High Quality Grass-fed Organic Beef for Sustainable Eating behavior - GrOBEat
Introduktion
GrOBEats formål er at udvikle en bæredygtig strategi for den økologiske oksekødsproduktion til fremtidens forbruger, hvor kvalitet erstatter kvantitet, hvilket i følge de nyeste hypoteser i forbrugervidenskab bidrager til sundere spisevaner og øget tilfredsstillelse.
Projektet har følgende aktiviteter:
- Udvikling af en produktionsstrategi, der udnytter individuelt vækstpotentiale for at opnå produkter med høj kvalitet.
- Kvantificering af effekten på den græsbaserede fodringstrategi.
- Undersøge, hvordan højkvalitets-kød fra produktionsstartegien påvirker forbrugerens spiseadfærd ift. mæthedsfornemmelse og velbefindende.
- Formidling af resultater omkring kødets kvaliteter målrettet alle aktører i værdikæden for græsbaseret kalve- og oksekød fra ungdyr.
- Modellere effekterne af produktionstrategien på miljøindikatorer for alle dele af værdikæden.
Effekten af projektet GrOBEat er, at der findes en rentabel og bæredygtig løsning på udnyttelsen af de ressourcer, der i dag bliver tabt gennem de tyrekalve, der fødes i mælkeproduktionen.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater
Temadag og minimesse: Oksekød er ikke bare oksekød. 8. november 2022.
Præsentation: Landmandens historie - jorden og koen v. Margith Bjerre, Labøllegaard
Film
GrOBEat på Food Festival
Hør projektleder Margrethe Therkildsen, Institut for Fødevarer, og projektdeltager Barbara Vad Andersen fortælle om Organic RDD-projektet GrOBEat - et projekt som arbejder på at udvikle en bæredygtig strategi for den økologiske oksekødsproduktion
Screenshot af filmen på Youtube
Nyt bæredygtigt koncept for kalve- og ungdyrkød fra øko-mælkeproduktion
Græs og afgræsning er omdrejningspunktet for Ole Andresens produktion af økologisk oksekød. Og netop græssets positive indvirkning på dyrevelfærd, kødkvalitet og smag er også omdrejningspunktet for projektet GroBeat.
GroBeat har på tværs af forskere, landmænd, professionelle smagspaneler, forbrugere og køkkenprofessionelle gennem to år arbejdet med at udvikle et bæredygtigt koncept for produktion af græsbaseret kvalitets oksekød med udgangspunkt i de kalve, der bliver født i den økologiske mælkeproduktion, og får masser af mælk hos ammetanter.
Screenshot af filmen på YouTube
Dyrevelfærd, kødkvalitet og smag har betydning for Bispebjerg Hospitals valgt af kød
Græs og græsningens positive betydning for dyrevelfærd, kødkvalitet og smag har betydet, at køkkenet på Bispebjerg Hospital er gået over til 100 % oksekød fra græsfodret kvæg. Køkkenet får hele okser hjem og forarbejder selv kødet til alt fra skipperlabskovs og bresaola til spegepølser. Kødets kvalitet og kraftige smag har reduceret behovsmængden af oksekød i hospitalskøkkenets menuer betragteligt.
Screenshot af filmen på Youtube
Faktaark
Gode råde om bonding af kalve til ammetanter. Faktaark.
Artikler
Ammetantesystem giver tunge og tilfredse kalve. Artikel i Økologi Inspiration til jordbruget.