Introduktion

Formålet er at forbedre og demonstrere den positive effekt af økologisk landbrug på agerlandets naturindhold og derigennem sikre troværdigheden af den økologiske produktion gennem hele værdikæden. 

Organic+ vil bruge computersimulering og feltmonitorering til at undersøge biodiversitetsændringer i landska-bet før og efter målrettede biodiversitetstiltag i fem værkstedsområder. Områderne adskiller sig i landskabs-sammensætning og forvaltes af tre økologiske virksomheder. Praksisfællesskaber (CoPs), som involverer de tre virksomheder samt deres samarbejdspartnere, fra landmænd til detailhandlere, vil blive etableret i værkstedsområderne. CoPs vil bidrage til udvikling af biodiversitetstiltag lokalt, fastsætte fælles mål samt udbrede effektive løsninger regionalt. Desuden vil Organic+ udvikle og afprøve et værktøj til beslutningsstøtte, som kan bruges til at optimere biodiversitet ved at udpege type og placering af tiltag, som fremmer en landskabs-mosaik, der bedst muligt understøtter naturlige systemer og biodiversitet i et givent landskab.

Projektet vil bidrage til forbedret landbrugsrådgivning samt optimere lokale landbrugsforvaltningstiltag for at nå de ambiti-øse nationale og internationale mål for et økologisk landbrug, som understøtter en bæredygtig fødevarepro-duktion og muliggør økologisk landbrugsdrift som levevej. Projektet hviler på et solidt fundament af AU’s tidli-gere anvendelser af ALLMaSS til simulering af effekten af økologisk landbrugsdrift og til agentbaseret model-lering af landbrugsrelaterede dyrearters respons på landskabsændringer. Resultaterne af projektet vil kvalifi-cere rådgivning og målsætning rettet mod landbrugsnaturen. Endelig vil projektets gennemførelse anvise naturhensynets potentiale som værdiforøger af de råvarer og forarbejdede produkter, der indgår i case-partnernes virksomheder.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater 2024

Tilgår.