Mother-bonded calf (Kalvvedko)

Introduktion

At kalve skilles fra deres mor efter et døgn er et åbenlyst dilemma i økologiske malkekvægbesætninger. Det fratager begge muligheden for interaktion, læring, pleje, og naturligt samvær. Det bryder med de økologiske principper, troværdigheden og samfundets forventninger til god dyrevelfærd, men har været accepteret praksis gennem mange årtier, især aht. mælkeudbyttet til humant konsum. Dilemmaet har i stigende omfang bevågenhed fra forbrugere og borgere. Schweiziske, hollandske, tyske og skandinaviske pionerer har gennem en årrække vist at det kan lade sig gøre.

Dette projekt søger at løse dilemmaet gennem forskning og udvikling af nye robuste og innovative staldsystemer til danske forhold, som understøtter et endnu mere naturligt liv samt køernes og kalvenes sundhed gennem sen fravænning af kalvene, som kan gå sammen med deres mødre gennem mælkefodringsperioden (3 mdr.). Aarhus Universitet (ANIS & AGRO), Thise Mejeri, Naturmælk og Økologisk Landsforening deltager i dette projekt baseret på gård-studier og en kombination af anvendt forskning og udvikling med konstant brugerinddragelse. Gennem projektet opnås viden om skånsom adskillelse, staldindretning, og sundhedsfremmende pasning, som muliggør ko-kalv samvær gennem mælkefodringsperioden på en sikker og bæredygtig måde for både ko og kalv, og med størst mulige udbytte i form af sunde dyr, trivelige kalve, høj produktkvalitet af både mælk og kød, samt god økonomi og troværdighed i forhold til de økologiske principper.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater

Tilgår.