Klimarigtigt fødevareprotein fra mikoalger dyrket på sidestrømme fra græsproteinfremstilling. Next Generation Food – EXTEND

Introduktion

Formålet er at skabe højværdi-fødevareingredienser fra mikroalger til humant konsum, dyrket på restprodukter fra igangværende produktion af græsprotein, der både reducerer klimaudledningen og øger indtjeningen ved græsproteinproduktion.

Målet er at udvikle og teste protein- og fedtstofingredienser til humant konsum produceret af udvalgte mikroalger i tankanlæg på basis af græspulp og brunsaft fra græsproteinfremstilling.

Projektet er søgt med støtte fra GUDP med en række institutter og virksomheder som aktører. Medfinansiering til Innovationscenter for Økologisk Landbrugs aktiviteter søges i nærværende projektansøgning. Projektet består af seks arbejdspakker. Projektet opgraderer sidestrømme fra græsproteinanlæg til højværdi fødevareingredienser udvundet af mikroalger og dyrket i lukkede tanke.

Der udvælges mikroalge-stammer, der kan dyrkes på græspulp og brunsaft fra græsproteinproduktion og har attraktive egenskaber som fødevareingredienser. Græspulp og brunsaft forbehandles til et velegnet substrat for mikroalgedyrkning. Dyrkningen opskaleres i pilotanlæg (500 l.). De høstede alger forarbejdes til fødevareingredienser, som derefter testes i forskellige fødevareapplikationer. Projektets resultater og perspektiver formidles til landbrugs- og fødevaresektoren.

Projektets effekter vil dels være en forbedret økonomi i at producere græsmarksafgrøder til proteinfremstilling til gavn for både økologiske og konventionelle landmænd. Dels vil projektet give en klimaeffekt på mellem 49.500 tons og 163.500 tons CO2-ækv. årligt ved at erstatte animalske ingredienser, plus den direkte effekt fra øget græsdyrkning. Effekten er beregnet på græsrester fra 2.000 ha. Der forventes en markant større effekt i takt med udbygning af kapaciteten til produktion af græsprotein til foder.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2023. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater 2023

Artikler, opslag eller lignende

Mikroalger dyrket på økologiske restprodukter kan blive nye fødevareingredienser. Artikel til icoel.dk om mikroalger

Notat

Regelafklaring vedr. dyrkning af mikroalgen Chlorella vulgaris til fødevareformål. Notat om regelafklaring ved dyrkning af mikroalger.

Opslag

Mikroalger som ny økologisk produktion. Opslag på Facebook med link til artikel om mikroalger.

Præsentationer på workshop, møder og konferencer o.l

Climate efficient food ingredients from grass residues. Poster til konferencen Agri Food & Climate Circle.