BiodiversitetsLøft

- rådgivning til din bedrift

Innovationscenter for Økologisk Landbrug tilbyder BiodiversitetsLøft på økologiske landbrug. Rådgivningstilbuddet er til dig, der ønsker at udvikle og understøtte driften af ejendommen på dette område.

Hvad er BiodiversitetsLøft?

BiodiversitetsLøft giver dig en køreplan for, hvordan du konkret og med sikkerhed kan skabe bedre forhold for vilde dyr og planter i og omkring markerne. Det gavner ikke kun de vilde arter men også din produktion og økonomi gennem bedre bestøvning og naturlig regulering af skadedyr. Med BiodiversitetsLøft kan du tillige styrke markedsføringen af dine produkter eller dokumentere din indsats for øget biodiversitet i ESG.

Sådan foregår det

BiodiversitetsLøft tager udgangspunkt i en samtale med dig om, hvad der motiverer dig, hvilken udvikling rådgivningen skal understøtte, og hvad, du synes, er realistisk at iværksætte. Vi bruger kort over arealer med afgrødekoder, ejendomsgrænser og forskellige landskabselementer til at kortlægge arealer, som kan indfri dine ønsker, og vi ser det i sammenhæng med GLM 8-krav og bioordningen Biodiversitet og bæredygtighed. 

BiodiversitetsLøft udføres af specialister i natur og landbrug i Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Det omfatter:

  • Træk af relevante kort over bedriften og en analyse af arealerne.
  • Besøg hos dig. Vi gennemgår markkort og dine ønsker, går i marken sammen og ser på det, som skal bevares, og hvilke nye indsatser der skal gøres, og vi rådgiver om, hvordan du kan gøre det med succes.
  • Analyse og referat med konkrete forslag til prioriterede indsatser, der kan løfte agerlandsnaturen på din bedrift.

Produktark landmand

Produktark virksomheder

Kontakt

Hvis du vil vide mere om BiodiversitetsLøft, kan du kontakte Bent Rasmussen eller Christoffer Grønne på mail eller telefon. Kontaktinfo finder du nederst på siden.  

Pris 

12.500 kr. eks. moms + transport

Bestil et BiodiversitetsLøft

Bestil et BiodiversitetsLøft via formularen herunder. 


Se mere om BiodiversitetsLøft i denne video:

Video: Sådan arbejder vi med biodiversitet og økologisk landbrug

Kontakt og mere information