Eskelyst v./Michael Kjerkegaard

En ren-racet Herefords-besætning med ca. 100 moderdyr og 80-100 ungdyr om året. Dyrene indgår både i naturpleje på eng og overdrev, og færdigfedes på kløvergræsmarker i omdrift. Dette giver dyrene en god klassificering og de kan således opnå en god tilvækst udelukkende af græs. Dyrene flyttes dagligt efter holistisk afgræsnings-principper, hvilket lagrer kulstof i jorden, og øger græssets vækst.