Dyrkningsanbefalinger for økologiske og konventionelle kartofler
Bliv opdateret og bidrag til diskussionen om økologiens rolle og udfordringer i den samlede kartoffelbranche.
Tidspunkt
06.05.2026, Kl. 09:00 - 12:00
Om arrangementet
På mødet vil vi give en status på arbejdet for at sikre kartoffeldyrkningen i en fremtid, som for mange økologiske og konventionelle kartoffelproducenter er udfordret af kartoffelskimmel.
Der bliver arbejdet på at udarbejde et sæt anbefalinger og vejledninger til, hvordan økologisk og konventionel dyrkning fortsat kan udvikles. Inspirationen kommer dels fra Holland, hvor et sæt regler har været under udarbejdelse igennem flere år, dels fra forskning og forædling, hvor resistens og bekæmpelse er i fokus.
På mødet vil vi dele den viden, der er kommet ud af arbejdet frem til nu, og fremtidsudsigterne. Lars Bødker, SEGES Innovation, Jens Grønbech, Aarhus Universitet, og Henrik Petersen fra Kartoffelmels- og -stivelsesfabrikken AKV deltager og bidrager til diskussionen.
Formålet er dele baggrund, orientere og især give tid til diskussioner af emner, som vil blive taget med i det videre arbejde i de igangværende ekspertgrupper.
Pris og tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via formularen herunder senest 1. maj.
NB! Mødet er forbeholdt kartoffelproducenter.
Arrangør
Arrangeret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med Aarhus Universitet i Organic RDD-projektet SROPP.