Stribedyrkning i økologisk planteavl

Introduktion

Formålet er at styrke økologisk planteavl gennem funktionel biodiversitet. Dette gør både den enkelte afgrøde og det samlede system mere robust, hvorved der kan opnås højere og mere stabile udbytter.

Målet er at afprøve forskellige versioner af stribedyrkning tilpasset dansk økologisk jordbrug, der kan bidrage til opbygning af robuste populationer af nyttedyr og øget modstandskraft imod sygdomme.

Aktiviteterne er inddelt i tre delopgaver:

Delopgave 1 er en fortsat vidensopsamling, sparring og formidling af de grundlæggende egenskaber og muligheder der ligger i stribedyrkning. Samarbejdet med Wageningen Universitet er kommet så langt, at der nu kan udveksles erfaringer til fælles faglig udvikling. Samarbejdet fortsættes, og der bliver formidlet viden fra projekterne til inspiration for landmanden og andre interesserede.

Delopgave 2 er samarbejde med Organic RDD6 projektet StripCrop, hvor dette projekt har til opgave at bistå med registreringer, dataindsamling og behandling på nogle af de forsøgsarealer der drives i forskningsprojektet.

Delopgave 3 foregår ude på 2-3 økologiske gårde, hvor der er igangsat forskellige versioner af stribedyrkning. Det ene sted, ved Billund, har kartofler som omdrejningspunkt, hvor der etableres striber med andre afgrøder imellem trækkene. Den anden landmand dyrker solbær på 9 meter rækker og har landbrugsafgrøder mellem bærrene. Begge steder skal landmanden udfordres til større diversitet, og der skal måles på de vigtigste parametre, uden det dog bliver forsøgsmæssig dokumentation. Formidlingen fra projektet bliver summen af forskellige bidrag fra udenlandske erfaringer, de kontrollerede forsøgsarealer og fra de eksempler vi har på landmandsstrategier.

Effekterne vil på kort og mellemlangt sigt være en stigende interesse for et nyt dyrkningssystem, der kan levere på både funktionel biodiversitet og økonomisk bæredygtige udbytter. På længere sigt, når flere landmænd har været i gang med at tilpasse systemer til lokale forhold, vil stribedyrkning bidrage til afgrøder hvor udbytte og kvalitet er mindre påvirket af ødelæggende sygdomme og skadedyr.

Forventede resultater

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.

Projektresultater

Mindre udredninger / analyser / notater

Praktiske erfaringer med stribedyrkning i Danmark i 2022. Notat med beskrivelse af erfaringer fra landmandsdemoer med stribedyrkning.

Notat erfaringer med stribedyrkning. Intern notat om vores erfaringer fra stribedyrkning.

Artikler i fagtidsskrifter / fagspecifikke aviser / faglige websider

Dyrkning i striber har mange potentialer. Artikel fra MARK om stribedyrknings potentialer.

Nederlandenes største økologiske landbrug dyrker 100 ha i striber.

Præsentation / formidling af viden i form af indlæg på workshop, møder og konferencer o.l.


Oplæg Øko-Markdag. Oplæg om stribedyrkning på Øko-Markdag den 15. juni 2022.

Oplæg Holland. Oplæg om stribedyrkning på studietur til Holland.

Studietur til Holland. Stribedyrkning - robusthed og biodiversitet. Program for studietur til Holland.

Åbenthusarrangementer / workshops / informationsmøder o.l


Markvandring hos Anders Stensgaard. Program for markvandring den 29. juni 2022.

Stribedyrkning. Oplæg til markvandring hos Stensgaard Landbrug 29. juni 2022.

Studietur til Holland. Studietur til Holland om stribedyrkning den 21-24 juni 2022.

Erfaringer fra studietur til Holland om stribedyrkning. Oplæg om erfaringer fra Holland.

Formidling via film / video / podcast / apps / sociale medier o.l.

Kan vi lave økologisk og regenerativt landbrug med robotter, droner, bærbuske og pløjefri stribedyrkning? Linkedin -opslag.

Kartofler og striber. Facebookopslag.

Se stribedyrkning i praksis. Facebookopslag.