Next Generation Organic Feed for Pigs and Poultry Enriched in Essential Amino Acids (NextOrganic)

Introduktion

En stor udfordring for den danske og europæiske økologiske svine- og fjerkræproduktion er, at økologisk foder ikke kan levere tilstrækkelige mængder essentielle aminosyrer, og derfor tildeles protein i overskud for at opfylde dyrenes aminosyrebehov. Dette fører til lavere foderudnyttelse og produktion, dårlig sundhed, aggression, øgede foderomkostninger og N-udledning. I NextOrganic adresseres disse problemer ved at udvikle nye økologiske løsninger til berigelse af økologisk foder med de mest begrænsende aminosyrer.

I konventionelt husdyrbrug suppleres foder med en række essentielle aminosyrer. Disse aminosyrer fremstilles ved fermentering, primært ved hjælp af den industrielle GMO C. glutamicum, samt ved kemiske metoder. Da disse metoder er uforenelige med principperne for økologi, er der ønske om at udvikle nye løsninger til dette formål. Baseret på tidligere erfaringer med mikrobiel bioteknologi foreslår vi at bruge food grade og økologisk acceptabel fermenteringsteknologi til at opgradere økologisk foder ved at ændre aminosyreprofilen i lokale lav-værdi proteinafgrøder for at opnå tre nye økologiske aminosyrekoncentrater med højt indhold af hhv. lysin, threonin og methionin.

Denne ambition kræver meget forskning i at forstå og udnytte, hvordan man skaber synergi mellem en række bakterier under de suboptimale forhold, der gælder ved opfyldelse af de økologiske principper og regler. Hensigten er at delvist hydrolysere økologiske proteinfodermidler ved hjælp af non GMO bakterier, der er udvalgt efter deres proteolytiske kapacitet - bakterier vi kender fra vores arbejde med økologisk ost. Disse bakterier kan også frigøre ammonium, som kan bruges i en sekundær fermentering til produktion af de tre ønskede aminosyrer. Til fremstilling af lysin, threonin og methionin har vi til hensigt at undersøge brugen af non-GMO C. glutamicum eller de nært beslægtede bakterier fra ost, der besidder proteolytisk kapacitet og kapacitet til at frigøre ammoniak.

Konventionelle strategier, der er forenelige med de økologiske principper, såsom klassisk mutagenese og screening, vil blive anvendt til dette formål, såvel som moderne metoder, der bygger på microfluid screening og biosensorer.

Ved siden af arbejdet med aminosyreproducerende bakterier vil egnede fermenteringssubstrater blive identificeret blandt de tilgængelige økologiske biomasser. Et mål er også at udfordre økologilovgivningen på både nationalt og EU plan for at inkludere fermenteringssubstrater, der er forenelige med de økologiske principper, men endnu ikke godkendt som økologiske. NextOrganic vil således have en række aktiviteter til at engagere interessenter inden for branchen, NGO'er og myndighederne.

I den sidste del af projektet vil universitets- og erhvervspartnere sammen beskrive værdikæden og forretningsmodeller med det formål at have en strategi efter NextOrganic for, hvordan der opnås kommerciel produktion af økologiske aminosyrekoncentrater til danske og europæiske grise og
fjerkræ.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater 2025

Tilgår.