Rug og lupin fra jord til bord
Velkommen til temadag og markvandring med fokus på rug og lupin.
Tidspunkt
25.06.2026, Kl. 13:00 - 16:00
Om arrangementet
Program:
13:00: Velkommen og introduktion v. Ida Marie Garder, Nordic Seed, og Inger Bertelsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Kl. 13:20: Økologisk markedsorientering v. Allan Hartman Hansen, Danish Agro
Kl. 13:35: Rug og lupin i det økologiske dyrkningssystem v. Inger Bertelsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Pause med kaffe og kage
Kl. 14:00: MatrFoods: Innovation, råvarer og fremtidens fødevarer, Hans Genee, Vicepræsident for videnskab i MatrFoods.
Startup virksomheden MatrFoods kombinerer mikrobiologi og gastronomi, når de med innovativ fermenteringsteknologi omdanner danske økologiske råvarer til velsmagende og mættende plantebaserede burgerbøffer. MatrFoods bruger bl.a. økologisk lupin i produkterne og har dermed været blandt de første til at tage lupinen ind i køkkenet.
Kl. 14:30: Markvandring i rug og lupin forsøgene ved Nordic Seed
Kl. 16:00: Tak for i dag!
(NB: Programmet vil blive gennemført i en kombination af dansk og engelsk)
Pris og tilmelding
Det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning senest d. 22. juni på mail til idga@nordicseed.com.
Projekterne RUPIN og Lupiner – de nye bælgfrugter i klassen
Projektet RUPIN er en del af Organic RDD 10 programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Projektet er et samarbejde mellem Nordic Seed, Teknologisk Institut, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Projektet Lupiner – de nye bælgfrugter i klassen er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Projektet er et samarbejde mellem Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Nordic Seed, Københavns Universitet og Good Food to Go.