Økologisk Markdag
Introduktion
Formålet er at udvikle og gennemføre en økologisk markdag, hvor landmænd kan indsamle ny praksisorienteret viden med henblik på at styrke det økologiske håndværk og sikre økologiens konkurrencekraft.
Målet er at den nationale økologiske markdag afholdes i 2022, hvor der demonstreres markforsøg, udbydes videnscaféer, udstillinger og netværksmuligheder for de deltagende økologiske landmænd.
Den landsdækkende økologiske markdag afholdes for første gang i 2022. Den økologiske markdag afholdes på Erholm Gods ved Aarup på Fyn den 15. juni 2022. Markdagen skal bidrage til, at økologiske landmænd har adgang til ny faglig viden, der kan inspirere og udvikle det økologiske landbrug. Formidlingen vil ske praksisnær og i en dialog omkring markdagens markdemonstrationer og udstillinger. Aktiviteterne på den økologiske markdag vil dække kæden fra planteproduktion, herunder dyrkning, maskiner og teknologi, til fodring, husdyrmanagement og ernæring. Projektets aktiviteter vil i 2022 være at planlægge og gennemføre de sidste demonstrationsforsøg, planlægge udstillingerne og hele logistikken på Erholm Gods. Der skal udarbejdes et endelig program, hvorefter annoncering og formidling gennem artikler og sociale medier skal være med til at sikre stor bevågenhed og dermed sikre, at så mange økologiske landmænd som muligt ved og kender til muligheden for at hente viden, inspiration og netværk ved at deltage på den Økologiske Markdag.
Effekten af at afholde en landsdækkende aktivitet, hvor det forventes, at 75 % af deltagerne er landmænd, er at udviklingen i det økologiske landbrug hjælpes på vej og øger konkurrencekraften, da ny viden fra forskning, forsøg og teknologiudviklingen formidles og implementeres hurtigst muligt i praksis.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater
Artikler, videoer, opslag på sociale medier
Årets største øko-arrangement. Artikel i ØKOLOGI - inspiration til jordbruget nr. 4.
Programmet er klar. Facebookopslag på facebooksiden Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Økologi Inspiration til Landbruget nr 6. Artikel i ØKOLOGI.
Artikel i Gartnertidende. Artikel i Gartnertidende.
Færdigt koncept for afholdelse af Økologisk Markdag
Prospektet - Øko - Markdag 2022. Prospekt.
Endeligt program for både udstilling og demonstrationsaktiviteter
Program for demonstrationer, guidede turer og videnstelt
Program for guidede turer og videnstelt - hjemmeside