Faglig opdatering af landmænd for at fremtidssikre økologisk produktion

Introduktion

Formålet er at indsamle, producere og formidle ny og aktuel viden til økologiske landmænd, ligesom tidligere produceret viden efter behov opdateres og kvalitetssikres inden ny formidling, så det sikres, at landmanden får det bedst mulige beslutningsgrundlag og konstant øgede kompetencer, hvilket fremmer produktionen og øger det økologiske landbrugs konkurrenceevne.

Projektet er inddelt i to arbejdspakker; 1: Opdatering og udvikling af ny landbrugsfaglig viden med praksisnær formidling og 2: Regler og vilkår, som formidles direkte til landmænd og deres rådgivere, når der sker ændringer eller er særlige forhold, som landmanden skal være opmærksom på. Projektet behandler således en lang række emner inden for mange produktionsgrene, og i leverancerne fokuseres på rettidighed og tilgængelighed i forhold til slutbrugerne. Aktiviteterne vil være artikelskrivning, podcast- og videoproduktion samt udarbejdelse af dyrkningsvejledninger, faktaark, manual, udstilling mm. Alle materialer bliver gjort tilgængelige via Innovationscenter for Økologisk Landbrugs informationskanaler og andre aktuelle medier.

Projektet her skal bistå de økologiske landmænd i fortsat udvikling på deres bedrifter og styrke landbrugets robustheden, også økonomisk. Ændrede arbejdsgange, inddragelse af ny viden, optimering og udvikling kræver dels præsentation af den nyeste viden eller revitalisering af ældre viden på rette tid og sted i forhold til at flytte det landbrugsfaglige indhold på bedrifterne, dels opdateret viden og mulighed for at kontrollere, at regler og krav til økologer er overholdt.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater 2025

Tilgår.