Bedste økonomiske resultat i 4 år for økologiske ægproducenter

Efter et par hårde år fik de økologiske ægproducenter i 2024 en fornuftig fremgang i de gennemsnitlige regnskabstal, men fugleinfluenza truer desværre stadig både økonomi og humør.

Af Birgitte Hemmingsen, Simme Eriksen

Konklusionen er ret klar: 2024 var et fornuftigt regnskabsår sammenlignet med de 3 foregående år for Danmarks økologiske ægproducenter. Danmarks Statistik udgav i december 2025 en mindre rapport om økonomien i økologisk landbrugsproduktion, herunder økonomien i fjerkræbranchen. Sammenholdes tallene med indsamlede regnskaber, der er analyseret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er konklusionen som nævnt: 2024 blev et bedre år end de foregående.

I gennemsnit var nettooverskuddet pr. 100 økologiske høner ca. 4.300 kr., hvilket er mere end det gennemsnitlige nettooverskud for konventionelle høns. Der er naturligvis stor variation i tallene producenterne imellem, men det er glædeligt at se, at der igen er penge i at producere økologiske æg. Det er trods alt kun 2 år siden, de økologiske ægproducenter, ifølge Danmarks Statistik, i gennemsnit havde et lille tab.

Væsentligt bedre DB 2 i økologisk ægproduktion i 2024

Hvis der i stedet for ”nettooverskud” fokuseres på det mere brugte begreb ”dækningsbidrag 2”, som er produktionsværdi minus både variable og faste omkostninger, så er billedet nogenlunde det samme: 2024 var bedre end de foregående 3 år.

De nye tal viser, at dækningsbidrag 2 pr 100 æglæggende høner var 7.529 kr., hvilket er en fordobling af resultatet fra 2023 og bedre end i fra både 2022 og 2021.

Alt i alt et resultat, der samtidig kan krydres med glæde over, at de økologiske konsumæg har fastholdt en markedsandel på cirka 30 %.

Fugleinfluenza er stadig en trussel

En af de farer, der kan få stor indflydelse på den enkelte bedrift, er fugleinfluenza, der desværre ikke ser ud til at være på tilbagetog, måske snarere tværtimod.

I Danmark er vi begunstiget af nationale handlingsplaner. Det betyder i praksis, at proceduren omkring aflivning, vask, desinfektion mm ligger klar, og at de nødvendige dyrlæger, embedsfolk mfl. ved, hvordan situationen på en ramt besætning skal håndteres. En håndtering, der heldigvis beskrives af berørte landmænd som meget professionel.

Store forskelle på økonomiske konsekvenser af fugleinfluenza

Desværre er det mere uklart, og noget varieret, hvordan de enkle landmænd rammes økonomisk i tilfælde af udbrud af fugleinfluenza på bedriften. Dette skyldes, at den erstatning, producenten får, både afhænger af de generelle erstatningsregler og af forhold som f.eks. hvilket pakkeri, producenten leverer til og hvilken privat forsikring, producenten eventuelt har.

Overordnet set får alle producenter dækket deres tab af dyr og rengøring/desinfektion på ejendommen samt 20 % af den tabte indtjening. Derudover har en del ægproducenter en solidaritetsforsikring via deres pakkeri, som dækker den resterende tabte indtjening, mens andre producenter er dækket af en ekstern forsikring, som dækker en del af den tabte indtjening.

Oven i de økonomiske udfordringer ved udbrud af fugleinfluenza, er der både de dyrevelfærdsmæssige og de menneskelige konsekvenser. De kan være betydelige og umulige at gøre op i kroner.