Udgivet 20.12.2022

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Skovlandbrug, litteraturreview

Artiklen indeholder en kort introduktion til viden om effekter af skovlandbrug samt en liste over centrale publikationer inden for underemnerne med vigtige eksempler.

Kulstofbinding

Kulstofopbygningen er højere i et skovlandbrug end i et landbrugssystem uden træer. Træerne omdanner via fotosyntese CO2 fra atmosfæren til ilt, som frigives, og kulstof som opbygges i træernes vedmasse. Herved fungerer træerne som CO2-sinks og hjælper til at reducere indholdet af CO2 i atmosfæren.

Hvor meget kulstof, et træ opbygger over en årrække, svinger meget og afhænger af flere forhold. Alt fra jordtyper, træart og antal til klima og nedbørsforhold har indflydelse på træernes vækst. Samtidig spiller det en rolle, hvilket produktionssystem træerne indgår i, f.eks. at de kan være i konkurrence eller symbiose med naboafgrøder. Ud over opbygning af kulstof i træernes vedmasse bindes der også en betydelig del kulstof i jorden omkring træet som følge af blandt andet nedfald.

Skovlandbrug kan således blive et vigtigt redskab i landbrugets tilpasning i forhold til krav om bedre klimabalance.

Klimatilpasning

Klimaforandringerne fører til mere ekstremt vejr, og her kan skovlandbrug være et middel til klimatilpasning i forhold til f.eks. at undgå vanderosion og udvaskning af næringsstoffer. Ved at plante træer på marken øger man jordens evne til at optage vand, når det regner og frigive det i tørre perioder. Træerne gør det lettere for vandet at sive ned i jorden og tilbageholdes i hulrum skabt af rødder. Træer plantet i rækker på tværs af højdedrag og bakker kan mindske jorderosionen ved kraftige regnskyl.

Næringsstoffer

Skovlandbrug kan skabe bedre næringsstofforsyning til afgrøderne. Det skyldes blandt andet, at træernes lange rødder kan hente næringsstoffer langt nede og dele dem med omgivelserne og samtidig reducere risikoen for udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.

Erosion

Skovlandbrug kan mindske erosion, da de flerårige beplantninger beskytter jorden, både med rødderne og gennem læ. Samtidig forbedrer det konstante jorddække strukturen i jorden. En jord med en god struktur, holder bedre på vandet, da det trænger hurtigere ned i jorden.

Dyrevelfærd og foder

Husdyr på udearealer med træer rummer mange fordele for både dyr og miljø. Træerne giver mulighed for at dyrene kan udøve deres naturlige adfærd. Træer giver skygge og svale om sommeren, samtidig med at de giver ly for blæst og regn på andre tider af året.
Træerne har potientiale til at bidrage med foder til dyrene i form af løvhø.

Biodiversitet

Alternativet til træbeplantninger i et skovlandbrug er typisk den samme omdriftsjord, som omgiver træerne. Naturværdien af omdriftsjord er relativt lav, da gentagne jordbearbejdninger og store markflader forhindrer arter i at indfinde sig permanent på arealerne, og fordi fjernelse af plantediversitet i form af ukrudtsbehandling også har en negativ effekt på biodiversiteten og biomassen af dyr.

Tilføjelsen af træer i markfladen vil således uanset art og system have en positiv indflydelse på naturværdien, fordi træerne udvider det økologiske rum. Skovlandbrug skaber plads til fødekæden, fra rovdyr til bestøvere, der kan leve i og af arealerne med træer. Det øger bestøvning og bekæmpelse skadedyr på markfladen og har potentialet til at skabe et mere robust og modstandsdygtigt landbrugssystem.

Generelle publikationer om skovlandbrug i tempereret klima

Artiklen er en del af temaet

Det innovative skovlandbrug

Skovlandbrug er en af indsatserne hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Vi går nemlig forrest, når det gælder Innovation og grøn udvikling. I temaet her får du mulighed for at orientere dig om alt indenfor økologisk skovlandbrug.