Winter Feeding of Organic Sows
Introduktion
Formålet er at undersøge potentialet i anvendelse af store mængder grovfoder om vinteren til økologiske søer til gavn for klimaet og landmandens bundlinje. Målet er at forbedre fodereffektiviteten gennem udvikling af nye vinterfodringsstrategier, hvor næringsstofindholdet fra grovfoder er inddraget.
Aarhus Universitet (AU) leder projektet. SEGES, Økologi Innovation (SEGES) og Center for Frilandsdyr (CFF) er partnere og søger begge medfinansiering.
Projektets aktiviteter er: Identifikation af metabolitter, relateret til ensilage, vil fastslå det daglige grovfoderoptag på enkeltdyrsniveau i vinterperioden. Ved at kende grovfoderindtaget kan foderets næringsstofoverskud minimeres. Der udvikles en ny vinterfodringsstrategi, der afprøves på AU’s Økoplatform og demonstreres hos to producenter. SEGES er med i udviklingen af foderstrategi.
Potentialet for brug af restprodukter til økologisk grisefoder kortlægges. Øget recirkulering af næringsstoffer vil reducere behovet for andre råvarer. Der beregnes, hvilke råvarer restprodukterne kan erstatte. SEGES er arbejdspakkeleder. I forbindelse med demonstration og afprøvning under praktiske forhold på to besætninger testes et værktøj til vurdering af klimabelastningen. CFF er arbejdspakkeleder på demonstrationsdelen, hvor SEGES deltager, og SEGES er arbejdspakkeleder på klimaarbejdspakken. Kommunikationen med de økologiske landmænd og andre interessenter har SEGES hovedansvaret for. SEGES arbejder primært med recirkulering, klimapåvirkning og demonstration i besætningerne, hvor vi også er arbejdspakkeledere.
Effekter: Nye fodringsstrategier forventes at reducere kvælstofudledningen fra økologisk griseproduktion med 51 tons N/år og formindske mængden af drivhusgasser med 3.225 tons CO2-eq om året. Gennem udvikling af bæredygtige fodringsstrategier bidrager WI-FI til at løse nogle af de største udfordringer for økologisk sohold. En bedre og billigere fodring af søerne vil fra dag ét påvirke producenternes økonomi positivt.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater
Faktablad: Beregning af klimaaftryk fra foder i svineproduktionen.
Lokalt produceret foder til drægtige økologiske søer. Beskrivelse af en ny fodringsstrategi baseret på et koncept, hvor søerne fodres 100% lokal, dringsstrategierne, der beskrives her, er en del af et koncept, hvor: Søerne fodres 100% lokalt, der indgår restprodukter i foderet, proteinniveauet i foderet holdes så lavt som muligt, og søerne tildeles et minimum af kraftfoder i vinterperioden.
Indlæg ved Temadag: Nyt fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Der er i projektet genereret viden om fodring af drægtige søer med grovfoder og nedsat protein (AP2 gennemført ved AU). AP3 viste, at der findes økologiske restprodukter, der er egnet som foder til grise. Resultaterne af de 2 arbejdspakker demonstreres i år på 1-2 bedrifter.
Frisk grønt som grovfoder. Artiklen er bragt i Magasinet Gris, december 2022. To landmænd deler ud af deres erfaring med brug af restprodukter som grovfoder til slagtegrise.
Beregning af klimaaftryk af rest- og biprodukter. Notat.
Aktionsplan til reduktion af drivhusgas-emission fra økologisk griseproduktion. Notat.