Mere biogasgødning til økologiske bedrifter
Introduktion
Formålet er gennem kontakt og samarbejde med landets biogasanlæg, at øge adgangen til gødning til de økologiske bedrifter, for dermed at forbedre de økologiske udbytter og økonomi.
Projektet vil skabe kontakt til flest mulige biogasanlæg og sammen med disse vurdere biomasserne til gas-produktion, og opstille praktiske og økonomiske løsninger, så økologer kan anvende gødningen.
I projektet tages der kontakt til flest mulige gård- og fælles-biogasanlæg for at registrere, hvilke biomasser der anvendes på anlæggene. Dette sammenholdes med reglerne for tilladte gødninger i økologisk plante-produktion og biogasanlæggene opdeles i A) Anlæg med økologiautorisation, der kan levere gødning med økologistatus, B) Anlæg uden økologiautorisation, hvor gødningen må bruges på økologiske arealer og C) Anlæg hvor den afgassede gødning ikke må bruges til økologisk dyrkning.
Sammen med de interesserede biogasanlæg arbejdes der med at udvikle de mest hensigtsmæssige måder at sikre gødning fra biogasanlæggene, som økologerne må bruge. Herunder omlægning af biomasseforsy-ningen og etablering af økologiske biogaslinjer.
Foruden den direkte kommunikation og vejledning, der gennemføres til de kontaktede anlæg, udarbejdes der vejledningsmateriale til både online og print. Materialet vil beskrive de tilgængelige gødninger, de identifi-cerede udfordringer, og de mulige løsninger på en let tilgængelig måde, således at andre og fremtidige an-læg vil kunne finde løsninger, så de bedst muligt kan forsyne økologiske bedrifter med gødning.
Der vil desuden blive afholdt informationsmøder og skrevet artikler til biogasbranchens blade, og holdt op-læg på relevante fagmøder og netværksmøder.
Effekten af projektet vil være et markant løft af udbytterne i økologisk planteavl med en årlig værdi på ca. 18 mio. kr.
Forventede resultater
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2021. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Projektresultater
AP1:
Afgasset gødning til økologiske bedrifter bliver bedre dokumenteret
Nyhed på LandbrugsInfo om ny dokumentationsordning i Landbrugsstyrelsen
Biogasanlæg og økologer har brug for hinanden
Artikel om interviewundersøgelse i bladet Økologisk Landbrug nr. 663 - februar 2021.
Biogasanlæg og økologiske landbrug vil gerne samarbejde, men økologireglerne spænder ben
Artikel om interviewundersøgelse på LandbrugsInfo.
Mere sikkerhed omkring brugen af afgasset gødning
Artikel om øko-regeltjek af afgasset gødning.
Status på biogasproduktion og gødning til økologer
Præsentation fra møde i Landbrug & Fødevarers Økologisektion 24-02-2021.
Vejledning om regler og anbefalinger for udveksling af gødning mellem økologer og biogasanlæg
Vejledning på LandbrugsInfo.
Sådan kan biogasanlæg samarbejde med økologiske landbrug
Vejledning til biogasanlæg og landmænd.
Biogasanlæg der kan levere afgasset gødning til økologisk dyrkning
Kort over biogasanlæg der kan levere til økologer.
Biogasanlæg kan samarbejde med økologer
Film om samarbejdsmulighederne.