Rammer for Øko-markdag 2026

Introduktion

Projektets formål er at sikre, at der fysisk skabes rammer for, at Øko-markdag 2026 kan afvikles den 3. juni på en økologisk gård i Almind ved Kolding. Projektet skal sikre finansiering af en række infrastrukturmæssige behov, som leje af toiletvogne, opsætning og sikring af strøm på hele pladsen til især de indhyrede madboder, til projektor/skærme, Pc-ere og andet til brug i Videnstelte og udstillingstelte mv. Projektet finansierer selve spiseteltets leje og leje af borde og bænke mv., hvor mad kan indtages og netværk kan plejes, der sikres brandmateriel, køreplader og fragt af materialer til f.eks. opbygning af scener, skiltning mv. Informationsmaterialer som f.eks. oversigtskort mv. skal skabes både til onlinebrug og til fysisk uddeling, hvorfor der indkøbes grafisk bistand. Ligeledes indkøbes bistand fra forsøgsenhed til etablering og evt. pasning af demonstrationsparceller og fra lokal rådgiver til dispensationsansøgning.

Forventede resultater

Ved at skabe rammerne og dermed gøre det fysisk muligt i praksis at gennemføre Øko-markdag 2026, skabes samtidig rammerne for at demonstrere innovation i økologisk landbrug og motivere til yderligere innovation på de økologiske bedrifter. Når Innovationscenteret, samarbejdspartnerne og dertil en meget lang række af udstillere fylder rammerne ud og medbringer deres bedste innovative nyheder og løsningsforslag til skue og demonstration på dagen, så skabes et kraftfelt af økologisk nytænkning, som de besøgende på dagen kan suge til sig.

 Følgende blev gennemført, som del af det samlede arrangement:

* Demonstration af parceller med vårsæd, vintersæd  demonstrationer med efterafgrøder, grøntsager mm.

* Maskinudstilling - dels præsentation af maskiner og redskaber dels praktisk demonstration i marken.

* Udstillingsområde for virksomheder og organisationer mfl., som præsenterer deres seneste nyskabelser, produkter mv.

* Videnstelte med oplæg fra rådgivere, forskere m.fl.

* Tematiserede rundvisninger med rådgivere som værter om faglige problemstillinger og udviklingsmuligheder.

Projektresultater 2026

Øko-markdag 2026 blev gennemført med succes, ligesom logistik og praktik virkede, som det skulle. 

Beskrivelse af Øko-markdag og program for dagen på Økomarkdag.dk 

Økomarkdag forside Økomarkdag.dk

Oplæg med ny viden om økologi Underside på økomarkdag.dk

Guidede rundvisninger med start i Vidensteltet Underside på økomarkdag.dk

Bliv udstiller Underside på økomarkdag.dk

Maskindemonstrationer Underside på økomarkdag.dk

Demonstrationsparceller Underside på økomarkdag.dk

Udstillingsgaden Underside på økomarkdag.dk