Grønsager på skemaet

Introduktion

Gennem flere år har gartneribranchen efterspurgt højere grad af uddannelse indenfor økologisk produktion af grøntsager. En undersøgelse fra Landbrug viser at landbrugsskoleelever også efterspørger mere viden om grøntsager. Aktuelt er der kun begrænset mulighed for at uddanne sig og tage kurser indenfor den produktionsform, både på landbrugs- og gartneruddannelserne. Samtidig kan det være svært for de elever, som finder produktionsformen interessant, at finde praktikpladser, da mange grøntsagsgartnerier ikke har økonomi til at aflønne en elev. Viden og erfaring hentes derfor primært via mesterlære.

Projektets formål er at udbrede viden og færdigheder i grøntsagsproduktion på de danske jordbrugsuddannelser, både under skoleophold og praktikforløb.

Projektet består af to arbejdspakker. I AP1 er målet, i samarbejde med jordbrugsuddannelserne og andre interessenter, at finde og beskrive måder, hvorpå grøntsager i øget grad kan komme på skemaet under jordbrugsuddannelsen. Arbejdet samles i et roadmap som rulles ud til skolerne i slutningen af projektperioden.

I AP2 er målet at sætte fokus på og beskrive praktikmuligheder indenfor grøntsagsproduktion. Arbejdet foregår i samarbejde med jordbrugsuddannelserne, praktikpladser og gartnerier. Der søges desuden inspiration fra udlandet med en studietur. Mulige løsninger samles og kobles på roadmappet i AP1. Der produceres desuden en inspirationsvideo målrettet elever på landmandsuddannelsen, med temaet "arbejde i en grøntsagsproduktion".

Forventede resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende landbrugs- eller skovbrugssektor eller -delsektor. De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2024.

Projektresultater

Mindre udredninger, analyser, notater o.l.

Status for undervisningsforløb i grønsagsproduktion på jordbrugsuddannelserne. Notat som beskriver status for undervisningsforløb i grønsagsproduktion
på jordbrugsuddannelserne.

Idekatalog, fremtidsværksted. Idekatalog med input fra gruppearbejde på workshop for gartnere og repræsentanter fra jordbrugsuddannelser og gartneribranchen.

Workshop, møder og konferencer

Invitation til fremtidsværksted. Fremtidens dygtige grønsagsproducenter - hvordan uddanner vi dem?

Velkommen til fremtidsværksted i projektet Grønsager på skemaet. Præsentation på fremtidsværksted. 

Artikler, SoMe, opslag eller nyhedsbreve

LinkedIn-opslag om besøg af og dialog med gartnerelever. LinkedIn-opslag om besøg af og dialog med gartnerelever på LinkedIn-siden for Innovationscenter for Økologisk Landbrug 

Grønsagsproduktion skal på skemaet. Artikel på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs hjemmeside om workshop. 

Hvordan skal vi sikre en dansk økologisk produktion af grønsager via uddannelse? Opslag om workshop for gartnere og repræsentanter fra jordbrugsuddannelser og gartneribranchen på LinkedIn-siden for Innovationscenter for Økologisk Landbrug 

Opslag på LinkedIn fra studietur til Holland. Opslag på LinkedIn fra studietur til Warmonderhof i Holland.