Stribedyrkning kan gavne biodiversiteten og mindske angreb med skadedyr

En håndterbar måde at skabe større biodiversitet i markerne er at dyrke afgrøderne i striber mellem hinanden på samme mark. Det gør det muligt stadig at passe afgrøderne individuelt, selv om der er stor mangfoldighed på marken.

I projektet StripCrop, der gennemføres af Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Nordic Beet Research, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Agrointelli / Benfarm, undersøger vi konkret, hvordan stribedykning kan gennemføres under økologiske forhold på henholdsvis lerjord og sandjord. Tilsvarende har projektet Stribedyrkning lavet afprøvninger hos økologiske landmænd, der på forskellig måde har praktiseret stribedyrkning.

Biodiversiteten af både mikroorganismer og insekter bliver undersøgt på stribedyrkningsarealet ved Nordic Beet Research på Lolland af henholdsvis Aarhus og Københavns universiteter. Her finder de blandt andet spændende forskelle mellem kanten og midten af striberne, som indikerer, at der bare på få meter opstår forskelle, og det kan f.eks. betyde, at bladlus får vanskeligere ved at brede sig, når afgrøderne står i striber. Et mindre smittetryk kan også være gavnligt for produktkvaliteten.

Udbyttet af afgrøderne er naturligvis også centralt. I mange undersøgelser har det vist sig, at det samlede udbytte af afgrøderne under samdyrkning er større, end hvis man dyrker de samme afgrøder i monokultur.

Læs mere om forsøgene og nogle af de interessante resultater fra Københavns Universitet i dette notat:

Stribedyrkning – effekter på bladlus og deres naturlige fjender (pdf, 7 s.)