Oversigt over de Økologiske Landsforsøg i 2024

Formålet med forsøgene er at udvikle forbedrede muligheder for samdyrkning af arter og sorter af vårsæd til konsum, ved at identificere og afprøve blandinger af arter og sorter, som egner sig til samdyrkning. Der afprøves bælgsæd og kornafgrøder i forskellige udsædsmængder.

Forsøgsperiode: 2024-2025 
Lokaliteter for forsøget: Sydjylland og Østjylland 
Kontaktperson:  Anna Borum; abor@icoel.dk 
Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug 

Se forsøgsplanen her

Der laves forsøg med optimal næringsstofforsyning i bælgsæd med arterne hestebønne, markært og lupin. For lupin indgår også en faktor med og uden podning. De forskellige parceller gødes med kalium, svovl, gylle, komposteret have/park-affald og fiberfraktion fra biogas. Der laves også forsøg med ært, lupin og hestebønne med/uden en efterafgrøde, hvor der måles eftervirkning i det følgende år. Der sammenlignes med eftervirkningen af havre gødet med Øgro. 

Forsøgsperiode: 2022-2025
Lokaliteter for forsøget: Hele landet
Kontaktperson:  Anna Borum; abor@icoel.dk 
Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden for Landbrug

Se forsøgsplanen mht. optimal næringsstofforsyning og podning

Se forsøgsplanen mht. bælgsæd med og uden efterafgrøde

Formålet er at øge viden om korrekt N-optimum samt placering af gylle ved produktion af økologiske spisekartofler og at undersøge effekten af bejdsemidlet Proradix i økologiske spisekartofler. I samarbejde med to forsøgsværter, etableres en forsøgsplatform for økologiske kartofler, hvor der laves storskalastribeforsøg med OnFarmPlus målinger. I år undersøges henholdsvis effekten ved placering af gylle, effekten ved bejdsning med Proradix ved lægning samt N-optimum ved lægning. I dette praksisnære forforsøg vil der blive tildelt 100, 125 og 150 kg N pr. ha i sorten Maya.

Baggrunden er et ønske om at øge skindkvaliteten på økologiske kartofler, så forbrugerne i højere grad vælger kartoflen til. Det er vigtigt med høj kvalitet i produktion af økologiske spisekartofler. Udbytterne er efterhånden blevet tilfredsstillende med nye skimmelresistente sorter. Der findes flere biologiske produkter, som kan benyttes i økologisk produktion af kartofler. Flere produkter bliver solgt på at øge knoldkvalitet, herunder Proradix, som er frysetørrede jordbakterier af Psedomonas sp. Kvælstofbehovet ved dyrkning af økologiske spisekartofler bliver ofte usikkert estimeret. Flere faktorer har indvirkning på niveauet for N-optimum, herunder sortsvalg og tidspunkt for nedvisning af skimmel. I praksis er gødningsniveaet hos den individuelle avler meget varierende, og der mangles derfor konkrete N-optimumsforsøg ved økologisk produktion af spisekartofler. 

Forsøgsperiode: 2023-2025
Lokaliteter for forsøget: Gram og Nibe
Kontaktperson: Anna Borum, abor@icoel.dk  
Mere information: Forsøget laves i samarbejde med kartoffeleksperter hos SEGES Innovation
Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug

Se forsøgsplan for forsøg med N-optimum

Se forsøgsplan for bejsningsforsøg

Formålet med forsøgene er at finde strategier til en mere sikker kontrol af aggressivt frøukrudt som gulurt, agerkål eller agersennep ved økologisk dyrkning af enårige afgrøder.

Baggrunden for forsøgene er, at særlig besværligt frøukrudt som for eksempel gulurt, agersennep og kornblomst breder sig i marker, som har været dyrket økologisk i mange år. Der er behov for en særlig målrettet indsats for at få disse dominerende ukrudtsarter under kontrol og hindre yderligere udbredelse, da det koster udbytte i afgrøderne og indsnævrer afgrødevalget.

Forsøgsperiode: 2022-2025
Lokaliteter for forsøget i 2024: Vestjylland, Lolland, Østjylland, Nordjylland
Mere information: Aggressivt frøukrudt kræver handling
Kontaktperson:  Lars Egelund Olsen, lols@icoel.dk 
Støttet af: Fonden for økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden

Forsøgsplan vedr. besværligt ukrudt i vårsæd

Forsøgsplan vedr. besværligt ukrudt i vintersæd

Formålet er at undersøge effekten af mellemafgrøde og gødningsstrategi for udbytte og brødkvalitet i økologisk vinterhvede og vårhvede sået om efteråret.

Baggrunden for forsøgene er, at dansk produktion af økologisk vinter- og vårhvede er udfordret af ukrudt, angreb af bygfluelarver og lave udbytter. Det er derfor behov for at udvike en ny dyrkningspraksis, hvor der indgår mellemafgrøder, såning af vårhvede om efteråret og kombinere med en gødningsstrategi om foråret for at sikre en dansk produktion af vinter- og vårhvede.

Forsøgsperiode: 2022-2025
Lokaliteter for forsøget i 2024: Vestjylland (Varde) 
Mere information: Se de første resultater i oversigten over landsforsøgene
Kontaktperson:  Lars Egelund Olsen, lols@icoel.dk  
Støttet af: Fonden for økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden

Forsøgsplan for dyrkning af efterårssået vårhvede

Forsøgsplan for dyrkning af efterårssået vinterhvede

Formålet med forsøgene er at undersøge dyrkningsegenskaberne under økologiske forhold for forskellige havresorter og nye forædlerlinjer med resistens overfor havrecystenematoder. De resistente linjer og sorter sammenlignes med sorter uden resistens.

Baggrunden for forsøget er, at der mangler højtydende havresorter med nematoderesistens på det danske marked til økologiske planteavlere. Der dyrkes meget økologisk havre, og der er brug for resistente sorter, idet kraftige angreb af nematoder kan føre til udbyttetab på op til 30-40 %. Kendte havresorter og nye forædlerlinjer med nematoderesistens fra det danske projekt Oatganic afprøves, for at undersøge dyrkningsegenskaber under økologiske dyrkningsforhold. 

Forsøgsperiode: 2024-2025
Lokaliteter for forsøget: Sønderjylland, Lolland, Vestjylland (i nærheden af Varde)
Mere information: Artikel om forebyggelse af havrecystenematoder 
Kontaktperson:  Tove Mariegaard Pedersen, tove@icoel.dk  
Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug

Se forsøgsplanen her

Formålet med forsøgene er at undersøge om emissionen af lattergas er større eller mindre ved brug af plantebaserede gødninger sammenlignet med almindelig praksis (nedfældet gylle).

Baggrunden for forsøgene er, at den plantebaserede dagsorden ruller derudaf, men der findes ikke et rent plantebaseret dyrkningssystem, hvor både input (gødning osv.) og den høstede vare er plantebaseret og målrettet konsum. Selv ikke veganske fødevarer dyrkes med plantebaserede gødninger. Den mulighed ønsker vi at skabe. Havre er desuden en dyrkningssikker økologisk afgrøde - den er sund, har god konkurrenceevne overfor ukrudt, og dyrkes det med tilstrækkeligt kvalitet/proteinindhold kan det afsættes som grynhavre til konsum.

Forsøgsperiode: 2022-2024
Lokaliteter for forsøget: På Lolland
Mere information: Plantegødet sædskifte med konsumafgrøder 
Kontaktperson:  Casper Laursen, casl@icoel.dk  
Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug

Se forsøgsplanen her

Formålet med forsøgene er at reducere emissionen af lattergas fra nedfældet gylle og organiske restprodukter forud for vårafgrøder. Der arbejdes med gødninger af særlig relevans for økologisk planteavl, og disse sammenlignes med almindelig praksis (nedfældet gylle).

I forsøget måles lattergasudledningen ved anvendelse af forskellige recirkulerede gødningsprodukter, som i økologiske dyrkningssystemer har særlig relevans, da tilgængelighed af gødning ofte er udbyttebegrænsende, og man er derfor nødsaget til at acceptere langsom frigivelse af næringsstoffer. Dannelse af lattergas kræver tilstedeværelse af forskellige forhold. Hypotesen er, at man ved at mindske enten andelen af letomsætteligt kulstof i gødningen, mindske andelen af vand, der tildeles som en del af gødningen, eller ved at justere C/N-forholdet kan mindske risikoen for iltfrie forhold og dermed lattergasdannelse.

Forsøgsperiode: 2024-2026
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Østjylland, Sønderjylland
Mere information: Læs mere om klima og tab af lattergas fra marken i denne artikel, hvor du også kan se en animationsfilm med fakta om lattergas fra jord
Kontaktperson:  Casper Laursen, casl@icoel.dk  
Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplanen her

Formålet er at undersøge værdien af næringsstofferne (gødningseffekt) i kompost ved brug i plantebaserede sædskifter, samt klimaeffekten (lattergasemission) for produktion med komposttildeling.

Baggrunden er, at vi ønsker at udvikle en klimavenlig økologisk planteproduktion, fordi vi i fremtiden kan se frem til færre husdyr og mere begrænset adgang til husdyrgødning. Kompost kan blive en større del af fremtidens næringsstoftilførsel til produktion af plantebaserede fødevarer, og særligt langtidseffekten/eftervirkningen af kompost ønskes undersøgt i forsøget, så den kan inddrages i gødningsplanen. Forsøget undersøger ikke bare førsteårs eftervirkningen fra en komposttildeling, men en flerårig effekt af tildelingen på det samme areal, ligesom også klimaeffekten for en produktion med komposttildeling undersøges med lattergasmålinger fordelt over året – primært i en todelt kampagne, hvor der fokuseres på de tidspunkter i foråret og i efteråret, hvor vi forventer størst emissioner.

Forsøgsperiode: 2024-2027
Lokaliteter for forsøget: Harlev, Østjylland
Mere information: Du kan blive klogere på kompost på KOMPOSTUNIVERSET – et interaktivt videns univers, som klæder økologiske planteavlere på til brug af kompost som næringskilde.
Kontaktperson:  Casper Laursen, casl@icoel.dk  
Støttet af: Promilleafgiftsfonden for Landbrug

Se forsøgsplanen her

Formålet med undersøgelserne er at sænke klimabelastningen ved mekanisk nedmuldning af efterafgrøder og sammenligne lattergasemissionen fra forskellige efterafgrødetyper (undersåede i vårsæd + sået efter høst af vårsæd), samt at sammenligne emissionen fra forskellige destruktionsmetoder, harvning og pløjning samt pløjning alene.

For at reducere landbrugets bidrag til klimagasudledningen er det relevant at undersøge, hvordan efterafgrøder bidrager, og hvad landmanden kan gøre for at minimere lattergasudledning. Derfor fokuserer denne forsøgsplan på at undersøge, hvilken type efterafgrøder, hvilke metoder til destruktion samt hvilket tidspunkt, der giver lavest lattergasudledningen fra efterafgrøder efter destruktion. Denne plan fokuserer på destruktion af efterafgrøder om efteråret.

Forsøgsperiode: 2023-2025
Lokaliteter for forsøget: Aulum, Køge, Skjern
Mere information: Læs mere her om lattergasemission fra efterafgrøder
Kontaktperson:  Casper Laursen, casl@icoel.dk  
Støttet af: Promilleafgiftsfonden for Landbrug

Se forsøgsplanen her

Forsøgsserien undersøger forskellige efterafgrødearters evne til at optage og frigive mangan til den efterfølgende vårbyg. Forsøgene udføres på lokaliteter, hvor der erfaringsvis opleves problemer med manganmangel, og efterafgrødernes eftervirkningseffekt bestemmes på baggrund af planteanalyser for mangan samt vårbyggens kerneudbytte.

Baggrunden for forsøgene er, at manganmangel er den mest udbredte mangelsygdom i korn, hvad angår mikronæringsstofferne. Udfordringen er, at manganmangel i korn ofte optræder skjult, og manganmangel kan være massiv, før der kan ses visuelle symptomer. Når først de synlige symptomer optræder, er skaden sket, og det fulde udbyttepotentiale er tabt. Der er derfor brug for at kunne forebygge manganmangel, særligt i kornets tidlige vækststadier, for at undgå udbyttetab på manganproblematiske jorde. 

Forsøgsperiode: 2024-2025
Lokaliteter for forsøget: Nordjylland (Nørresundby) og Sønderjylland

Mere information: Forebyggelse af manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder
Kontaktperson: Sidsel Birkelund Schmidt, sibs@icoel.dk  
Støttet af: Promilleafgiftsfonden for Landbrug

Se forsøgsplanen her

Forsøgsserien undersøger, hvordan omlægning af flerårige kløvergræsmarker med forskellig alder, kløverandel, kløvertype, jordtype, kan optimeres. Forskellige strategier for jordbearbejdning forud for pløjning og såning afprøves, for at undersøge, hvordan det kvælstof, som er produceret i kløvergræsmarken, frigives bedst muligt til gavn for den efterfølgende vårbyg. Jordbearbejdningen udføres med enten tallerkenharve eller stubharve med vingeskær. Timingen af jordbearbejdning bliver desuden undersøgt som strategi til at synkronisere kvælstofmineraliseringen ved at teste to tidspunkter for jordbearbejdning forud for pløjning, som kan belyse, hvilket tidspunkt og hvilken teknik, der sikrer den bedste omsætning og frigivelse af kvælstof til den efterfølgende vårbyg.  

Baggrunden for forsøgene er, at omsætning og frigivelse af kvælstof ved omlægning af kløvergræsmarker ønskes optimeret udfra hensyntagen til kløverandel og den efterfølgende afgrødes behov. Særligt vårbyg kvitterer for optimal kvælstofforsyning i de tidlige vækststadier. 

Forsøgsperiode: 2022-2025
Lokaliteter for forsøget: Vestjylland (Lemvig, Varde), Sønderjylland (Vojens, Bylderup-Bov), Djursland (Rønde), Sjælland (Kirke-Hyllinge, Lejre)
Mere information: Økologiske markforsøg vil optimere kvælstoffrigivelsen ved omlægning af flerårig kløvergræsmark 
Kontaktperson: Sidsel Birkelund Schmidt, sibs@icoel.dk  
Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden for Landbrug

Se forsøgsplanen her

Formålet for forsøget er at få viden om betydningen af sort af vintervikke, såtidspunkt og slættidspunkt for udbytte og kvalitet i kløvergræs med vintervikke sået i august. 

Baggrunden for forsøgene er, at det lave proteinindhold i første slæt græs i augustudlæg af kløvergræs, har fået landmænd til at iblande vintervikke. Vintervikke øger proteinindholdet, men sænker fordøjeligheden. I forsøgene optimeres dyrkning, så man får et højt udbytte med en proteinprocent i første slæt end i en kløvergræsblanding, samtidig med at fordøjeligheden sænkes mindst muligt. Der er to såtider i august. Ved første såtid er der sået blanding Ø44 i renbestand, og i dæksæd af henholdsvis Ostsaat Dr. Baumans eller Villana. Ved anden såtid er der igen sået Ø44 i dæksæd af Ostsaat Dr. Baumans eller Villana. Der høstes første slæt på tre forskellige tidspunkter, for at finde den rette kombination af udbytte, proteinindhold og fordøjelighed. I 2024 indgår også et forsøgsled med Balansa kløver, en vinterenårig kløverart. 

Forsøgsperiode: 2022 - 2025
Lokaliteter for forsøget: Sønderjylland og Sydvestjylland
Mere information: 

• Kløvergræs udlagt i vintervikke i august – foreløbige forsøgsresultater 
• Landsforsøgene 2023

Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk 
Del af projektet Økologiske Markforsøg – sædskiftesammenhænge der løfter økologien. 
Støttet af: Promilleafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug  

Se forsøgsplanen her

Formålet er at undersøge efterafgrødeblandinger af nye og kendte arter til undersåning, ud fra arternes egnethed til at blive etableret hhv. sammen med hovedafgrøden og efter ukrudtsbekæmpelse (blindstrigling og radrensning). Effekten på væksten af efterafgrøder af fiberfraktionen fra biogas udbragt i foråret testes.

Baggrunden for forsøget er, at efterafgrøder spiller en afgørende rolle i næringsstofforsyningen i økologisk produktion. På trods af, at betydningen er anerkendt, så oplever mange landmænd, at det ikke altid lykkes i tilstrækkelig grad, og at effekten er begrænset og ikke står mål med indsatsen. De undersåede efterafgrøder giver den mest sikre etablering, men giver en begrænsning i forhold til ukrudtsbekæmpelse. Såning efter endt ukrudtsbekæmpelse giver en mere usikker fremspiring specielt i områder/år med lidt nedbør. Der undersøges nye kombinationer af såtid, afgrøde og efterafgrøder for at registrere samspillet og udvælge gode kombinationer til forskellige dyrkningssituationer. 

Forsøgsperiode: 2022 – 2025
Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sydvestjylland, Midtjylland og Djursland. 
Mere information: Landsforsøgene 2023
Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk 
Del af projektet Økologiske Markforsøg – sædskiftesammenhænge der løfter økologien. 
Støttet af: Promilleafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug  

Se forsøgsplanen her

Formålet er at undersøge forskellige sorter af markært i forhold til:

• kvalitet til humant konsum
• dyrkningsegenskaber under de i praksis forekommende økologiske dyrkningsforhold
• samdyrkning med havre

Baggrunden er, at der er en stigende interesse for en mere plantebaseret kost, og i denne sammenhæng indgår bælgplanterne som en væsentlig kilde til forsyning med protein. Markært har i Danmark traditionelt været dyrket primært med henblik på foderproduktion og til konserves. I andre dele af verden anvendes markært direkte i madlavningen. Der er derfor interesse for at prøvedyrke forskellige typer og sorter af markært for at belyse deres egnethed til humant konsum. Ærtesorterne i forsøget er selekteret i projektet Peas & Love som arbejder med en stor population af ærter. Ærterne samdyrkes med havre for at øge afgrøde-højden ved høst. 

Forsøgsperiode: 2022 - 2025
Lokaliteter for forsøget: Østjylland og Sønderjylland 
Mere information: Landsforsøgene 2023
Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk 
Del af projektet Peas & Love. 
Støttet af: Organic RDD7, Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Union (NextGenerationEU)

Se forsøgsplanen her

Formålet er at undersøge forskellige linsers udbytte og kvalitet til humant konsum og dyrkningsegenskaber under de i praksis forekommende økologiske dyrkningsforhold.

Baggrunden er, at der er en stigende interesse for en mere plantebaseret kost, og i denne sammenhæng indgår bælgplanterne som en væsentlig kilde til forsyning med protein. I projektet DIVINFOOD er der fokus på mindre afgrøder, som har potentiale. Der arbejdes i Living Labs på tværs af Danmark og Sverige. Linserne er den afgrøde der er valgt at lave forsøg med i Danmark. Ud over linser indgår lupiner, gråærter og hestebønner også i Living Labs. I forsøget testes forskellige linsesorter. Linser er ukrudtssvage og går i let i leje. For de småfrøede linser testes derfor normal og ca. 1½ gang udsædsmængde. 

Forsøgsperiode: 2022 - 2026
Lokaliteter for forsøget: Sønderjylland og Djursland
Mere information: DIVINFOOD - DIVINFOOD
Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk 

Støttet af: European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme

Se forsøgsplanen her

Formålet er at undersøge den ukrudtshæmmende effekt af henholdsvis gentagne afpudsninger af efterafgrøder samt stubharvning efter høst. Målet er at se, hvor effektive de to metoder er over for problematisk ukrudt såsom kvik.

Baggrunden for forsøget er, at flere landmænd oplever, at kraftige hovedafgrøder og kraftige efterafgrøder kan have en god undertrykkende virkning på ukrudt, også i nogle tilfælde problematisk rodukrudt som kvik. Samtidig har den traditionelle stubharvning i efteråret ofte begrænset effekt.  
 
Forsøgsperiode: 2024-2026
Lokaliteter for forsøget: Agerbæk, Bredebro
Kontaktperson: Dennis Weigelt Pedersen, dewp@icoel.dk 

Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplanen her

Formålet er at undersøge eftervirkningen af undersåede mellemafgrøder, med høj andel af kvælstoffikserende arter på den efterfølgende vintersæd. Forsøget udføres som et klassisk eftervirkningsforsøg, med 2 blandinger af mellemafgrøder, som sammenlignes med forskellige gødningsniveauer i den efterfølgende vintersæd for at estimere forfrugtsværdien.

Baggrunden for forsøget er, at økologiske landmænd er blevet rigtig gode til at lave kraftige frivillige efterafgrøder, og ofte står der er en stor biomasse som evt. kunne have en væsentlig forfrugtsværdi selvom den blev nedmuldet i det sene efterår. Vi ved meget lidt om de potentielle forfrugtsværdier af mellemafgrøder, hvilket dette forsøg søger at råde bod på.

Forsøgsperiode: 2024-2026
Lokaliteter for forsøget: Nykøbing, Nørresundby, Trige, Brande
Kontaktperson: Dennis Weigelt Pedersen, dewp@icoel.dk 

Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplanen her