Økologisk Sommermøde hos Bælgkompagniet på Sjælland

Kom til Økologisk Sommermøde tirsdag d. 16. juni 2026 hos Bælgkompagniet på Sjælland – et økologisk landbrug, der både dyrker og forarbejder bælgfrugter.

Om arrangementet

Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer inviterer til sommermøde.

Kom og vær med, når vi besøger Bælgkompagniet – et økologisk landbrug, der både dyrker og forarbejder bælgfrugter. Hør faglige oplæg om biodiversitetens rolle på bedriften, og få et indblik i, hvordan naturen aktivt tænkes ind i produktionen.

Giv dit besyv med når økologiformand Hans Erik Jørgensen og landmand Klaus Flemming Pedersen spiller bolden op til debat. Skal vi tage næste skridt for at styrke biodiversiteten – og er tiden inde til at indføre naturkrav for alle økologer?

Program

17.00: Velkomst v. vært Klaus Flemming Pedersen og Hans Erik Jørgensen, formand L&F Sektor Økologi.

17.15: Rundvisning på bedriften v. Klaus Flemming Pedersen.

18.45: Økologisk bespisning.

19.30: Biodiversitetsoplæg

  • Biodiversitet – hvad betyder det for din bedrift? Bestøvere, bundlinje og robusthed v. Christoffer Grønne, specialkonsulent i biodiversitet i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

  • Marknaturscore – forslag om minimumskrav for alle økologer samt eksempler fra planteavlsbedrifter v. Lars Holdensen, chefkonsulent i L&F.

20.10: Hvordan samarbejder vi bedst med naturen – og er det her, økologien skal styrke sin profil?

  • Debat v. Hans Erik Jørgensen, økologiformand i L&F, Steffen Blume Bertelsen, økologichef i DLG, Carsten Hvelplund Jensen, afdelingsleder i VKST Økologi, Ole Olsen, planteproducent og Klaus Flemming Pedersen, planteproducent.

21.10: Nyt fra den lokale rådgiver v. Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas.

21.30: Tak for i aften v. Hans Erik Jørgensen. 

Pris og tilmelding

Det koster 200 kr. at deltage og tilmelding er nødvendig her (link til conferencemanager.dk).