Klimavenlig afgræsning i den økologiske mælkeproduktion

Introduktion

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan holistisk afgræsning påvirker græsudbytte, græskvalitet, mælkeproduktion og klimabelastningen ved græsbaseret økologisk mælkeproduktion. Projektets mål er at opnå evidensbaseret viden omkring effekterne af holistisk afgræsning. Mere specifikt ved at registrere mælkeproduktion, græsudbytte og -kvalitet samt at belyse klimabelastningen.

Projektet vil fortsætte med at indsamle data fra to malkekvægsbedrifter i Danmark, der praktiserer holistisk afgræsning. Der vil være fokus på at indsamle data omkring græsudbytte, græskvalitet og mælkeproduktion. Projektet vil desuden fortsætte med at belyse kulstofbindingen ved holistisk afgræsning under danske forhold via de indsamlede data fra de to bedrifter. Viden formidles gennem artikler baseret på beskrivelse af de to bedrifter i projektet, viden fra litteratur og de indsamlede data omkring græsudbytte, græskvalitet og mælkeproduktion. Derudover vil der blive udarbejdet et inspirationskatalog med resultaterne fra de deltagende bedrifter. Der vil blive lavet små opslag/videoer fra projektet på Facebook.

Effekten vil være en mere klimamæssig og bæredygtig produktion, da kulstofbindingen forventes øget ved holistisk afgræsning sammenlignet med traditionel afgræsning. Derudover vil projektet bidrage til et øget græsudbytte og forbedret græskvalitet samt øget mælkeproduktion. Projektet forventes derfor at kunne bidrage til fondens strategi omkring produktionssystemer med mindre klimabelastning og en øget produktivitet i græsmarken og mælkeproduktionen.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater

Vejledninger

Inspirationskatalog til holistisk afgræsning med malkekøer

Artikler i fagtidsskrifter / fagspecifikke aviser / faglige websider

Afgræsning uden hegn. Artikel om forsøg med virtuel hegning (Nofence).

Holistisk afgræsning med økologiske malkekøer. Artikel om projektets resultater.

Case med holistisk afgræsning med malkekøer. Casebeskrivelse af mælkebedrift, som praktiserer holistisk afgræsning

Åbenthusarrangementer / workshops / informationsmøder o.l.

Præsentation af projektets resultater

Formidling via film / video / podcast / apps / sociale medier o.l.

Facebookopslag med link til spørgeundersøgelse