Effekten af afgræsning på metanudledning i malkekvægproduktion - METGRAZ
Introduktion
Projektets formål er at undersøge forskellige fysiologiske og adfærdsmæssige aspekter relateret til metanudledning fra græssende malkekøer, såsom vomfermentering, mikrobiel proteinsyntese, fordøjelse og ædeadfærd. Med henblik på at sikre data om den reelle metanudledning fra græssende malkekvæg i Danmark.
Projektet er inddelt i 5 arbejdspakker. Hovedaktiviteterne for ICOEL ligger i AP1, AP2, AP4 og AP5. Mens SEGES Innovation er ansvarlig for aktiviteterne i AP3.
AP 1 omhandler projektstyring. I AP 2 gennemføres standardiserede afgræsningsforsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter. I AP3 måles metanudledningen fra græssende malkekøer. I AP 4 vil ICOEL være ansvarlig for implementering af resultaterne i klimaværktøjet. AP5 omhandler formidling og netværk.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har aktiviteter med ansvar for projektledelse, implementering af data i klimaværktøj og formidling til rådgivere, landmænd og øvrige interessenter. Organic RDD9 projektet er opstartet i 2024 i et samarbejde med Aarhus Universitet, Institut for husdyr- og veterinærvidenskab (AU-ANIVET), Innovationscenter for økologisk landbrug (ICOEL), SEGES Innovation, Center for Frilandsdyr, Arla Foods og Danish Crown.
Hvis vi forudsætter, at en dansk økologisk malkeko går på græs halvdelen af året og er indendørs den anden halvdel af året, vil den udlede 4.366 kg CO2e/ko/år (4.906 / 2 = 2.453; 2.453 – (2.453 * 0,22) = 1.913; 2.453 + 1.913 = 4.366). Dette svarer til en årlig reduktion på 540 kg CO2e/ko/år sammenlignet med en ensilagebaseret staldfodring på årsbasis, svarende til 11% på årsbasis.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater 2025
Tilgår