Økologiens virkemiddelkatalog
Introduktion
Formålet med projektet er at understøtte den eksisterende og kommende økologiske landmand i den grønne omstilling. Dette gøres ved at samle relevant viden målrettet økologien om klimavirkemidler og bæredygtighedsindsatser, der sikrer udvikling af bedrifterne i en mere bæredygtig retning.
Arbejdspakker:
Projektet er 1-årigt og består af 3 arbejdspakker (AP).
Projektet opstartes i ultimo 2024 og løber i hele 2025. Aktiviteterne i 2024 omhandler derfor kick-off aktiviteter og indledende projektledelsesopgaver med planlægning og aftaler med eksterne leverandører. De øvrige aktiviteter foregår i 2025 og er beskrevet for hver arbejdspakke herunder.
AP1: Faglig udvikling af økologiens virkemiddelkatalog
I denne AP 1 indsamles relevant forskning og viden om eksisterende og potentielle klimavirkemidler og virkemidlernes sammenhæng til andre bæredygtighedsparametre, der er relevante for økologisk produktion. Det faglige indhold kvalificeres af eksterne forskere og andre specialister, og der udarbejdes økonomivurderinger af udvalgte virkemidler i kataloget.
Vidensindsamling af relevante klimatiltag inkl. fremtidige potentielle tiltag
Faglig sparring med relevante universiteter og andre fagfolk
Løbende informationsindsamling om opdaterede krav og indsatser
Tværfaglig udvikling af virkemiddelbeskrivelser
Vidensindsamling af sammenhænge til andre bæredygtighedsindsatser (E, S, G)
Økonomivurderinger af virkemidler.
Ekstern bistand: Faglig sparring fra AU-forskere (forfattere til AU´s virkemiddelkatalog) og evt. andre universiteter. Økonomiberegninger udført af SEGES Innovation.
AP 2: Udvikling af grafisk materiale
I AP 2 udvikles det grafiske materiale til opbygning af virkemiddelkataloget både på en online platform, og til dialogværktøj til brug ved landmandens skrivebord. Dialogværktøjet koordineres med og videreudvikles fra det eksisterende materiale, der er udviklet til det konventionelle landbrug.
Grafisk opsætning og opbygning af online virkemiddelkatalog
SEO-optimering og tekstudfoldelse på vidensplatformen www.icoel.dk
Grafisk opsætning af faktaark med udvalgte virkemidler til brug ved landmandens skrivebord
Udarbejdelse af grafikker til visuel illustration i faktaark og online.
Ekstern bistand: Grafisk arbejde udført af Økologisk Landsforening.
AP 3: Spot på mulighederne for bæredygtige udvikling i økologien
AP 3 understøtter, at den nyeste faglige viden bliver formidlet i den mest hensigtsmæssige form til de økologiske landmænd, så de har et brugbart fagligt grundlag at basere beslutninger på ift. implementering af nye virkemidler og praksisændringer. Formidlingen skal have klima i fokus, men samtidig relatere sig til de andre bæredygtighedsparametre E-ESG. Her står E- for økonomi, E for miljø, S for socialt ansvar og G for governance.
1-3 faglige artikler målrettet landmanden med klima i fokus, men med relation til andre bæredygthedsparametre fra E-ESG.
Løbende kampagne med opdaterede beskrivelser af virkemidler via sociale medier og online platform
Bedriftsnære formidlings videosekvenser målrettet landmanden.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater 2025
Artikler og klima- og bæredygtighedsvirkemidler
Økologisk klima- og bæredygtighedskatalog på vej. Artikel i Landbrugs Avisens øko-opslag.
Faktaark
Økologiens klimavirkemidler. Faktaark.
Opslag på sociale medier
Klimavirkemidler i økologisk landbrug er samlet i nyt katalog Opslag på LinkedIn-siden for Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Nyt katalog samler klimavirkemidler i økologisk landbrug Opslag på Facebook-siden for Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Nyt katalog: Her får du mere end klimaeffekter Omtale i nyhedsbrev fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug