Reflekter lyset – efterafgrøder som klimavirkemiddel
Introduktion
Projektet har til formål at mindske klimabelastningen fra landbruget ved at udnytte reflektanseffekten af landbrugsarealer med effektive efterafgrøder. Målet er at kvantificere klimapåvirkningen af efterafgrøders reflektantseffekt baseret på satellitmålinger og konvertere denne til CO2e.
Dansk landbrug står for en tredjedel af Danmarks drivhusgasudledninger, men der er risiko for, at det tal vil stige til op mod 40% allerede i 2030. Det er derfor vigtigt at afdække alle de betydende faktorer i en klimaberegning af landbrugets udledninger. Afgrøders reflektans er endnu ikke en medtaget parameter, selvom et plantedække kan bidrage til et reduceret klimaaftryk gennem øget reflektans af sollys.
Projektet strækker sig over tre år og består af tre arbejdspakker. I arbejdspakke 1 udføres markforsøg på forskellige jordtyper med forskellige efterafgrøder for at kvantificere reflektanseffekten. Satellitbaserede målinger og håndholdte lyssensorer bruges til dette formål. I arbejdspakke 2 udvikles der en model til at kvantificere klimaeffekten af reflektansen ved forskellige praksisser og omregne den til CO2-ækvivalenter (CO2e). I arbejdspakke 3 vil der ske formidling af projektets resultater til landmænd og beslutningstagere, for at styrke beslutningsgrundlaget og reducere landbrugets klimapåvirkning.
Projektet forventes at resultere i en model, der kan vurdere re-flektanseffekten af forskellige efterafgrøder og en metode til at omsætte dette til CO2e, hvilket kan hjælpe landmænd med at træffe klimavenlige valg.
Det antages, at projektet vil resultere i en mere retvisende kvantificering af efterafgrøders klimaeffekt, når reflektanseffekten inddrages i vurderingen. Derfor forventes det ligeledes, at en beregning af klimaeffekten af efterafgrøders reflektans vil blive inkorporeret i fremtidige vurderinger af efterafgrødernes evne til at mitigere klimaforandringer.
Samlet set forventes det, at den nationale drivhusgasudledning kan reduceres med = 35.000 t CO2e/år.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater 2025
Tilgår.