Kompost til plantebaserede sædskifter
Introduktion
Formålet er at udvikle en klimavenlig økologisk planteproduktion i en fremtid med færre husdyr. Ved at undersøge og beregne værdien af næringsstofferne i kompost og deres klimapåvikning. Derved kan langtidseffekten af klima- og næringsstofværdien indregnes i gødningsplanen i de økologiske sædskifter. Projektet bidrager til at dokumentere klimaeffekten for produktion af plantebaserede økologiske fødevarer, samt øger incitamentet til, at flere planteavlsbedrifter omlægges og dyrkes økologisk.
2026 er projektets år 3. Projektet er inddelt i 3 arbejdspakker:
I AP 1 er der i 2024 etableret en kløvergræsmark, som blev gødsket med kompost. Eftervirkningen af kompost og kløvergræs måles i det nuværende og efterfølgende dyrkningsår, hvor lattergasmålinger til klimaberegninger også udtages. Fra forsøgets start screenede projektet komposttyper og valgte at lade kompost baseret på have-/parkaffald indgå i forsøget som det eneste.
I AP 2 vil der blive udarbejdet en klimaanalyse af plantebaserede sædskifter baseret på litteraturstudie og igangværende lattergasdataprojekter. I 2026 trækkes blandt andet på resultater opnået i tre års forsøg med plantebaserede sædskifter i projektet ”Plantebaseret gødning til Plantebaserede sædskifter”. Plantebaserede sædskifter med og uden kompost sammenlignes med systemer, hvor næringsstoffer til sædskiftet er af animalsk og mineralsk oprindelse. I analysen medregnes klimakonsekvensen af at anvende plantebaserede sædskifter, hvor der også gødskes med biogasgødning med en høj andel af kløvergræs. Gødskningsniveauet matches med det syvårige plantebaserede sædskifte, som projektgruppen byggede sammen med en forsker i workshoppen i 2024, hvor der indgår to år med kløvergræs som kvælstofkilde. Projektet undersøger desuden tilgængeligheden af kompostsubstrater for økologiske landmænd og udarbejder en økonomisk analyse af økologiske landmænds betalingsevne i forhold til gødningsværdien af komposten.
I AP 3 vil der i 2026 blive delt erfaringer og viden fra forsøget, analyser til markvandring, artikler og opdateret dyrkningsvejledninger til økologisk vårsæd. Vi forventer at nå både, landmænd, konsulenter og relevante myndigheder med de planlagte kommunikationsindsatser i 2026.
Projektets effekter afhænger i høj grad af hvilke resultater, der opnås. Hvis projektet opnår, at plantebaserede sædskifter bliver mere udbredte, vil det på kort sigt mindske klimaaftryk på minimum 264 kg COFormålet er at udvikle en klimavenlig økologisk planteproduktion i en fremtid med færre husdyr. Ved at undersøge og beregne værdien af næringsstofferne i kompost og deres klimapåvikning. Derved kan langtidseffekten af klima- og næringsstofværdien indregnes i gødningsplanen i de økologiske sædskifter. Projektet bidrager til at dokumentere klimaeffekten for produktion af plantebaserede økologiske fødevarer, samt øger incitamentet til, at flere planteavlsbedrifter omlægges og dyrkes økologisk.
2026 er projektets år 3. Projektet er inddelt i 3 arbejdspakker:
I AP 1 er der i 2024 etableret en kløvergræsmark, som blev gødsket med kompost. Eftervirkningen af kompost og kløvergræs måles i det nuværende og efterfølgende dyrkningsår, hvor lattergasmålinger til klimaberegninger også udtages. Fra forsøgets start screenede projektet komposttyper og valgte at lade kompost baseret på have-/parkaffald indgå i forsøget som det eneste.
I AP 2 vil der blive udarbejdet en klimaanalyse af plantebaserede sædskifter baseret på litteraturstudie og igangværende lattergasdataprojekter. I 2026 trækkes blandt andet på resultater opnået i tre års forsøg med plantebaserede sædskifter i projektet ”Plantebaseret gødning til Plantebaserede sædskifter”. Plantebaserede sædskifter med og uden kompost sammenlignes med systemer, hvor næringsstoffer til sædskiftet er af animalsk og mineralsk oprindelse. I analysen medregnes klimakonsekvensen af at anvende plantebaserede sædskifter, hvor der også gødskes med biogasgødning med en høj andel af kløvergræs. Gødskningsniveauet matches med det syvårige plantebaserede sædskifte, som projektgruppen byggede sammen med en forsker i workshoppen i 2024, hvor der indgår to år med kløvergræs som kvælstofkilde. Projektet undersøger desuden tilgængeligheden af kompostsubstrater for økologiske landmænd og udarbejder en økonomisk analyse af økologiske landmænds betalingsevne i forhold til gødningsværdien af komposten.
I AP 3 vil der i 2026 blive delt erfaringer og viden fra forsøget, analyser til markvandring, artikler og opdateret dyrkningsvejledninger til økologisk vårsæd. Vi forventer at nå både, landmænd, konsulenter og relevante myndigheder med de planlagte kommunikationsindsatser i 2026.
Projektets effekter afhænger i høj grad af hvilke resultater, der opnås. Hvis projektet opnår, at plantebaserede sædskifter bliver mere udbredte, vil det på kort sigt mindske klimaaftryk på minimum 264 kg CO2-ækvivalenter per hektar på bedrifter, der anvender plantebaseret gødning i stedet for gødning fra animalske kilder. På lang sigt vil projektet mindske klimaaftrykket per person, der skifter til en plantebaseret kost med 0,7 CO2-ækvivalenter. Det hænger sammen med, at et økologisk system, der importerer konventionelt svinegylle, indirekte bruger mineralsk gødning, og at klimabelastningen fra denne vil bortfalde, hvis gødningen kommer fra recirkuleret kompost eller kløvergræs.
2-ækvivalenter per hektar på bedrifter, der anvender plantebaseret gødning i stedet for gødning fra animalske kilder. På lang sigt vil projektet mindske klimaaftrykket per person, der skifter til en plantebaseret kost med 0,7 CO2-ækvivalenter. Det hænger sammen med, at et økologisk system, der importerer konventionelt svinegylle, indirekte bruger mineralsk gødning, og at klimabelastningen fra denne vil bortfalde, hvis gødningen kommer fra recirkuleret kompost eller kløvergræs.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater 2026
Tilgår.