Opstart og økonomi i ko med kalv

Introduktion

Der er gode erfaringer med ko-kalv-systemer i Danmark. Der mangler dog et bedre indblik i hvilke forudsætninger, der skal være på plads før man kan starte op, ligesom mange er interesserede i at kende økonomien i forskellige ko-kalv-systemer.

Projektets formål er at synliggøre en økonomisk merværdi på de økologiske mælkebedrifter, ved at etablere et ko-kalv-system på bedriften, samt at udarbejde praktiske anvisninger og forudsætninger for at få tilrettelagt og komme i gang med et ko-kalv-system.

Projektet består af to arbejdspakker. I Arbejdspakke 1 udarbejdes hands-on beskrivelser af, hvordan man starter op med et ko-kalv- eller ammetante-system, hvor nogle af de mest almindelig spørgsmål og emner behandles. Det er fx emner som valg af system (fx ko med egen kalv eller ammetanter), udvælgelse af de bedst egnede køer til et ammetante- system, kobling af kalve til ammetanter, skånsom fravænning og sygdomsforebyggelse. I arbejdspakke 2 opstilles der 2-3 scenarier for ko-kalv-systemer, for at undersøge og belyse de økonomiske fordele og udfordringer ved omlægning til disse systemer.

Projektet sigter mod at øge vidensgrundlaget om ko-kalv-systemerne, og skabe en øget interesse for at holde kalven i længere tid hos koen eller en ammetante. Det vil give større dyrevelfærd og stærkere kalve, samtidig med at der som regel også opnås en større arbejdsglæde hos de personer, der arbejder med den daglige pasning af dyrene.

Forventede resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed. De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside senest 4. kvartal 2025.

Projektresultater 2025

Tilgår.