Øko-markdag 2026

Introduktion

Det er projektets formål at udvikle og gennemføre Øko-markdag 2026, så der bliver øget fokus på læring og vidensdeling på dagen. Projektet skal også bidrage til at synliggøre muligheden for at deltage i Øko-markdag 2026 overfor landmænd, landbrugsstuderende og andre med interesse for økologisk produktion og især planteproduktion.

Projektet afvikles i to arbejdspakker: AP 1: Sæt viden i spil og AP 2: Promovering af Øko-markdag 2026.

I AP1: Sæt viden i spil er fokus på at udvikle og etablere to videnstelte. I det ene inviteres fagligt dygtige oplægsholdere til at give korte, praksisnære oplæg og indbyde til efterfølgende debat. Der vil i løbet af dagen være min. 10 oplæg.

I det andet telt udvikles i projektet et set-up, hvor der sættes fokus på afsætning, forarbejderes og slutbrugeres behov og koblingen til den praktiske økologiske produktion. Navngivning af teltet vil være en del af udviklingsarbejdet. Udviklingen og afviklingen på dagen sker i samarbejde med Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening.

I AP 2: Promovering af Øko-markdag 2026 udvikles en markedsføringsplan med mål om af nå minimum 1200 potentielle deltagere/interessenter, og at få 800 til at være deltagende på dagen. Markedsføringsplanen vil indeholde elementer som video, annoncering i fagblade fysisk og online og brug af sociale medier og nyhedsbrev. Markedsføringsplanen vil optimere på brug af de forskellige elementer i forhold til at nå længst muligt ud.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater 2026

Tilgår.