælgsæd i marker med tidselproblemer.
Sædskifte
Det er en god ide at forebygge problemer med agertidsel ved at kombinere flere ting i sædskiftet.
Et sædskifte der hæmmer agertidsel kan indeholde et eller flere af følgende elementer:
- En strategi med minimum 20 pct. kløvergræs med afpudsning og/eller slæt. Dette kan effektivt udsulte tidslerne og den største effekt opnås hvis det foretages i mere end et år.
- Konkurrencestærke afgrøder som havre og vinterrug.
- Kraftigt voksende efterafgrøder.
- Undgå konkurrencesvage afgrøde mere end to år i træk.
- Gentagne radrensninger kan reducere opformering af tidsler, men kan ikke bekæmpe bestanden.