Parasitinfektioner hos kalve og ungdyr på græs: Identifikation af barrierer og vidensdeling for effektiv
forebyggelse.
Introduktion
Projektets formål er at afdække og overvinde barrierer for en effektiv implementering af managementstrategi-er mod parasitinfektioner hos græssende kalve og ungdyr. Ved at skærpe fokus på problemstillingen samt samle og formidle eksisterende viden om strategierne forventes det, at projektet kan være med til at udvikle et rådgivningsværktøj med henblik på at forbedre dyrevelfærd, sundhed, økonomi og produktkvalitet ved en effektiv reduktion af parasittrykket hos græssende kalve og ungdyr. Kalve og ungdyr risikerer kraftig infektion med parasitter ved afgræsning, da de ikke har oparbejdet immunitet og modstandskraft. En sådan infektion kan resultere i lav tilvækst og sygdom. Selvom der findes forskningsbaseret viden om de nødvendige managementstrategier til at forebygge alvorlige parasitinfektioner, er implementeringen i praksis ofte mangelfuld. Igennem dialog med landmænd og rådgivere i sparringsgrupper indsamles viden om barrierer og løsninger for implementering af strategier til at sænke parasittrykket. Desuden skal der udvælges 2-5 inspirationsbedrifter, som kan bidrage med den gode historie i form af praktiske eksempler på strategier, der virker og som kan formidles via. artikler, video og arrangementer. Eksisterende viden og nye erfaringer samles og skal ligge til grund for udvikling af henholdsvis artikler og værktøjer til at guide og understøtte beslutningsprocessen, når der planlægges afgræsning, f.eks. ved at arbejde hen mod en ”parasitalarm” i MarkOnline. Projektet forventes at resultere i mere robuste kalve med reduceret sygdomsforekomst og lavere dødelighed som følge af kraftige parasitinfektioner. Effekten vil på sigt kunne ses i form af færre behandlinger mod parasitter, der vil være færre slagtefund af f.eks. leverikter og bedre tilvækst hos kalvene, således at der kan sikres en bedre afregning på slagteriet.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater 2024
Artikler, opslag og lignende
Hav fokus på dine kalve i afgræsningssæsonen. Artikel i Magasinet KVÆG om vigtigheden af at huske kalvene når afgræsningen planlægges.
Parasitter hos kvæg er et tilbagevendende problem. Artikel som bringes i første eller andet nummer af fagbladet ØKOLOGI - inspiration til jordbruget i 2025.
Udredninger, analyser og notater
Kalvedødelighed afhængigt af sæson. Notat om kalvedødeligheden i hhv. økologisk og konventionel produktion. Notatet er delvist finanseret af hhv. KAF og PAF.
Slagtefund afhængigt af produktionsystem. Notat om slagtefundsdata i hhv. økologisk og konventionel produktion. Notatet er delvist finanseret af hhv. KAF og PAF.
Sygdomsregistreringer af parasitter. Notat om sygdomsregistreringer i hhv. økologisk og konventionel produktion. Notat er delvist finanseret af hhv. KAF og PAF.
Best-practice rapport: Parasitter i kalve og ungdyr på græs. Rapport om parasitter i kalve og ungdyr på græs, herunder barrierer for implementering af best-practice, status på problematkken, viden om parasitter og beskrivelse af best-practice management til reduktion af parasittrykket.
SoMe opslag, video og lign.
Video om Parasitter i kalve og ungdyr - mød en af vores inspirationsbedrifter. Video optaget hos studeproducent Mads Volmar.
Facebook-opslag om parasitter hos kalve og ungdyr på græs.
Viser din kalve tegn på parasitter?. Facebook opslag om at holde øje med kalve og ungdyr omkring indbinding.
En cocktail af oparbejdet parasittryk, kulde og fugt. LinkedIn opslag om at sparringsgruppen har mødtes for at diskutere parasitter og afgræsning.
Præsentationer på møder, workshops og lign.
Præsentation om parasitinfektioner hos kalve og ungdyr på græs. Præsentation givet ved Forum for Økologisk Rådgivning.
Parasitinfektioner hos kalve og ungdyr på græs. Præsentation givet med Regeldag for Økologi 2024.
Demonstrationer, møder og lign.
Sparringsgruppemøde 1 - dagsorden. Møde m. sparringsgruppe af dyrlæger, konsulenter og landmænd om barriere for implementering af best practice.
Sparringsgruppemøde 2 - dagsorden.
Sparringsgruppemøde 3 - dagsorden
Inspirationsbedriftsmøder - dagsorden. Mødedag på inspirationsbedrifter.