Bæredygtigt virkemiddelkatalog
Introduktion
Formålet er at guide og inspirere de enkelte bedrifter i landbruget i den mest bæredygtige retning og dermed sikre handling, der øger bedrifternes bæredygtighedsprofil. Formålet nås ved at overskueliggøre de virkemidler, landmænd har til rådighed, der indtænker hensyn til bæredygtighed bredt og baserer bedriftens fremtidige strategier på helhedstænkende indsatser.
Projektet er etårigt og opdeles i tre arbejdspakker: AP1: Faglig udvikling af indholdet i kataloget baseret på cases. AP2: Grafisk udvikling og tutorials. AP3: Vidensdeling og faglig sparring til landmænd. På tværs af de tre arbejdspakker arbejdes der med en overordnet definition for bæredygtighed baseret på eksisterende litteratur for at danne rammen for katalogets udformning. Her defineres hvilke kategorier, der inddrages i den brede vurdering af bæredygtighed. I AP1 opsamles og udvikles det faglige indhold til kataloget via bedriftsbesøg, interviews og faglige workshops. I AP2 udvikles et online katalog ved simple grafiske metoder, der understøtter klar kommunikation og formidling af komplekse emner. I AP3 sikres bred og bæredygtig formidling baseret på dynamiske online løsninger og aktiviteter ved afholdelse af fem til otte webinarer i projektperioden med oplæg om udvalgte virkemidler ift. effekter, praktik og strategi og større events.
Projektets effekter vil omfatte øget indsigt hos landmænd i direkte og afledte effekter af virkemidler, hvilket fører til øget handling på bedrifterne ift. implementering af bæredygtige virkemidler. Dette vil samtidig afføde optimering af bedriftens strategi med hensyn til både bæredygtighed og økonomi.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater
Udvikling af beslutningsstøtteværktøj / analyserværktøjer
Udvikling af beslutningsstøtteværktøj / analyserværktøjer.
Præsentation / formidling af viden i form af indlæg på workshop, møder og konference
Bæredygtig produktion med flere bundlinjer
Webinarer
Nye fosforlofter og test af fosforbehov for økologiske slagtegrise ud fra fosfor i urin.
Afholdt tirsdag d. 11. oktober kl. 10.15-10.40. Medvirkende: Lars Egelund Olsen, Specialkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, og Per Tybirk, Chefkonsulent, SEGES Innovation.
Webinar om udtagning af lavbundsjorde
Afholdt fredag d. 28. oktober kl. 10.15-11.00. Medvirkende Sven Hermansen, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Frank Bondgaard, specialkonsulent hos SEGES Innovation
Webinar om grøngødning i et grøntsagssædskifte
Afholdt 28. november kl. 10.15 - 11.00. Medvirkende: Richard de Visser: Erfaringer med grøngødning og efterafgrøder i et grøntsagssædskifte, som kan øge kulstofbindingen i systemet. Mads Juul: Hvordan påvirker de nye strategier med grøngødning økonomien, og hvor meget kulstof kan de bidrage med. Martin Koller (På engelsk) Green manuring in organic vegetable production.
Webinar om dyrevelfærd hos kvæg på naturgræsarealer
Hvad skal vi holde øje med, når vi har vores kvæg på naturgræsarealer? Hvordan definerer vi dyrevelfærd, og hvordan skal vi gribe ind, når dyrene får skader eller mistrives? Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i dette online kursus, hvor vi dykker ned i nogle af de udfordringer og dilemmaer, der kan opstå, når vi har vores dyr på naturgræsarealer.
Formidling
Artikel, Økologi - inspiration til jordbruget
Hvordan definerer man bedst bæredygtighed? LinkedInopslag på LinkedInsiden for Innovationscenter for Økologisk Landbrug
En hilsen fra Samsø. LinkedInopslag på LinkedInsiden for Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Naturpleje. Facebookopslag på facebooksiden Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Webinar - fosfor til grise. Facebookopslag på facebooksiden Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Webinar om udtagning af lavbundsjord. Facebookopslag på facebooksiden Innovationscenter for Økologisk Landbrug