Lokalt producerede økologiske nødder
Introduktion
Formålet er at fremme økologisk nøddeproduktion i Danmark for at understøtte omlægningen til plantebaseret kost hos forbrugerne og gavne landbruget med træernes effekter i sædskiftet. Målet er at skabe tilstrækkelig viden om produktion af danske, økologiske nødder og effekterne heraf, for dermed at kunne give et beslutningsgrundlag for etablering af nøddeplantager i det danske, økologiske landbrug. Projektet skaber viden inden for klima, biodiversitet, markedsmuligheder og driftsøkonomi, management og afsætning, sygdomme og skadedyr samt helt nye muligheder for optimeret systemudvikling på landbrugsfladen.
Projektet er inddelt i følgende arbejdspakker:
- Forretning, marked og forædlingsmetoder til værdioptimering af udbytter i nøddeproduktionen undersøges. I samarbejde med nuværende og kommende producenter udforskes muligheder for markedsføring.
- Sygdomme og skadedyr behandler risici i dansk økologisk nøddeproduktion og mulige forebyggelses- og behandlingsmetoder.
- System- og procesudvikling behandler og samler viden genereret i de øvrige AP’er samt i tidligere projekter med henblik på at skabe systemdesigns og -beskrivelser, der giver kommende nøddeproducenter et overordnet og dækkende beslutningsgrundlag for etablering af dansk, økologisk nøddeproduktion.
- Formidling og netværk kommunikerer fra projektet til bl.a. landbrugere og rådgivere.
Plantning af nøddetræer på landbrugsjord har en række positive effekter, der vil bidrage til landbrugets bæredygtighed og samtidig producere mad til mennesker i form af nødder. Økologiske nødder er en højværdiafgrøde med potentiale til at beskæftige 15 gange flere mennesker end for eksempel korn på samme areal. Næringsstoftilbageholdelse er signifikant bedre i skovlandbrug end for marker i omdrift. Kulstofbindingen er markant større i træer end i etårige afgrøder, og tal fra skovbruget viser >20 t CO2 eq/ha/år for hurtigt voksende kulturer (f.eks. hassel) efter 10. år. Det forventes, at biodiversiteten vil stige med minimum en faktor 20.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2023. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater
Artikler, opslag eller lignende
Valnøddedyrkere i Grenoble gav gode tip til den danske nøddeproduktion. Artikel i Økologisk Landbrug.
Valnøddelaug vil være en del af løsningen. Artikel i Gartner Tidende 9.
Gode nødder kræver viden. Reel postet på Instagram-kanalen @derforlandmand den 2. maj 2023. Billeder fra studietur til Grenoble, Frankrig, i projekt 1239 inklusiv link til tilmeldingsformular til informationsmøde om nødder. @derforlandmand har på dette tidspunkt +4000 følgere.
Økologisk nøddedyrkning – hvordan bliver driftsøkonomien? Artikel udgivet på icoel.dk
Opslag på LinkedIn fra studietur. Opslag på LinkedIn fra studietur til Frankrig.
Omtale i nyhedsbrev. Omtale af studietur til Frankrig i nyhedsbrev fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Opslag på SoMe om podcast afsnit 1. Opslag på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs Facebookside om podcasten Danske økologiske nødder, afsnit 1.
Opslag på SoMe om podcast afsnit 2. Opslag på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs Facebookside om podcasten Danske økologiske nødder, afsnit 2.
Beregningsværktøj
Beregningsværktøj til beregning af driftsøkonomi i nøddeproduktion.
Eksempel på anvendelse af beregningsværktøj
Informationsmøder, temadage, workshops, demonstrationer eller lignende
Netværksmøde: skovlandbrug og nøddeproduktion afholdt 26 maj 2023.
Netværksmøde: Afsætning, forarbejdning og anvendelse
af danske nødder. Afholdt 16. november 2023.
Præsentation af projektet på stand på Økologikongres. Projektet blev præsenteret på stand på Økologikongres 2023 og der blev uddelt informationsmateriale om projektet.
To podcasts: Danske økologiske nødder
To podcasts om danske økologiske nødder er udgivet via kanalen ØKOLYD og kan tilgås via alle podcastplatforme. Podcast afsnit 1 omhandler praktiske erfaringer med nøddeproduktion i Danmark. Afsnit 2 indeholder gode råd om dyrkning og pasning af nøddetræer samt afsætning af nødder.
Katalog
Nøddekatalog 2023. Inspiration og guide til dyrkning
af økologiske nødder.
Præsentationer på workshop, møder og konferencer
Nødde- og frugttræer i skovlandbrug: plantning, management, sundhed og sygdomme v Hanne Lindhard Pedersen
Skovlandbrug: Tilskudsmuligheder, herunder frugt-/bærtillæg. Regler for køb af planter. v Birgit Ingvorsen.