Strip Cropping: improving biodiversity and crop resilience in organic farming (StripCrop)

Introduktion

Formålet er gennem stribedyrkning at fremme agro-biodiversiteten i økologisk planteavl og dermed øge ro-bustheden overfor sygdomme og skadedyr i planteproduktionen og sædskiftet.

Målet er at udvikle et stribedyrkningssystem ved etablering, afprøvning og demonstration og herved dokumen-tere bæredygtigheden, også i forhold til gennemførlighed og økonomi.

I et samarbejd med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Nordic Beet Research, AgroIntelli og Innovationscenter for Økologisk Landbrug undersøges hen over fire år, om et stribedyrkningskoncept er bæredygtigt for økologisk planteavl. Ved hjælp af videnskabelig dokumentation samlet på to forsøgsplatforme på hen-holdsvis ler- og sandjord, hvor sædskifterne er etableret, vurderes indflydelse på funktionel biodiversitet, agro-biodiversitet og udbytte. I begge systemer er en selvkørende redskabsbærer til rådighed. Samtidig vurderes og udvikles systemets gennemførlighed (tidsforbrug, praktiske udfordringer), indflydelse på jordfrugtbarhed (gødningstildeling, jordpakning) samt robusthed (udbytte stabilitet, behov for akut handling) og fleksibilitet (ændrin-ger pga. årlig variation). I projektet er der fem arbejdspakker. 1. Design af StripCrop-platforme. 2. Biodiversitet og skadedyr. 3. Biodiversitet og mikrobielle organismer samt svampesygdomme. 4. Agronomi. 5. Demonstra-tion og formidling. Gennem demonstration og formidling vil landbrugserhvervet kunne benytte sig af de positi-ve resultater, som på sigt vil øge bæredygtigheden af økologisk planteavl og bidrage til samfundsgoderne; landbrugets mangfoldighed og landskabsværdi, øget biodiversitet og øget afsætning af økologiske produkter ved gennem førnævnte at bidrage til ”licence to produce”.

Projektets effekt vil være, at der identificeres konkrete afgrødekombinationer, der på basis af positiv synergi kan øge udbytte og stabilitet i sædskiftet. Dette vil være basis for øget agro-biodiversitet på længere sigt.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater 2024

Præsentationer på workshop, møder og konferencer o.l.

Stribedyrkning. Oplæg på Plantekongres 2024.