Biodiversitet og økosystemfunktioner i skovlandbrugssystemer (BEAT)
Introduktion
BEAT vil undersøge skovlandbrugets potentiale til at forbedre biodiversitet og økosystemtjenester i en dansk kontekst, sammenlignet med monokulturlandbrug. Der er et tydeligt behov for bæredygtig landbrugsproduktion både nationalt og internationalt, som afspejles i den seneste europæiske landbrugspolitik.
BEAT undersøger to hovedforskningsspørgsmål: I hvilket omfang påvirker skovlandbrug biodiversiteten af udvalgte organismer sammenlignet med monokulturlandbrug? Hvordan påvirker skovlandbrug vigtige økosy-stemtjenester? Projektet omfatter fem arbejdspakker. AP1 og AP2 udgør de videnskabelige dele, hvor virkningerne af skovlandbrug på biodiversitet (AP1.2: bestøvere, AP1.3: jordfauna, AP1.4: jordmikrobiologi og AP1.5: fugle) og økosystemtjenester (AP2.1: kulstoflagring, AP2.2: afgrødebestøvning, AP2.3: jordfunktionalitet og AP2.4: jordsundhed) studeres. AP3 udforsker forretningspotentialet ved udvikling og afvikling af kursusforløb rettet mod rådgivere, samt direkte rådgivning af landmænd baseret på resultater opnået i AP1 og AP2. AP4 dækker over effektiv styring af projektet, mens AP5 formidler viden fra projektet til fagfolk og offentligheden gennem aktiviteter såsom udvikling af en projekthjemmeside og udbredelse af viden gennem nyhedskanaler.
Fremtidige landbrugsproduktionssystemer vil blive vurderet efter andre parametre end i dag, herunder klima og biodiversitet. Skovlandbrug kan potentielt forberede landmændene og give dem værktøjer til at opnå gode resultater på begge parametre, men det kræver udvikling af konkrete, præcise og praktiske metoder til at beregne disse effekter. BEAT vil levere forskningsbaseret viden og instruktioner til at beregne effekten af skovlandbrug i levende hegn på biodiversitet og økosystemtjenester.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater 2024
Film, videoklip, podcast, SoMe og lignende
Opslag på LinkedIn fra Faglig Dag på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Opslag på LinkedIn fra oplæg om modstandsdygtighed og skovlandbrug. til Faglig Dag på Kalø Økologisk Landbrugsskole