Anvendelse af svovlgødninger til økologiske afgrøder

Svovlmangel koster sandsynligvis udbytte i de økologiske afgrøder. Tilfør svovl til kløvergræs og vinterraps, men sørg for ”vinduer” i marken, så effekterne på vækst og udbytte kan kontrolleres.

De eneste gødningsmidler specifikt rettet mod dækning af svovlmangel på bilag 2 i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion er frit svovl og gips, som begge er tilgængelige på det danske marked.

I den seneste version af Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion er der tilføjet en supplerende tekst i bilag 2, som gør, at hvis der er behov for tildeling af svovl, kan du bruge en svovlholdig gødning fra bilag 2 f.eks. patentkali eller kaliumsulfat 41.

Brugen af patentkali og kaliumsulfat 41 er som udgangspunkt knyttet til jordens kalital (Kt under 8) og kiserit er knyttet til jordens magnesiumtal (Mgt under 6). Hvis der ikke samtidig overgødskes med et andet næringsstof, så der opstår ubalancer, kan disse produkter altså bruges. Sørg for at få en konsulenterklæring.

Svovlgødninger der er tilladte til økologiske afgrøder

Afgrødens samlede behov for næring – både svovl og andre næringsstoffer – bør være afgørende for valget af den svovlholdige gødning, da forholdet imellem næringsstoffer i de forskellige gødninger er meget forskelligt. Plantetilgængeligheden af svovl vurderes at være nogenlunde ens for alle produkterne, som er vist i tabel 1. Dog skal frit svovl først omsættes til sulfat-ioner, og hastigheden afhænger af partikelstørrelsen.

Plantetilgængeligheden af svovl i pulverform vurderes at være på linje med de øvrige svovlgødningskilder.

Indholdet af næringsstoffer i svovlholdige gødninger kan ses i tabel 1.

Du kan også læse mere på den økologiske gødningsbørs, hvor du får overblik over tilgængelighed samt gældende regler for gødninger med og uden svovl.

Tabel 1. Svovlholdige gødninger og deres indhold af næringsstoffer. Indholdet kan variere fra parti til parti. 

¹Bilag 2 i "Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion", januar 2022
²Naturligt forekommende mineral med 18-23 pct. svovl, der udvindes i Østrig.
³Wigor S indeholder 90% naturligt forekommende elementært svovl iblandet 10% bentonit (ler art).

Svovlgødninger der måske er tilladte til økologiske afgrøder

Gødskning med sojamelasse

Restproduktet sojamelasse kan anvendes som gødning, da der i en del af produktionen anvendes gmo-fri soja. Det betydelige indhold af både kvælstof, kalium og svovl samt en overkommelig pris, gør sojamelas-se til et interessant gødningsprodukt. Vær opmærksom på at få gmo-fri sojamelasse.

Afsvovlingsprodukter fra biogasanlæg

De fleste biogasanlæg har installeret en eller anden form for afsvovlingsanlæg. Der er dog tale om begrænsede mængder, som også er efterspurgte hos gødningsleverandørerne. Teknologierne er i nogle tilfælde ikke i overensstemmelse med de økologiske regler, så det er vigtigt, man er opmærksom på, hvad det er for et produkt, man vil aftage. Der er forsøg i gang med at udvikle flydende gødning fra afsvovlingsanlæg fra biogasanlæg, der kan levere gødning til økologiske bedrifter. En sådan gødning har et højt ammoniumindhold og et højt indhold af sulfat og vil have en hurtig gødningseffekt. Metoden er godkendt til brug i økologisk jordbrug af Landbrugsstyrelsen, men gødningen er fortsat på forsøgsstadiet.

Svovlgødninger der ikke er tilladte til økologiske afgrøder

TASP (Tørt-Af-Svovlings-Produkt) stammer fra røgrensning på kraftværker

Affaldsprodukt fra røgrensning på kraftværker (TASP), som indeholder ca. 16% svovl og har samme virkning som svovlgødning som gips og kaliumsulfat. Hovedbestanddelen i produktet er calciumsulfit (CaSO3) med en vis mængde calciumsulfat (gips, CaSO4). Produktet indeholder også stoffer fra kraftværksrøgen, herunder tungmetaller.

Fertigro®

Fertigro® indeholder 11 kg N, 1,5 kg P, 1,5 kg K og 6 kg S pr. ton produkt, og det er derfor også en interessant svovlkilde. Produktet stammer fra en af verdens største producenter af heparin, som er et blodfortyndende medicinpræparat. Heparin er fremstillet ”Mucosa”, som stammer fra svinetarme (slimlag på indersiden af svinetarme og bændelhinde, som er bindevæv fra ydersiden af svinetarme). Ved processen tilsæt-tes ingen miljøfremmede stoffer. Der produceres næsten 100.000 tons Fertigro® om året.

Afgrøders behov for svovl

Behovet for svovl i konventionelle afgrøder vises i tabel 2. Da gødningsniveauet og udbytterne generelt er lavere i økologiske marker end konventionelle, kan behovet for svovl sandsynligvis nedskrives med 20–50 pct. afhængig af afgrøde og udbytteniveau.

Tabellen er ikke jordtypeafhængig, da behovet ikke varierer væsentligt. Sandjord er ofte mere følsomt overfor svovlmangel, men har til gengæld ofte lavere udbytte. Svovlbehovet er derfor stort set det samme.

Tabel 2. Vejledende behov for  gødning med svovl i konventionelle afgrøder. Behovet er sandsynligvis mindre for i økologiske afgrøder. 

Forsøgsresultater med svovlgødninger

Vi mangler forsøgsmæssig dokumentation under økologiske dyrkningsforhold, men responsen fra økologisk kløvergræs på forskellige svovlgødninger er dog belyst i Oversigt over Landsforsøgene 2016 under titlen: ”Kløvergræs – sorter og dyrkning”.

Økologisk VKST på Sjælland har i 2017 gennemført et mindre forsøg med tilførsel af flere typer svovlgødning til økologisk vinterraps. De anvendte gødningstyper var vinasse, kiserit, patentkali, sprøjtesvovl og gips. I forsøget blev der afprøvet to forskellige tildelingstidspunkter: inden såning og i foråret.

Resultaterne viste signifikant større udbytter for tilførsel af svovlgødning på begge tildelingstidspunkter (min. 600 kg/ha). Særligt tildeling i det tidlige forår gav gode resultater for alle de testede gødningstyper.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har lavet økologiske Landsforsøg med svovltildeling til vinterraps i en forsøgsrække, som blev afsluttet i 2022. I 2021 blev der fundet signifikant respons for tildeling af svovl til vinterraps i foråret (Se Oversigten over Landsforsøgene 2021).

På baggrund af begge års forsøg konkluderes, at der, når der er tilstrækkeligt kvælstof til rådighed, opnås signifikant respons for tildeling af svovl i gips ved såning sammenlignet med ingen svovltildeling.

Læs mere om forsøget og dets resultater her: Oversigten over Landsforsøgene 2022 (side 281-282).

Baggrundstilførslen

Tilførslen stammer fra forbrænding af fossile brændstoffer i forbindelse med transport, energiproduktion, industri m.m. Resultaterne i 2013 fra de danske hovedstationer viste en årlige baggrundstilførsel (depositi-on) på 3,8–5,7 kg S pr. ha.

Resten af depositionen stammer fra naturlige kilder, hvoraf sulfat fra havsalt er den vigtigste. Den svovl, der falder med nedbøren i vinterhalvåret, er lige så udsat for udvaskning som nitrat-N, hvis der ikke findes effektivt plantedække på jorden.

Lavt indhold og tilgængelighed af svovl i husdyrgødning

Indholdet af S i husdyrgødning er lavt, under 0,5 kg pr. ton i gylle, omkring 1 kg pr. ton i fast gødning fra kvæg og svin og omkring 3 kg pr. ton i dybstrøelse fra kyllinger. Kun en lille del af svovl i tilført husdyr-gødning er plantetilgængeligt.

Ved tilførsel af husdyrgødning vil førsteårs-effekten næppe være højere end 1 kg svovl pr. ha. I marker, hvor der kontinuert tilføres husdyrgødning, kan der regnes med en frigivelse på 3–5 kg S pr. ha pr. år.

Svovl i vandingsvand

Indholdet at svovl i grundvand varierer, men ligger typisk på 15 mg pr. liter. Ved vanding med f.eks. 30 mm tilføres 4,5 kg S pr. ha. Svovl fra grundvand er direkte plantetilgængeligt, men typisk vandes afgrøden først efter den kritiske periode for svovlmangel, når der opstår vandunderskud.

Svovl i mangansulfat

Ved sprøjtning med mangansulfat mod manganmangel må der maksimalt tilføres 5 kg mangansulfat pr. ha. I denne mængde tilføres under 1 kg svovl, og sprøjtning med mangansulfat tilfører dermed kun en meget lille mængde svovl.

Eftervirkning af efterafgrøder

Der er målt optagelse af svovl i de korsblomstrede efterafgrøder på op til 36 kg pr. ha på en lerjord, men typisk er optagelsen en del lavere. Høj optagelse forudsætter en god forsyning med kvælstof. I en anden forsøgsrække på samme lerjord havde de bedste efterafgrøder optaget 10–12 kg svovl pr. ha.

På den grovsandede jord ved Jyndevad kan der ikke regnes med en optagelse større end 5 kg svovl pr. ha. Ligesom for kvælstof afhænger mineraliseringen af organisk bundet svovl af forholdet til kulstof, C:S-forholdet. I forsøg varierede C:S forholdene i forskellige efterafgrøder fra 40 til 329.

Typisk skal C:S forholdet ligge under 200 for, at der sker en nettofrigivelse af svovl. Der er målt størst mine-ralisering efter korsblomstrede efterafgrøder på 57–85 pct. og den mindste mineralisering på op til 46 pct. er målt efter bælgplanter. Efterafgrøder bidrager med en vis tilførsel af svovl til efterfølgende afgrøder, men det er sjældent, nedpløjning af en efterafgrøde kan dække hele afgrødens svovlbehov.

Det er en god ide altid at tjekke effekten af et gødningsstof, hvis der er tvivl. Derfor, brug den meget korte tid det tager at lave et eller flere ”vinduer” i marken, hvor der ikke gødes med svovl.

Referencer:

Bertelsen, I. 2016. ”Kløvergræs – sorter og dyrkning”. Oversigt over Landsforsøgene 2016, s. 290-296.
Eriksen, J., Thorup-Kristensen, K., Askegaard, M. 2004. Plant availability of catch crop sulphur following spring incor-poration. J. Plant Nutr. Soil Sci.167, 609-615.
Eriksen, J. 2009. Soil Sulfur Cycling in Temperate Agricultural Systems. Advances in Agronomy, Volume 102, 55-89.
Knudsen, L. 2009. Dyrkningsvejledning svovl. LandbrugsInfo.dk
Laursen, C., Bertelsen, I. 2020. "Oversigt over Landsforsøgene 2020", s. 278, 280-281.
Thomsen, D. A. 2017. ”Store merudbytter for svovlgødskning af økologisk raps”. Økologisk Planteavlsberetning 2017, Økologisk VKST, s. 19-20.