Handlinger for højere pattegriseoverlevelse i økologisk griseproduktion
Introduktion
I forbindelse med et projekt, gennemført ved Aarhus Universitet i 2014-2018, blev der sat fokus på pattegrisedødeligheden i økologisk griseproduktion. Projektet medførte et øget fokus på overlevelsen blandt pattegrisene frem til fravænning og medførte flere ændringer i produktionen. De mest omfattende tiltag, der er gjort siden 2018, er en ændret genetik (i dag anvendes hovedsageligt TN70 søer). Der indkøbes i dag polte fra en avlsbedrift, hvor man tidligere primært anvendte egen avl, og der er indført managementtiltag med fokus på at øge pattegriseoverlevelsen (f.eks. etablering af skygge i faremarken i sommermånederne). Desuden fravænner hovedparten i dag grisene senere end syv uger, hvilket var normen i 2018. Disse ændringer i såvel dyremateriale som management gør, at der er et behov for nye eller supplerende tiltag for fremadrettet at kunne forbedre pattegrise-overlevelsen. Sådanne tiltag er relevante af hensyn til såvel dyrevelfærden og bedriftsøkonomien. Derudover er en øget pattegriseoverlevelse specifikt nævnt i fødevareministerens udspil ”23 initiativer skal indlede et nyt kapitel for dansk dyrevelfærd”.
Formålet med dette projekt er at identificere mulige tiltag til at fremme overlevelsen blandt økologiske grise inden fravænning.
Projektet består af én arbejdspakke inddelt i to sideløbende delaktiviteter. Delaktivitet 1 fokuserer på at identificere nye tiltag til at øge overlevelsen blandt økologiske pattegrise. Delaktivitet 2 fokuserer på kommunikation.
Forventede resultater
Projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende landbrugs- eller skovbrugssektor eller -delsektor. De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2025.
Projektresultater 2025
Tilgår.