Balance i forventet produktion og forbrug af øko-foderkorn i 2023/2024

Arla har meldt ud, at de ønsker at reducere produktionen af økologisk mælk, og samtidig oplever økologiske æg- og griseproducenter problemer med afsætning af deres produkter. Der forventes derfor en reduktion i den økologiske husdyrproduktion i 2023/2024. Hvis man kun ser på nedgangen i husdyr uden at tage højde for det areal, der er til rådighed for økologisk kornproduktion, så vil man forvente en overproduktion af økologisk foderkorn og dermed også et stort prisfald for foderkorn.

Nye beregninger viser imidlertid, at der også kan forventes en nedgang i det areal, der bruges til produktion af økologisk foderkorn, og dermed også et fald i produktionen af økologisk foderkorn. Det forventede fald i den økologiske foderkornsproduktion svarer ca. til den mængde foder, som der ikke længere vil være behov for, når husdyrproduktionen er reduceret. Beregningerne er lavet samlet for 2023 og 2024, fordi en eventuel udfasning af malkekøer sker over 2 år.

Foderkornsforbruget forventes at falde 

De beregninger, der er lavet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug er baseret på, at Arla tilpasser mængden af økologisk mælk til efterspørgslen ved at reducere deres produktion af økologisk mælk med 100.000.000 kg i løbet af 2023/2024. På samme måde forventes den økologiske grise- og ægproduktion at falde, bl.a. fordi høje foderpriser gør det svært for producenterne at få økonomien til at hænge sammen. 

Grundlag for beregningerne:

• Mælkeproduktion: Ca. 50 økologiske producenter stopper med økologisk produktion
• Griseproduktion: Ca. 30 % fald i produktionen
• Ægproduktion: Ca. 20 % fald i produktionen

Kornforbruget til den økologiske husdyrproduktion forventes at være i gennemsnit 245.000 tons i 2023 og 2024 som følge af reduktionen i husdyrproduktionen.

Arealet til økologisk foderkorn falder

Det samlede areal til økologisk kornproduktion i Danmark er i øjeblikket på ca. 100.000 ha. Når det areal der bruges til fremavl og konsum er trukket fra, så er der ca. 80.000 ha tilbage til økologisk foderkornsproduktion.

GLM 8 kravene om de 4 pct. ikke-produktive arealer gør, at vi kan forvente et fald i det areal, der benyttes til dyrkning af økologisk foderkorn med ca. 5.000 ha. Det skyldes, at ca. 50 % af de arealer, der udtages som ikke-produktive arealer, forventes at være kornarealer med et lavt udbytte (ca. 70 % af normaludbyttet).

Antallet af økologiske planteavlere forventes også at falde i 2023/2024. Dels fordi nogle planteavlere har svært ved at skaffe tilstrækkeligt med gødning og dels fordi økonomien i konventionel planteavl var bedre end i økologisk planteavl i 2022. Nedgangen i økologiske planteavlere forventes at påvirke det areal, der er til rådighed til dyrkning af økologisk foderkorn med 7.000 ha.

De mælkeproducenter, der stopper deres produktion af økologisk mælk på baggrund af Arlas tilpasninger, har også et eget areal til dyrkning af foderkorn, og det areal skal selvfølgelig også modregnes i det areal, der er til rådighed til dyrkning af økologisk foderkorn. De mælkeproducenter, der forventes at stoppe som økologiske producenter hos Arla, har et foderkornsareal svarende til 3.000 ha.

Arealet til produktion af øko-foderkorn forventes derfor at falde med 15.000 ha i 2023/2024. Det svarer til, at foderkornsproduktionen falder med ca. 60.000 tons, og ender på en samlet produktion på 233.000 tons foderkorn pr. år.

Foderkornsforbruget og -produktionen er i balance

Foderkornsproduktionen (233.000 tons) og -forbruget (245.000 tons) balancerer derfor i store træk henover 2023 og 2024, og der forventes derfor ikke den overproduktion, som tidligere har været meldt ud i landbrugspressen.

Beregningen siger ikke noget om kornproduktionen af de enkelte kornarter, da der er regnet på baggrund af en samlet kornproduktion. Så selvom der er balance i den samlede produktion og forbrug, så kan vi godt ende i en situation, hvor der er for meget af én kornart og for lidt af en anden.

Beregningerne er et estimat og ikke et facit med to streger under

Ud over de faktorer, der allerede er nævnt, så er der en del andre faktorer, som godt kan påvirke foderkornsproduktionen og -forbruget i 2023/2024, men som ikke er medtaget i beregningerne. Det skyldes, at de enten forventes at have en meget lille indflydelse eller er meget svære at estimere.

Faktorer, der forventes at have en mindre påvirkning på foderkornsproduktionen og -forbruget, og som ikke er medtaget i beregningerne:

• Dyrkningsåret, vand og varme osv. er beregnet som gennemsnitligt
• Mindre N til rådighed – forventer en marginal reduktion I udbytter
• Mindre arealer med frøgræs – forventer et marginalt større areal med foderkorn
• Ardo – ingen grønne ærter – forventer et marginalt større areal med foderkorn
• Større arealer med kløvergræs til protein og biogas – kan på sigt reducere arealet med foderkorn
• Bælgsæd til konsum – kan på sigt give mulighed for at øge arealet med foderkorn
• Markedsandel af økologiske vare

Faktorer, der forventes at have en påvirkning på foderkornsproduktionen og -forbruget, men som er meget svære at estimere:

• Overgangslagre hos grovvareselskaberne
• Eksport af foderkorn (som var relativt stor i 2022)
• Krigen i Ukraine

Detailhandelen kan på sigt spille ind

Coop og Salling Group vurderer ifølge LandbrugsAvisen, at der ikke på sigt vil være tilbagegang for salget af økologiske fødevarer trods nedgang i krisetider. 
Økologisk frugt og grønt har bevaret sin markedsandel, mens de lidt dyrere varer som f.eks. økologisk kød og ost i et vist omfang bliver valgt fra af forbrugerne. Det samme gælder visse basisvarer som økologisk mælk og æg.