Reflekter lyset – efterafgrøder som klimavirkemiddel

Introduktion

Projektet har til formål at mindske klimabelastningen fra landbruget ved at udnytte reflektanseffekten af landbrugsarealer med effektive efterafgrøder. Målet er at kvantificere klimapåvirkningen af efterafgrøders reflektantseffekt baseret på satellitmålinger og konvertere denne til CO2e.

Dansk landbrug står for en tredjedel af Danmarks drivhusgasudledninger, men der er risiko for, at dette tal vil stige til op mod 40 % allerede i 2030. Det er derfor vigtigt at afdække alle væsentlige faktorer i en klimaberegning af landbrugets udledninger. Afgrøders reflektans regnes endnu ikke med, selvom plantedække kan bidrage til at reducere klimaaftrykket gennem øget reflektans af sollys.

Projektet strækker sig over tre år og består af tre arbejdspakker. I arbejdspakke 1 undersøges det, hvordan reflektans kan omregnes til CO2e på den mest præcise, transparente og praktiske måde. Der indkøbes ekspertbistand til arbejdet. I arbejdspakke 2 afprøves forskellige modeller til at kvantificere klimaeffekten af markers reflektans ved direkte anvendelse af modellerne på udvalgte casebedrifter. I arbejdspakke 3 formidles projektets resultater til landmænd og beslutningstagere for at styrke beslutningsgrundlaget og reducere landbrugets klimapåvirkning.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater 2026

Tilgår.