Klimaoptimeret gødskning i økologisk planteproduktion (ClimOptic)

Introduktion

Formålet er at forbedre klimaprofilen på økologiske produkter ved færre drivhusgasser, mere kulstof i jorden og højere udbytter gennem sædskifter med kløvergræs til biogasproduktion og optimerede biogasgødninger. Målet er at udvikle biogas-gødninger med høj udnyttelse af kvælstof og fosfor og demonstrere, hvordan de, i samspil med ændringer i sædskifte, kan forbedre klimaprofilen på økologiske typebedrifter.

Der udvikles klimaeffektive økologiske gødninger ved at efterbehandle afgasset gødning til dels en kvælstof- og svovlholdig flydende gødning med stor udbytteeffekt, dels en fosforholdig fast gødning, der kan sikre en optimal fordeling af fosfor.

Der defineres praksisrelevante økologiske typelandbrug med henholdsvis planteavl, svine- og fjerkræproduktion, og de miljø- og klimamæssige effekter af at bruge klimaeffektive gødninger beregnes.

Til brug for systemberegningerne gennemføres opbevarings- og gødskningsforsøg med de klimaeffektive gødninger til dokumentation for effekter på udbytte og emissioner af drivhusgasser.

Endelig inddrages landmænd og biogasaktører i vurderingen af anvendeligheden af de klimaeffektive gødninger, og der regnes økonomi for produktion og anvendelse, for at sikre en hurtig implementering i praksis.

Det forventes, at 60.000 ha økologisk jord vil blive gødet med de nye gødninger, og at der vil blive dyrket 600.000 tons plantebiomasse (kløvergræs) til gødningsfremstilling. Biogasfremstillingen vil substituere naturgas svarende til 30.000 tons CO2-ækv. En forventet 20 % bedre N-udnyttelse vil reducere lattergasudledningen svarende til 4.500 ton CO2-ækv. Desuden opnås 44.000 ton CO2-ækv ved øget kulstofbinding og det højere planteavlsudbytte forventes at øge indtjeningen med 138 mio. kr. årligt. Effektvurderingen sker ved projektafslutningen i 2022.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater

AP4

Klimavenlig økologisk gødning.Artikel i Økologi-Inspiration til jordbruget.

Styrk økologien med biogasgødning. Præsentation på Øko-Markdag.

De økologiske principper og regler i relation til teknik til optimering af kvælstofforsyning i økologisk jordbrug. Rapport om ClimOptic-teknikken i forhold til økologireglerne.

Klimaeffekt ved klimaoptimeret gødning og sædskifte i økologisk planteavl. Rapport om beregning af klimaeffekt af ClimOptic-systemet med ESGreen Tool.

Nye trends og muligheder for optimering af udnyttelse. Præsentation på temadag om afgasset biomasse.

Kløvergræs og biogasgødning er godt for klimaet. Artikel i Økologi-Inspiration til jordbruget.

Vigtige økologiske skridt til selvforsyning med foder, energi og gødning. Nyhedsartikel ICOEL.

Mulig klimagevinst - men der skal være en bedre økonomi. Artikel i Bioenergi Magasinet.

Økologisk startgødning fra biogasanlæg kan fungere effektivt. Kronik i Klimasærnummer af Økologisk Landbrug.

Artikel: Økologer må gerne bruge hurtigtvirkende gødninger. Artikel til www.icoel.dk.

Økonomi i ClimOptic-processen. Rapport om økonomien for landmænd og biogasanlæg.

Gødning med hurtigtvirkende kvælstof. Facebook-opslag.