Udgivet 25.03.2022
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Økologiske landmænd går i front med bælgsæd
Arealet med økologiske lupiner og ærter er steget i 2021
Af Linda Michelle Handrup
Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at andelen af bælgsæd er steget kraftigt i 2021, og at det især er på de økologiske marker, at ærter, hestebønner og lupiner vinder frem.
Bælgsæd har længe haft et større fokus hos de økologiske landmænd end hos de konventionelle, fordi man som økologisk landmand kun må tilføre begrænsede mængder af kvælstof til jorden, og bælgsæd netop er en kvælstoffikserende afgrøde, der naturligt tilfører jorden kvælstof.
Lupin er den nye højdespringer
Den helt store højdespringer på de økologiske marker er lupin, hvor de nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at arealet med lupin er steget fra 662 ha i 2020 til 2.635 ha i 2021 – en stigning på knap 300 %. Her viser tallene med al tydelighed, at det overvejende er de økologiske landmænd, der går i front. Den økologiske andel af det samlede areal med lupin i dansk landbrug udgør nemlig 96,3 % i 2021.
”Lupin er særligt god som foder til kvæg, fordi afgrøden har et højt indhold af fedt og protein. Den har tidligere været dyrket i Danmark uden succes, så mange landmænd har haft forbehold over for lupin, men en gruppe økologiske landmænd er fortsat som pionerer med dyrkningen af lupin og samarbejder nu med vores udviklingsprojekter, og afgrøden er i fremgang. Den kan klare sig med mindre vand og har færre sædskiftesygdomme end både markært og hestebønne, så der er mange fordele,” fortæller Inger Bertelsen.
Hun er chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor hun primært arbejder med bælgsæd og de seneste år har kørt projekter, der har undersøgt mulighederne for at erstatte soja med andre afgrøder.
”I disse år ser vi en stigende interesse for at anvende dansk producerede proteinkilder som for eksempel hestebønner som foder i stedet for at anvende udenlandsk importeret soja. Hovedparten af den bælgsæd, der er steget i andel i 2021 er anvendt til foder,” vurderer Inger Bertelsen.
De – i danske sammenhænge - helt nye afgrøder som linser og kikærter vinder også især frem hos de økologiske landmænd, der står for 99,1 % af det areal, som bliver dyrket af ”andre typer” bælgsæd til modning ud fra Landbrugsstyrelsens nye tal.
Ærter på den plantebaserede dagsorden
Også andelen af ærter er steget i 2021, hvor de udgjorde 3.618 ha mod 2.635 i 2020. Her udgør den økologiske andel 37,8 % af det samlede areal med ærter, hvilket igen er en stor andel af dansk bælgsæd, da det økologiske landbrug samlet set udgør 11,8 % af det samlede landbrugsareal i Danmark.
”Det bliver meget interessant at følge udviklingen i dyrkningen af ærter, for som afgrøde er den helt oplagt i forhold til den plantebaserede dagsorden, hvor der sker og vil ske meget i disse år med at finde erstatning til kød i vores kost. Her tror jeg, ærter kommer til at fylde meget i de kommende år, fordi den som afgrøde fungerer godt at dyrke i det danske klima og er kendt af forbrugerne,” lyder det fra Inger Bertelsen.
Også andre bælgfrugter kan være i stigning de kommende år, og helt aktuelt kører Innovationscenter for Økologisk Landbrug et projekt, hvor virksomheder kan bestille en kasse med et udvalg af dansk producerede bælgfrugter til testbrug i fødevareproduktion.
”Det har helt nye dimensioner, når vi kommer til at følge afgrøden fra såningen til fødevareproduktionen, og det er vi meget spændte på,” fortæller Inger Bertelsen.