Guide til græsningslaug for kommuner

I kommunerne kan det være en udfordring at sætte de økologiske græsningslaug i gang og sørge for, de består. I denne guide har vi derfor samlet nyttig viden for kommuner og offentlige instanser om opstart og drift af græsningslaug.

Ved opstart og drift af græsningslaug er kommunens overordnede ansvarsområder at udpege naturområder til afgræsning, etablere og vedligeholde kontakt til dyreholderen og bidrage med støtte til græsningslaug-foreningen. Få inspiration til opgaverne her på siden.

Se også: Guide til græsningslaug for dyreholdere og for borgere.

Kontaktperson i kommunen 

Start med at vælge en eller to nøglemedarbejdere i kommunen, som kan facilitere opstart af nye græsningslaugforeninger og følge op på eksisterende foreningers status.

Kommunens naturvejledere vil ofte være dygtige i denne sammenhæng, fordi de er vant til at formidle natur og til at være i kontakt med ”fritidsborgere”. Sæt et mål for, hvor mange laug, det vil være realistisk at have i gang i kommunen og afsæt tid til arbejdet, særligt i planlægnings- og opstartsperioden.

Skab overblik over jeres naturarealer 

Lav et visuelt overblik over kommunens naturarealer. Marker f.eks. de arealer, hvor eksisterende græsningslaug hører til med én farve, og de arealer, hvor I ønsker, fremtidige græsningslaug skal oprettes, med en anden farve.

Det kan også være en fordel at rangere naturarealerne efter, hvor værdifulde de er, eller hvor nødvendigt det er, at de bliver afgræsset. Det gør det nemmere at målrette indsatserne.

 Engagér dyreholderne 

Tag kontakt til udvalgte dyreholdere i kommunen og fortæl dem om mulighederne i at være dyreholder i et græsningslaug.

Hvis det er svært at finde relevante dyreholdere, kan du spørge en kvægbrugskonsulent i den lokale landboforening, da der her ofte vil være et bredt kendskab til dyreholdere, som kan være interesserede i at deltage. Det giver mulighed for at håndplukke landmændene og måske kan kvægkonsulenten også hjælpe med at etablere kontakten.

Fordele ved at indgå i græsningslaug, som kan formidles til dyreholderen: 

• Sikret afsætning af det kød, der produceres i græsningslauget.
• Merpris for kødet pga. kødets særlige historie.
• God reklame for dyreholderens bedrift og øvrige afsætning.
• Fordeling af arbejdet med at holde opsyn med dyrene.
• Dyreholderen bidrager til god naturpleje i lokalområdet.
• Dyreholderen bidrager til at forbedre kontakten mellem land og by.

Få aftalerne på plads 

• Hvis arealet er ejet af kommunen, forpagter dyreholderen jorden og omlægger den til økologisk drift (se Landbrugsstyrelsens vejledning). Ofte er omlægningstiden nedsat, da arealet som oftest ikke har været sprøjtet i flere år. Plejestøtten tilfalder dyreholderen, som til gengæld har ansvaret for driften af arealet. Der udarbejdes en kontrakt på samarbejdet mellem kommune og dyreholder. Alternativt, lav en græsningsaftale.
• Hvis arealet er ejet af dyreholderen, indgår kommunen ingen kontrakt.
• Hvis arealet er ejet af en tredjepart (lodsejer), kan dyreholder forpagte arealet af lodsejeren og indgå i en indbyrdes aftale.

Opret dyreholder-netværk 

Når relevante dyreholdere er fundet, kan der oprettes et dyreholder-netværk af interesserede økologiske dyreholdere i kommunen. De kan evt. bruge hinanden i en naturpleje-erfagruppe, hvor de samles og udveksler erfaringer. Det er med til at fastholde deres motivation.

Husk, at dyreholdere er forskellige og har forskellige indgangsvinkler til projektet. 

Film: "Vi har fundet Ferdinand" 

"Vi har fundet Ferdinand" er en film, der er filmet hos Børnehuset Gaia, som er med i en af 24 kogræsserforeninger i Vejle Kommune. Børnene holder opsyn med dyrene, og kødet går til institutionens køkken. Se filmen.

Facilitér opstartsmøder

I samarbejde med en interesseret dyreholder afholdes opstartsmøder i de områder, hvor kommunen ønsker nye græsningslaug oprettet.

Hvis dyreholder er ny, kan en erfaren dyreholder med fordel deltage i mødet. En lokalrettet invitation sendes ud til borgere i detn pågældende område.

På opstartsmødet informeres borgerne om græsningslauget og om, hvilke fordele, der er forbundet med at blive medlem af en sådan forening i lokalområdet.

Eksempel på dagsorden for opstartsmødet: 

1) Oplæg ved kommunens kontaktperson:

• Hvorfor er det relevant at afgræsse naturområder?
• Skabe forståelse for, at enge og overdrev rummer store naturværdier.
• Tydeliggøre, at der er en sammenhæng mellem dyrenes afgræsning i et naturområde og øget biologisk mangfoldighed i naturområdet til gavn og glæde for natur, dyr og mennesker.
• Synliggøre, at man ved at deltage i et græsningslaug kan få større forståelse for, hvor vores mad kommer fra, hvordan græssende dyr lever, og hvordan den natur, dyrene afgræsser, udvikles ved afgræsning. Natur er ikke kun ”til pynt”, men danner ramme for mange oplevelser, skaffer kød ved afgræsning og giver sunde børn med en forståelse for sammenhæng mellem natur, dyr og mad.
• Synliggøre det sociale fællesskab og mulighederne for at samarbejde om at pleje naturen og spise godt kød, der er fremstillet i lokalområdet.

2) Oplæg ved dyreholder: 

• Hvorfor har dyreholderen valgt at deltage i græsningslauget?
• Hvis dyreholder har deltaget tidligere: hvilke erfaringer har han/hun gjort sig?
• Hvis dyreholder ikke tidligere har deltaget, kan det være en fordel at invitere en erfaren dyreholder med til mødet. Den nye dyreholder kan fortælle om,hvad han/hun forventer af samarbejdet, og hvordan han/hun vil bidrage.
• Præsentation af dyrene: race, alder, opvækst, temperament, krav vedr. pasning og tilsyn, samt praktiske informationer i forbindelse med slagt.

3) Praktiske informationer ved medlem af eksisterende laug eller ved kommunens kontaktperson: 

• Det praktiske omkring borgernes forpligtigelser, muligheder og fordele ved at være med i lauget præsenteres.
• Praktik omkring opstart og pasning.
• Antal pasningsdage pr. medlem.
• Pris for medlemskab.
• Slagt og køb af kødet, herunder mængder (f.eks. en kvart eller en ottendedel af dyret) samt pris for kødet.
• Forslag til planlagte sociale arrangementer over sæsonen.

4) Spørgsmål og kommentarer 

• Giv de fremmødte mulighed for at stille spørgsmål.
• Vær forberedt på eventuelle bekymringer og imødekom dem, f.eks. mht. om dyrene lugter, om der vil komme flere fluer, om der stadig er mulighed for at lufte sin hund i området - og hvad der ellers kan bekymre såvel potentielle medlemmer som borgere i lokalsamfundet. Lyt til bekymringerne og afklar dem.
• Giv borgere mulighed for at tilkendegive deres interesse i lauget, saml en gruppe af interresserede og udveksl kontaktoplysninger.
• Hvis muligt - præsenter forslag til foreningens vedtægter for den interesserede gruppe, så foreningens stiftelse lettes.
• Præsenter det videre forløb for gruppen.

Se eksempel på vedtægter.

Hegning af arealet 

Det vil typisk være kommunen, der dækker omkostninger ved etablering af afgræsningsfolden og hegning. Omkostningerne afhænger af hegnstypen, men et godt hegn koster mellem 5 – 10 kr. pr. løbende meter i materiale. Hertil kommer etablering af fangefold, led, spændingsgiver, vanding mm. og det samlede beløb til etablering ender ofte i et femcifret beløb.

Der vil ligeledes være mindre løbende omkostninger til vedligehold af hegn og småanskaffelser (led, pæle, tråd, vanding). Det aftales i græsningslaugets vedtægter, hvordan disse omkostninger dækkes. 

Det vil være medlemmernes ansvar at tilse og vedligeholde hegnet efter etablering. Det indebærer slåning af græsset under hegnet (ca. 2 gange på en sæson) ogmindre reparationer, som kan blive nødvendige i takt med, folden bliver brugt, f.eks. udskiftning af pæle eller led. Det kan også gøres i samarbejde med dyreholderen. 

Rådes der over et større areal, kan kvæget med fordel roteres rundt på arealet i løbet af sæsonen. Foldskifte vil mindske parasittrykket og øge græsvæksten, men vil samtidig kræve ekstra hegning. Det bør være dyreholderen, der vurderer, hvordan arealet udnyttes bedst muligt med hensyn til kvæg og natur og dermed om kvæget skal flyttes i løbet af sæsonen.

Opsummering: arbejdsopgaver for kontaktpersonen i kommunen 

• Find og få overblik over egnede naturarealer
• Opret og vedligehold dyreholder-netværk
• Inviter og afhold opstartsmøder for borgere og dyreholder(e)

Der vil være flest arbejdsopgaver i planlægs- og opstartsfasen. Herefter vil opgaverne primært være løbende opfølgning og evt. deltagelse i forbindelse med arrangementer.