De økologiske principper

Økologien bygger på fire globale principper:

  • Sundhed
  • Kredsløb
  • Retfærdighed
  • Forsigtighed
Visualisering af de 4 økologiske principper
Illustration: Mona Dalsgård Veirum

Det er den internationale økologiske organisation IFOAM, der har formuleret og kvalificeret de fire økologiske principper, der udtrykker en form for grundlov for økologien, et fælles udgangspunkt og en fælles holdning til økologiens udvikling. Principperne er retningsgivende for økologiske producenter over hele verden i arbejdet med at udvikle økologien og imødekomme miljømæssige, strukturelle og teknologiske forandringer i samfundet.