Udgivet 20.01.2026

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Økonomien i økologisk griseproduktion er på sporet igen

Resultatet pr. økologisk gris er i 2025 et overskud på 156 kr. ifølge grundlaget for økologisk smågrisenotering

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har i projektet ”Økonomi i økologi” analyseret regnskabstal fra de seneste 11 år for økologiske bedrifter med griseproduktion (2014-2024) og via udtræk fra den beregnede økologiske smågrisenotering (2016-2025) beskrevet økonomien ved at producere økologiske grise. Alt andet lige er økonomien på vej tilbage til et fornuftigt niveau efter et par hårde år. Dette understreges af, at resultat pr. økologisk gris i 2025 ifølge grundlaget for økologisk smågrisenotering viser et overskud på 156 kr./gris.

Minus vendt til plus

Økologiske producenter af både smågrise og slagtegrise har i 2024 oplevet en økonomisk fremgang, der kan mærkes på bankkontoen. Dette selvom grundlaget bag den økologiske smågrisenotering viser et underskud på 51 kr./gris produceret i denne periode. Dette resultat er forudsat helt nye stipladspriser, og derfor er resultatet lidt bedre for allerede etablerede bedrifter, som har bygget tidligere. For næsten hele 2025 er der et resultat pr. økologisk gris på 156 kr. ifølge specialudtræk fra grundlaget for den beregnede økologiske smågrisenotering. Til sammenligning var der i katastrofeåret 2023 et tab på 366 kr./gris. Den dårlige økonomi i økologisk griseproduktion afspejles også af Danmarks Statistiks opgørelser over bestanden af økologiske søer i Danmark, som var på ca. 19.500 søer i 2021 og kun ca. 13.750 søer i 2024.

Antal bedrifter og økologiske grise i Danmark

Ifølge Danmarks Statistiks udtræk var økologisk griseproduktion i fremdrift og fordoblet fra 2010-2020 som tabel 1 viser. Udtrækket er koblet sammen med resultat pr. økologisk gris ifølge grundlaget for beregnet økologisk smågrisenotering (SEGES). Resultatet var f.eks. 393 kr./gris i 2021. En stærkt stigende foderpris som følge af Ukraine-konflikten, koblet med at afregningspriserne ikke fulgte med op, men snarere faldt lidt, betød tre år med tab i produktionen ifølge specialudtræk fra grundlaget for økologisk smågrisenotering. Danmarks Statistik bringer indtil videre kun tal for årene 2010, 2020-24, men vil vurdere om tal for andre år også kan blive bragt. Tallene er fra landbrugs- og gartneritællingen, hvor bestanden af dyr bliver opgjort på én bestemt dag omkring 1. juni. Tællingerne i 2010 og 2020 er totaltællinger.

Tabel 1. Økologiske landbrug med grise. Antal bedrifter og antal økologiske søer og økologiske grise alt. Kilde DST. Tabel: HDYROEKO. Bedrifter med grise/søer; specialudtræk fra Grundlaget for økologisk smågrisenotering, af Michael Groes Christiansen, SEGES Innovation*

År

2010

2020

2021

2022

2023

2024

Bedrifter med grise, i alt

136

254

177

165

203

71

Bedrifter med søer

77

123

101

70

104

40

Grise, i alt

104.157

205.066

199.830

157.018

167.037

158.619

Søer

7.266

19.157

19.481

16.181

13.743

13.756

Økonomisk resultat, kr./gris

 

121

393

-101

-366

-51

Forbedret økonomi på bedriftsniveau

I en analyse af 23 driftsregnskaber fra økologiske griseproducenter ses en markant forbedring af driftsresultatet. Mens der i 2023 var et gennemsnitligt underskud på 445.000 kr. pr. bedrift, var der i 2024 et gennemsnitligt overskud på 545.000 kroner. En positiv forskel på lige knapt en million kr. I analysen er der udelukkende benyttet gennemsnitstal på bedriftsniveau, og qua det relativt lille datagrundlag er det ikke muligt at påpege præcist, hvilke faktorer der har været mest afgørende. Det helt afgørende har naturligvis været en stigende og relativt stabil afregningspris.

Økonomi over en længere periode

Ser man økonomien i økologisk griseproduktion over en lidt længere årrække, er der ganske store udsving med flere år næsten uden indtjening. Det betyder, at det har været svært at konsolidere produktionen i samme grad, som for eksempel økologiske malkekvægsbesætninger har haft mulighed for. Den umiddelbare kommentar fra to producenter, tallene blev forelagt, var da også: Det ser godt ud og vores økonomi ér helt klart blevet bedre, men vi trænger til en årrække med stabil økonomi, før det bliver rigtig godt.

Det bemærkes i de økologiske regnskaber, at pris på byg steg fra 171 kr./hkg i høståret 2021 til 350 kr./hkg i høståret 2022. Den store stigning skyldes nok Ukraine-konflikten. Priser på økologisk korn er faldet noget siden ifølge disse regnskaber, men ligger fortsat på et pænt højt niveau. Godt for markresultatet, men dyrere for dem, der skal fodre økologiske grise.

Figur 1. Gennemsnitligt driftsresultat på økologiske grisebedrifter. Kilde: Regnskabsdatabasen, Arne Oksen, SEGES Innovation.

Tabel 2. Regnskabsoplysninger for de økologiske grisebedrifter 2015-2024. Gennemsnit pr. bedrift. Kilde: Regnskabsdatabasen, Arne Oksen, SEGES Innovation.

Økologisk

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Antal regnskaber

15

17

23

21

23

25

25

26

16

23

Antal regnskaber, vejet

30

31

34

39

45

48

54

50

37

39

Antal hektar

141

164

185

145

153

166

185

240

208

211

Antal årssøer

193

212

208

270

255

275

196

206

148

288

Antal slagtesvin produceret

3.311

3.543

3.849

4.229

3.212

2.806

3.919

4.075

3.575

4.047

Pris byg, kr./hkg

190

157

235

236

211

137

171

350

249

218

Pris hvede, kr./hkg

195

118

255

167

157

158

176

245

235

263

Pris havre, kr./hkg

164

192

209

214

214

163

143

258

216

243

Bruttoudbytte Svin i 1000 kr.

8.318

9.619

8.548

7.114

7.631

7.681

8.426

7.441

7.569

10.030

Bruttoudbytte, 1000 kr.

9.858

11.020

10.676

8.665

9.408

9.505

10.032

11.380

9.575

11.813

Dækningsbidrag, 1000 kr.

5.449

6.008

5.523

3.328

3.695

4.706

4.787

5.046

3.488

5.130

Driftsresultat, 1000 kr.

2597

2507

1638

-147

190

1093

1294

609

-445

545

Gæld, %

64

68

68

64

70

66

65

70

58

61

Resultater fra beregnet smågrisenotering

Ud over data fra regnskaberne har vi set på data fra de seneste 10 års arbejde med den beregnede økologiske smågrisenotering, her for perioden 2016-2025, dvs. et år længere frem end regnskabstal dækker. En grund til at bruge den beregnede økologiske smågrisenotering er desuden, at antallet af økologiske driftsgrenanalyser er begrænset. Derfor kan der ikke via regnskabsudtræk ses et isoleret resultat for den økologiske griseproduktion.

Her er særligt tre forhold tydelige:

  • Økologiske grise opnår i 2025 den bedste afregningspris (kr./kg) siden 2016

  • Der er fortsat høje foderpriser, men dog ses et fald siden de toppede i 2022

  • Overskud på 156 kr./økologisk gris i 2025 efter 3 år med underskud

Figur 2. Økologiske afregningspris i 2025 overgås kun af 2016. Kilde: Specialudtræk fra Grundlaget for økologisk smågrisenotering, af Michael Groes Christiansen, SEGES Innovation

 Stigningerne i afregningspriser i 2024 og 2025 er sket samtidigt med et fald i foderpriser. De økologiske foderpriser er faldet siden 2022, men ligger fortsat højere end i perioden 2016 til 2021.

Figur 3. Prisudvikling økologisk slagtegrisefoderpris. Kilde: Michael Groes Christiansen, SEGES Innovation

Selvom efterbetalingen i 2025 faldt med 45 øre/kg og resttillægget med 0,05 øre/kg, har 2025 været et tilfredsstillende år med er resultat på 156 kr./økologisk gris. Det er således første positive år efter 2021, og en markant forbedring i forhold til 2023 hvor der var et rekordtab på 366 kr./økologisk gris.

Figur 4. Resultat per gris. Kilde: Specialudtræk fra Grundlaget for økologisk smågrisenotering, af Michael Groes Christiansen, SEGES Innovation

Øget produktivitet

I 2016-2025 er der set en god effektivitetsfremgang. Data viser, at der bruges mindre arbejdstid pr. økologisk gris målt i minutter fra undfangelse til slagtning. Hovedårsagen er, at der fravænnes 13,65 grise/kuld i 2025 grundlag mod kun 11,40 i 2014.

Øvrige effektivitetsdata kan ses i tabeller i appendix.

Figur 5: Arbejdstid pr. produceret økologisk slagtegris, inc. tid brugt til soholdet. Kilde: Specialudtræk fra Grundlaget for økologisk smågrisenotering, Michael Groes Christiansen, SEGES Innovation

Måske er du også interesseret i