Udviklingstjek

Få et gratis tjek af din ejendom

Et udviklingstjek består af et besøg af en landbrugsfaglig økologikonsulent. Sammen med dig gennemgår konsulenten gårdens produktions- og afsætningspotentiale, så du får et overblik over, hvilke muligheder for udvikling, der er på bedriften. Du får efterfølgende tilsendt en rapport, der opsummerer besøget og samtalen.

Bestil et udviklingstjek ved enten at tage direkte kontakt til dit lokale rådgivningscenter for at lave en aftale om et udviklingstjek, eller udfyld formularen på denne side.

Hvorfor er et udviklingstjek et godt tilbud?

Ændringer i markedet og andre behov for tilpasninger af bedriften er et generelt vilkår i landbruget. Et udviklingstjek er en oplagt mulighed for at få sparring til at udvikle din økologiske bedrift og hjælp til at få mulighederne gjort konkrete.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug tilbyder sammen med en række DLBR-virksomheder udviklingstjek på økologiske bedrifter.

Tilbuddet er gratis for dig, der er økologisk landmand, fordi Fonden for Økologisk Landbrug støtter indsatsen. Er du ikke momsregistreret, vil du dog skulle betale moms af ydelsen.

Udfyld her, hvis du er interesseret i et udviklingstjek:


Kontakt:

Udviklingstjek tilbydes gennem projektet ”Mere og styrket økologi – omlægning, fastholdelse og bæredygtighed”, som er finansieret af den Europæiske Union, NextGeneration EU, og Fonden for Økologisk Landbrug.