Plantebaseret gødning til plantebaserede fødevarer

Introduktion

Formålet er at skabe en rentabel og klimavenlig økologisk produktion af plantebaserede fødevarer, som udmærker sig ved at være uafhængig af husdyrproduktionen. Målet er at afprøve plantebaserede gødninger samt at udforme plantebaseret sædskifte og gødningsplan som grundlag for at beregne klimabelastning og økonomi i et plantebaseret system, uafhængigt af husdyr.

Aktiviteterne i 2023 er fordelt på to arbejdspakker. I første arbejdspakke undersøges forbrugernes holdning til plantebaserede gødninger, og i hvor høj grad det er en type produktion, som de er villige til at betale mere for, når de køber økologiske, plantebaserede fødevarer. Undersøgelsen skal også afklare, om der er forskelle imellem forbrugere med forskellig diæt og i forskellige aldersgrupper. I arbejdspakke 2 påbegyndes gødningsforsøg med plantebaserede gødninger, for eksempel kløverekstrakt, have-/parkaffald og recirkuleret plantebaseret madaffald, for at belyse og dokumentere deres effekt på udbytte, jordfrugtbarhed samt næringsstof- og kulstofbalance. Gødningsforsøget indeholder også et gyllegødet og et ugødet led for at sammenligne effekten med anden praksis.

Projektet vil bidrage til udviklingen af økologiske, plantebaserede fødevarer, som er produceret plantebaseret fra jord til bord. Dette repræsenterer et indtil videre uudforsket marked, og denne type produktion repræsenterer en nicheproduktion til et specifikt forbrugersegment, som forventes at ville betale en merpris for produkter fra plantebaserede systemer. Projektet forventes også at bidrage til en klimaeffekt. Da økologisk produktion af plantebaserede fødevarer med plantebaserede gødninger ikke kræver handels- eller husdyrgødning, bortfalder den indirekte udledning fra import af gødning. Projektet forventes at bidrage til reduktionen af klimagasudledning på op til 0,7 tons CO2-ækvivalenter pr. forbruger pr. år, der skifter til plantebaseret kost.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2023. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater

Artikler, opslag eller lign. 

Økologisk vækst kan ikke baseres på husdyrgødning. Artikel på icoel.dk.

Plantegødet økologi udløser næppe en merpris til landmanden. Artikel på icoel.dk. 

Forbrugere vil ikke betale økologer for for at lave deres egen grøngødning - endnu. Omtale i Landbrugsavisen. 

Afrapportering i Landsforsøgene. s. 226-229 i afsnittet Økologisk Dyrkning. 

Videoklip/podcast eller lignende

Økologisk vækst kan ikke baseres på husdyrgødning. Facebook opslag.   

Dyrk din egen gødning. Facebook opslag. 

Præsentationer på workshop, møder og konferencer o.l. 

Indlæg om plantebaserede sædskifter og kompost. Netværksmøde for økologiske planteavlere d. 31. maj. 2023. 

Dyrk din egen gødning. Præsentation til Økologikongres 21. november 2023. 

Session til Økologikongres 2023: Dyrk din egen gødning. Program for Økologikongres 2023. 

Fremvisninger/demonstrationer/indlæg eller lign.

Demonstration af forsøg med plantebaseret gødning til plantebaserede fødevarer. Fremvisning til Økologisk Plantedag 19. juni. 2023. 

Rapport/Notat

Plantebaseret gødning til plantebaserede sædskifter. Notat. 

Forbrugeranalyse

Rapport: Spørgeskemaundersøgelse af forbrugeres interesse og betalingsvillighed for plantebaserede fødevarer produceret med plantebaseret gødning.