Udgivet 30.06.2026
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Fodring af økologiske slagtegrise - nyt værktøj til optimering på gårdniveau.
Find mere information om optimering af slagtegrisefoder i faktaark og nyt regneark.
Lokale fodermidler kan udgøre en større andel af grises foder end der normalt bruges på bedrifterne i dag , og der er et vist råderum i forhold til, hvor præcist man behøver at ramme normen for lysin. Det kan du se mere om i faktaarket Fodring af økologiske grise med fokus på lysinniveau i foderet (pdf-fil 2 sider)
Regneark til optimering af grisefoder ud fra lokale forudsætninger
Foder til grise, som til alle husdyr, optimeres altid efter en kombination af bedst mulig dækning af de nødvendige næringsstoffer og den lavest mulige pris. Sådan har grundlaget for foderoptimering været i årtier og sådan vil det fortsætte. Alligevel er der de senere år dukket koncepter op, hvor producenter har valgt at opstille krav, eller ønsker, til foderblandingernes indhold, der ikke kun går på indhold og pris, men også på oprindelse. Et eksempel er mælkeproduktion, hvor der fodres uden soja. Et andet er griseproduktion hvor der ikke fodres med animalske fodermidler af nogen slags. Fælles for disse eksempler er, at der er tale om Koncepter som de ovenstående bliver markedsført som ”fri for” den pågældende ingrediens.
En anden mulighed er fodring, hvor den enkelte producent har optimeret blandinger og økonomi ud fra egne ønsker og muligheder. I det tilfælde har der manglet et værktøj, der gør det let at optimere bedriftens foder ud fra de fodermidler, der er på ejendommen, kombineret med de fodermidler man ønsker at købe ind.
Derfor er der udviklet et regneark der kan optimere foderblandinger ud fra lokale forudsætninger. Altså med udgangspunkt i den enkelte bedrifts ønsker og krav. Regnearket er udviklet af konsulent Ole Lund fra Danish Crown Ejerservice og er testet sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Risbjerg Landbrug.
I videoen her, kan du se, hvordan du bruger værktøjet og hvilke muligheder det giver for at optimere foderet.
Regneark til foderoptimering med egne forudsætninger på egen bedrift
Brugervejledning til regnearket
(En trin for trin guide, der forklarer, hvordan du taster dine personlige forudsætninger ind)
Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.