SORT it out - Styrk sortsudviklingen af klimavenlige, økologiske proteinafgrøder til konsum
Introduktion
Formålet er at styrke udbuddet af og kendskabet til lokale velegnede sorter og arter af bælgplanter til human konsum, til gavn for klimaet, landmanden og virksomheder, bæredygtighed og samfundsøkonomi. Det gøres ved at afdække, finde og teste udbuddet af smagfulde sorter og arter af bælgplanter, der kan dyrkes lokalt, øge udbyttet via bedste sortsvalg og dermed mindske importen og nedsætte klimabelastningen pr. dyrket enhed. Ukendte sorter på velegnet lokalitet og forbedre udbyttet i kikærter og linser ved optimering af samdyrkning dyrkningstestes.
I projektet får landmændene et overblik over, hvordan de kan finde udstyr og muligheder for separering af de samdyrkede afgrøder. For at sikre en rød tråd fra mark til mund, laves en bred funderet fokusgruppe af landmænd, rådgivere, forskere, fodservice og relevante virksomheder. Der samles sorter af de forskellige arter fra ind- og udland – både de nyeste fra forædlerne, gamle landsorter og sorter fra genbanker. I AP1 indsamles viden om velegnede sorter af nye og gamle ærte- og hestebønnesorter med god smag og konsistens. I AP2 findes de mest dyrkningsegnede og velsmagende sorter af kikært, linser og bønner tilpasset dansk klima, og deres udbytte optimeres ved samdyrkning med havre, radrensning eller lign. Barrierer som mangel på praksisnær viden om sortering af de samdyrkede afgrøder i AP2, løses med praksisnær vidensdeling om faciliteter, erfaring og teknik til sortering/afskalning. Den viden, der opsamles i projektet, videregives og formidles i AP4. Det øgede udbud på/viden om min. 5-10 nye velsmagende og dyrkningsegnede sorter, af en bred vifte af bælgplanter, vil være med til at sikre bedre afsætningsmuligheder af vegetabilsk protein af højere kvalitet og med højere afregning til gavn for landmænd og virksomheder. Derudover vil det medvirke til at mindske det danske klimaaftryk. Optimeret udbytte i de nye proteinafgrøder og praksisnær viden/erfaringsudveksling vil være med til at øge lysten til produktion af protein til human konsum. Projektet er 2-årigt, så erfaringer fra år 1, kan optimere udvalget og dyrkningsmetoderne år 2.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater
Nye koncepter/strategier/processer/praksisser
Skaffe kontakt og import af egnet podemiddel til kikærter
Studietur
Studietur til Canada Vidensindsamling i Canada og nordlige USA, med fokus på dyrkning af bælgfrugter til konsum og samdyrkning med andre afgrøder. Besøg på Univeritet, forsøgstation og innovative landbrug.
Vejledninger / faktaark / tekniske manualer o.l.
Landsforsøgene 2022 - Linser. Linsesorter – samdyrkning med havre giver mindre ukrudt.
Landsforsøgene 2022 - Hestebønner Bredt sortsudvalg af økologisk egnede hestebønner til konsum.
Landsforsøgene 2022 - Ærter. Markært – sortsegenskaber til konsum.
Landsforsøgene 2022 - Buskbønner Sorte buskbønner giver størst udbytte.
Landsforsøgene 2022 - Kikærter. Kikærter sortsscreening.
Artikler
Artikel om bælgplaner - TV2 Bornholm. Bornholmsk klima unikt godt til bælgplanter.
Resultater fra de økologiske landsforsøg 2022 - 11 sorter af buskbønne Buskbønner er på varme lokaliteter en interessant proteinafgrøde til konsum. Artikel i Økologi.
Præsentation / formidling af viden i form af indlæg på workshop, møder og konferencer o.l.
Formidling ved Økologi Rådgivning Danmarks (ØRD) Temadag for planteavlere Oplæg om dyrkning af bælgplanter til konsum.
Formidling om klimavenlige fødevarer og bælgfrugter med smag Præsentation ved arrangement arrangeret af Plantebaseret videnscenter i København.
Formidling / demonstrationsaktiviteter i f.eks. mark og stald
Bilag til markvandring. Markvandring på Lolland for Forsøgsudvalg.
Bilag til markvandring Bornholm Markvandring med fokus på fødevarer/bælgplanter på Bornholm.
Program til markvandring/åbent hus Nordic Seed. Oplæg om nye afgrøder til konsum på Nordic Seeds årlige åbent hus arrangement.
Åbent hus -arrangementer / workshops / informationsmøder o.l.
Webinar om dyrkning af bælgfrugter til konsum. Webinar for planteavlere. Se webinar.
Åbent hus/informationsmøde arrangement i Kornets hus for køkkenfolk, kokke og firmaer om bælgfrugter til konsum. Markvandring og mundlig formidling med demoer af forskellige arter og sorter, med formidling om smag og egenskaber.
Madens folkemøde. Formidling for skoleklasser, gæster om bælgfrugter til konsum i ØKO-teltet/samtaler
Infostand under markens ildsjæle ved Åbent Hus arrangementet "Planterne kommer".
Workshop om klimavenlige bælgfrugter og danske bælgfrugter til konsum.
Formidling via film / video / podcast / apps / sociale medier o.l.
Podcast om bælgplanter til konsum. Podcast til forbrugerene om hvorfor og hvardan man bør bruge bælgfrugter til konsum.
Indslag i Nyhederne TV2 Bornholm. Landbrug - Bornholmske bælge på menuen. Bornholmske bælgfrugter er unikke i Danmark.