Økologiske markforsøg til udvikling af økologien

Introduktion

Formålet er, at økologiske landmænd kan forbedre deres produktion på basis af veldokumenteret viden og dermed opnå højere udbytter, mere stabil produktion og indføre nye dyrkningsmetoder.

Målet er at sikre ny dokumenteret viden fra økologiske landsforsøg, som landmanden kan implementere direkte i sin dyrkningspraksis.

Projektet tilvejebringer forsøgsviden indenfor seks indsatsområder identificeret på basis af aktuel faglig vidensindsamling, samt yderligere inspiration hentet fra praksis og forskning i ind- og udland. Vidensindsamlingen er bredt funderet for at sikre en høj relevans af de økologiske markforsøg. Indsatsområderne ses som værende afgørende for udviklingen af den økologiske produktion.

De 6 indsatsområder er: 1) Ændret dyrkningspraksis til gødskning af vårsæd (5-6 forsøg), 2) Næringsstofforsyning til vinterraps inkl. samdyrkning med bælgplanter (5-7 forsøg), 3) Sikker opstart af majs med gødningsplacering, priming og korrekt sortsvalg (ingen forsøg i 2022), 4) Langtidseffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse og afgrødekonkurrence (3 forsøg), 5) Nye tilgange til korndyrkning (4-6 forsøg), og 6) Vellykkede efterafgrøder i forhold til konkurrence fra hovedafgrøden (ingen forsøg i 2022).

Effekten af projektet er udbyttefremgang i de afgrøder, som indgår: 1) merudbytte på 5-10 hkg pr. ha i vårsæd, 2) merudbytte på 500 kg pr. ha i vinterraps, 3) større dyrkningssikkerhed i økologisk majs, 4) flerårig effekt af konsekvent valg af ukrudtsstrategi, 5) merudbytte på 10 hkg pr. ha i vårhvede, 6) øget kvælstofforsyning 40 kg N.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2023. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater

Artikler, opslag eller lignende

Vårhvede sået i oktober. Artikel på icoel.dk.

Vårsæd sået om efteråret - resultater fra de Økologiske Landsforsøg 2020-2022. Artikel på icoel.dk.

Kvælstof til svovl og økologisk vinterraps. Artikel på icoel.dk.

Artikel om placering af gylle til majs. Artikel i Magasinet Kvæg. 

Sociale medier

Øko-vårhvede bør sås i oktober. Facebookopslag på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs Facebookside. 

Anbefaling om delt gødskning i et vådt forår. Facebookopslag på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs Facebookside. 

Oplæg på møder

Højdepunkter fra de økologiske landforsøg. Oplæg på netværksmøde Skejby. 

Højdepunkter fra de økologiske landforsøg. Oplæg på netværksmøde Billund.