Samdyrkning af konsumafgrøder

Introduktion

Formålet er at udvikle en plantebaseret, økologisk landbrugsproduktion med forbedrede muligheder for samdyrkning af arter og sorter til konsum med henblik på styrket robusthed og dyrkningssikkerhed i produktionen. Målet er at identificere og afprøve blandinger af arter og sorter, som egner sig til samdyrkning af konsumafgrøder, samt at støtte udviklingen af sorteringsteknikker, som kan adskille høstprodukterne.

Projektets aktiviteter det første år har været indsamling af praksisnær viden gennem studieture og spørgeskemaundersøgelser, samt en videnskabelig gennemgang af tilgængelig litteratur på området. Resultaterne af disse tre spor danner grundlaget for de screeningsforsøg, som i den kommende projektperiode skal afprøve de samdyrkede blandinger under danske forhold. Sideløbende faciliteres og accelereres den fortsatte udvikling af oprensnings- og sorteringsanlæg, som kan håndtere og sortere det høstede blandsæd i dets fraktioner, uden at det går ud over kvaliteten som konsumafgrøde. Projektet har i hele projektperioden en bred kommunikationsindsats, og vil udkomme med praksisnære dyrkningsvejledninger og inspirationskatalog i slutningen af projektperioden samt løbende kommunikation på kongresser, i fagmedier, på video og på sociale medier.

Det forventes, at projektets resultater i høj grad bliver taget i anvendelse af primærproducenter af etårige konsumafgrøder, hvilket vil lede til en øget selvforsyning med proteinafgrøder til humant konsum i Danmark, samt en større viden om oprensning og processering efter høst.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2023. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater

Artikler, opslag eller lignende

Samdyrkning skal sikre bælgsæd til konsum. Opslag på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs facebookside.

Samdyrkning skal sikre bælgsæd til konsum. Artikel i Effektivt Landbrug af Karen Munk Nielsen: Samdyrkning skal sikre bælgsæd til konsum. 

Sortering af linser og havre efter samdyrkning er en udfording. Opslag på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs facebookside om videoen lavet i projektet om sortering af linser og havre hos firmaet Gl. Buurholt

Videoer

Første erfaringer med samdyrkning og sortering af havre og linser på Stenalt. Video på Youtube om første erfaringer medsortering af linser og havre på Stenalt Gods

Sortering af havre og linser efter samdyrkning er en udfordring. Video på Youtube om sortering af linser og havre hos firmaet Gl. Buurholt.